Det viser forrest Michael Mørkøv fra en af de sidste dage ved det netop overståede 6-dagesløb i Berlin. Et løb som han i øvrigt vandt sammen med makkeren Alex Rasmussen.
Mørkøvs venstre ben er tapet ind i Kinesio tape, det der ellers kunne lige sorte tuschstreger fra fotografens datter.
Det er en speciel tape, som strækker og løfter i huden.
Ideen kan minde lidt om de der næseklemmer som alle fodboldspillerne mm. løb rundt med for nogle år tilbage.
Her er det bare ikke vejrtrækningen man ønsker at forbedre, men derimod at aflaste muskler og øge transporten af bl.a. ilt og affaldsstoffer omkring muskerne.
Kinesio tape er en videnskab for sig selv og når jeg har bladret lidt i min kærestes bog er jeg hurtigt stået af, da alle betegnelser er latinske navne på muskler jeg ikke anede at jeg havde.
Og mange af metoderne til brug af kinesiotapen er så avancerede, at de mønstre som det sættes på med, nærmere ligner abstrakt kunst på en menneskekrop.
Men virker det så?
Kan sådan en smule tape virkelig gøre en forskel. Se det spørgsmål har jeg fået en del gange i forbindelse med at jeg er mødt op til træning med tape påført på indersiden af knæet.
Jeg tror at svaret er lige dele religion, placebo og reel smertelindring.
Jeg har ingen videnskabelig undersøgelse af mine smerter til at underbygge mine oplevelser.
Men jeg kan tydelig mærke trækket fra tapen når den sidder rigtigt. Jeg kan også mærke forskel til når tapen har været sat forkert (f.eks. når jeg selv har villet lægge den på, men ikke har kunnet holde strække og påføre den med benet i rette position).
Det er jo mega svært at sige noget om, hvorvidt mine smerter eller strækfornemmelser efter træning har haftaget hurtigere pga. tapen eller ej?
Men nogen negativ effekt har det i hvert fald ikke haft.
Der har helt sikkert også været en form for psykisk/placeboeffekt.
At kunne se det her blå stykke tape (Kinesio tape kommer i sort, hud eller nogle knaldfarver som lyseblå og pink) og tænke, at nu gør jeg alt hvad jeg kan og lige til grænsen for at komme tilbage efter min skade og opperation.
En sådan effekt skal heller ikke underkendes, lidt som at lire sin krop, som man lirer sin cykel.
Er kinesiotape så et mirakkelmiddel, som kan gøre dig fit for fight i en fart?
Nej det tror jeg nu ikke rigtig at det kan.
Men mine erfaringer er udelukkende positive.
Når jeg har benyttet mig af Kinesiotapen, så er det jo fordi jeg har haft en skade, som jeg har været påpasselig med ikke at overtræne, men hvor kinesiotapen har hjulpet mig til at restituere hurtigere.
Jeg tror selvfølgelig på, at jeg ved at bruge tapen, kan presse min krop en anelse mere end ellers. Men jeg bruger ikke tapen, for så at føle mig usårlig og klar til lange adventureraces.
Når så en Michael Mørkøv pludselig optræder i benhård konkurrence tapet op med kinesio tape, så er det selvfølgelig tegn på at noget ikke er helt som det skal være.
Og bør man presse sig selv så hårdt, når man har behov for at tape sig selv op?
Det vil altid være et individuelt spørgsmål, som nok kun kan besvares i situationen For en elitecykelrytter som Mørkøv, så er valget nok ikke så svært og jeg forestiller mig at svaret findes i spørgsmålet om hvorvidt han ville have kørt løbet i Berlin til ende, kinesio tape eller ej.
Hvis svaret var ja det ville han, så giver det god mening at søge at aflaste knæet så vidt muligt. I dette tilfælde ved at tape det op med kinesio tape.
Der er ingen der har sagt at elitesport altid er sundt.Men det er også de færreste forundt at sætte resten af eliten på plads iført sin regnbuefarvede trikot!
