tirsdag den 28. december 2010

Tip til næste års grejgave

Jeg er så heldig at have fødselsdag lige op til jul.

Som barn var det frustrerende om sommeren, men om vinteren betød det så bonus big time. F.eks. husker jeg et år hvor jeg fik en ny lækker racercykel i kombineret fødselsdags- og julegave.

I år betød det, i Facebooks sociale navn, at jeg fik en række lykønskninger og et meget godt spørgsmål fra en bekendt, jeg faktisk har samlet op herigennem bloggen.

Thomas spurgte mig hvad man giver en der har alt grej?
- Nu har jeg bestemt ikke alt grej, men lod alligevel svaret hænge lidt i luften. Ikke mindst fordi jeg i år mest have ønsket mig bøger fra Amazon og fik gaver der var alt andet end bøger fra Amazon. Men skønne gaver fra skønne mennesker ikke desto mindre.

Nå sidespring!
Tilbage til det der med, hvad man giver en der har alt grej.

Det vidste min kærestes storesøster, hendes mand og deres børn så.

Jeg fik julepynt til juletræet. Men hvilken slags! Det var sgu gaven til den der har alt grej.







Hvad mon de gør til næste år???

De går nok igen en tur i REI (de bor i USA) og finder den helt rigtige personlige gave til en grejnørd...

mandag den 13. december 2010

IKEA gir de andre bagJUL

Jeg er simpelthen nødt til lige at dele den her med jer.

I USA er det åbenbart ikke så normalt med medarbejdergaver.

Men IKEA har givet deres 12.400 ansatte en cykel i julegave. Som tak for et godt år, og som et led i at opmuntre til sund lisstil og miljørigtig transport.

De gør jo meget rigtigt hos IKEA.

Her er den så. Mountainbiken der vil revolutionere markedet.
Sende Cannondales Lefty i knæ
og får affjedringen i en Specialized Epic til at føles som et spejderunderlag en knoldet mark.


Men "cyklen". For satan da osse. Den er jo det vildeste retro og i en kvalitet der vil få Greenfield og Bilka til at fremstå som de ypperste high end cykelpushere i landet.

Bloggeren på det her link, er tydeligvis begejstret og priser IKEA i fine vendinger. Han mener det er en bedre gave end en plastik cowboy-hat og selv et års forbrug af svenske kødboller.

Jeg kunne ikke være mere uenig, og håber ikke forfatteren til bloggen nøjes med en plastik cowboy-hat når han skal ud og prøvekøre sin nye "mountainbike" i skovens bakker.


Fem fede stjerner til IKEA for intentionen.

Overskudet var åbenbart ikke stort nok til at de ansatte kunne få andet end en skrotbunke.

Jeg hører at de i Danmark fik en DAB radio! Til lykke og rigtig god jul til alle ansatte i IKEA Danmark.

lørdag den 11. december 2010

Et smil på læben

Jeg fik en gave. Og så er det ikke engang min fødselsdag før end i næste uge og julen kommer først ugen efter.

Men jeg var altså så heldig, at min søster, som ellers ikke gør så meget i det her multisport, havde tænkt på mig.


Eller rettere tænkt på min kæreste. For hun kom med en ny grejvægt til mig. Selvfølgelig med beskeden om, at så kunne jeg bare vove på at bruge køkkenvægten til endnu engang at veje mudrede løbesko.


foto: Morning Glory @ flickr

onsdag den 8. december 2010

Jeg er også en superskrumper

Måske har du set Chris MacDonald og hans sundhedsprogrammer i TV. Du ved dem med folk der skal dyrke mere motion, spise knapt så meget og så i øvrigt bare tage sig godt og grundigt sammen.

Jeg tror TV-programmerne tiltrækker så meget opmærksomhed, fordi det i bund og grund er godt TV, når vi kan spejle os selv i deltagernes op- og nedture.


Eller det vil sige, vi kan dele opturene med dem, for når det går godt. Ja så er det jo også sådan jeg selv gør det.

Og når superskrumperne igen har taget på, røget for mange cigaretter og bare ikke kan tage sig sammen til at løbe en lille tur, så kan vi sidde hjemme foran skærmen og glædes over at vi da virkelig gør det meget bedre.

Et skud selverkendelse
Så var det jeg i mandags lærte endnu en ny ting om mig selv. Det er så pokkers nemt at sidde derhjemme og smile af en mislykket superskrumper. Virkelig sådan tænke haha, så tag dig dog sammen.

Men det er slet ikke nemt, det er faktisk en hamrende fantastisk præstation, når en superskrumper efterfølgende løber 100 km, som Leif gjorde det.

For fanden mand. Han kommer fra ingenting rent form og træningsmæssigt. Og så står han der en aften i København og har løber fucking 100 km!

Jeg tror jeg forstod lidt af det der skal overvindes i mandags. Men også kun lidt. Jeg tror at her kan ligge noget meget essentielt i at opnå dit mål i min selverkendelse. Selverkendelsen er første skridt på vejen, dernæst kommer det store sure slid med at vende hjernen 180 grader, for ofte når du gør modsat af hvad du ønsker, så skal hjernen og ikke kun kroppen vrides godt op grundigt.

I mandags var jeg igen til cirkeltræning, noget af det kan være rimelig hårdt. Jeg er vant til smerte i benene når jeg træner. Det har jeg lært at elske. Jeg ved ikke rigtig hvornår. Men engang for mange år siden.

Men så kommer vi til øvelserne i cirkeltræningen, hvor det er overkroppen der bliver udfordret. Jeg ved at jeg får DOMS bagefter. Men det er midlertidigt og i en god sags tjeneste. Jeg kender alle de gode grunde til at gi' mig 110%. Også når det gælder overkroppen.


Men på de fleste af øvelserne for overkroppen gir jeg alligevel op langt tidligere end hvad musklerne burde kunne presses til. Hovedet er fyldt med dårlige undskyldninger om, at jeg jo heller ikke sådan rigtig behøver at være stærk i overkroppen. At jeg bare lige skal træne den stille op. Så om en måned kan jeg presse den.

Sjovt ikke?
Havde det været benene, så havde de fået nogle ekstra prygl for at være så vattede. Men overkroppen, den får lov at kommandere med mit bløde hjerte og slipper for de ultimative tæsk.

Den er rent mentalt. Benene har jeg så mange års erfaring med at træne igennem i styrke, udholdenhed og intervaltræning. Mens overkroppen slet ikke har den erfaring og den sætter ud langt tidligere.

Nu har tankerne rumsteret og jeg kan snildt sætte det i perspektiv til en superskrumper, som overtales til for rullende kamerarer at vise hele danmarks befolkning, hvordan man taber sig og kommer i god form.

Jeg kan også drage paralleller til udenfor sportens verden, når jeg skal sætte mig ind i nye udfordringer. Det kunne være faglig indlæring eller en opgave for en kunde som kræver research, analyse og til sidst rådgivning.

Det, virkelig at gøre tingene, frem for blot at tænke over hvad man skal og kunne gøre. Det er en kæmpe mental udfordring.

Det er også det vi ser, når sportsfolk bruger forestillingen af at gennemføre et løb som mental forberedelse inden konkurrencen.

Nu mediterer jeg ikke selv, men kan da sagtens se hvordan det ville kunne gavne evnen til at flytte sit fokus over og rent faktisk få de gode intentioner gennemført.

På nogle punket er jeg stadig en superskrumper.
Cirkeltræningen og min psyke mindede mig igen i mandags om, at hvis jeg ikke tager fat i udfordringen og arbejder med den, så vil jeg ikke nå mine personlige mål.

Jeg kunne selvfølgelig også vælge at erkende, at mine mål er sat for højt. Men det ville da også være for kedeligt.

Sæt i gang!

foto: Alan Cleaver og Jean-Etienne Minh-Duy Poirrier @ flickr

mandag den 6. december 2010

Havde Niels mon ret?

Da jeg for nogle år siden arbejdede som bartender havde jeg en chef der, uden at fornærme ham, nok ikke lagde helt så mange timer i træning som jeg gør.

En dag får jeg ondt i ryggen af en forkert bevægelse, og det afføder en fin lille samtale som har printet sig godt fast på min nethinde.

Bjarke: Av min ryg, det er sgu sjældent at jeg får rygproblemer.
Niels: Ja vent du bare til om ti år, når du er lige så gammel som mig.
Bjarke: Hvad da? Hvad sker der så?
Niels: Så vil du mærke hvordan kroppen ikke kan undgå forfald mens du blot kan se på!
Bjarke: Narj, det lyder da ikke rart. Men jeg træner jo, så jeg har nok bare været uheldig.

Alle mine efterfølgende småskavanker, som jo kommer i ny og næ. De får mig til at tænke på Niels og hans tørre kommentar.

Mit forsvar er igen og igen, at jeg bare kunne have trænet fornuftigt, så var der ikke kommet skader.

Jeg kunne have trænet muskulaturen omkring knæet, så havde jeg nok ikke fået meniskskaden og løberknæet kan også holdes på afstand med den rette træning.

Senest lykkedes det mig så at rive al hud af hælene i en begynderfejl på langrend i nye støvler og uden tape på hælene.

Men jeg kunne jo bare have taget mine fødder alvorligt. Det er bare så nemt at glemme, når vanens magt hersker over fornuften.

Jeg lærer mens jeg lever
Jeg ved egentlig ikke så meget om fødder. Jeg har bare lært hvor jeg plejer at få bøvl med dem på længere løb, så der husker jeg altid at tape dem til før start.

Altså ved løb har jeg erfaret steder, hvor fødderne skal forberedes til strabasserne, så jeg tager mine forholdsregler. Nu skulle jeg så løbe langrend hvor erfaringerne var lig nul. Ergo ingen erindring om problemer.

Tænk sig hvis jeg havde brugt fornuften og sagt til mig selv, at der nok ikke er forskel på løbesko, vandrestøvler og langrendsstøvler?!?!

Det er ægte learning by doing. Jeg er vel spejder!

Jeg burde have lyttet
Men nu har jeg lyttet til dette podcast af forfatteren til fixing your feet, John Vonhof.

foto: Pig Money

Er du tosset der ligger læsestof til lang tid i den bog.
Der er en ny version på vej i februar, så jeg venter lige med at købe den indtil den er klar.

Jeg kan jo ikke så godt teste 100 par fødder, som jeg tester løbesko, pandelamper og rygsække. Så i dette tilfælde tror jeg det er klogt at trække på den mands mange mange erfaringer fra tusindvis af fødder.

Så for at svare Niels. Så tror jeg ikke at Niels har ret på dette punkt. Vi skal bestemt ikke bare sætte os ned og se til mens kroppen går i fordærv.

At Niels så lærte mig en hel del omkring at drive virksomhed er en helt anden sag. Og noget jeg er ham taknemmelig for.

onsdag den 1. december 2010

Du kan hjælpe mig

Kære læser, surfer eller net-stalker

Indlægget her har jeg glædet mig til i sindsygt lang tid. Faktisk i mere end et år!

Nu håber jeg så ikke du bliver skuffet og løber skrigende bort. Det ville i hvert fald være lidt en bet for mig.

Bloggen bjafle.dk kører videre som hidtil. Her kommer alle de små historier og stadig grejtests. Selvfølgelig.

Jeg har leget med ord herinde i tre år og det fortsætter jeg selvfølgelig med, jeg kan slet ikke lade være.

Men jeg har valgt at satse en del af min arbejdstid på et projekt, som du kan være med til at give en god start på livet i cyberspace.

Jeg har spurgt en række folk i mit netværk, om de vil være med til at blogge fast med test af grej som omdrejningspunktet. Det har de heldigvis sagt ja tak til. Og flere vil sikkert komme til.

Derfor kan jeg pave stolt og meget glad fortælle om sitet:



Vi knokler pt. på at få hjemmesiden klar til lancering. Der er altid lige en bakke eller to vi skal op over.

Men allerede nu kan du klikke dig ind på GrejGuide.dk og deltage i konkurrencen om et par Numa shark sportssolbriller. Læs min egen test af dem her på sitet.

Desuden vil jeg igen blive mega glad hvis du har lyst til at gå ind på vores facebook side og "like" os. Du finder siden lige her:

http://www.facebook.com/grejguide

Der ligger allerede et par tests derinde, og det er også her vi vil spørge om hjælp til ideer til ting vi kan teste, hjælp til grafisk arbejde eller bare gode ideer til projektet.

Flere hjerner tænker bedre end få hjerner!

Hvis du ligefrem synes så godt om os, så du har lyst til at dele det med vennerne, så er det bare endnu en lille bonus og jeg vil sende dig en venlig tanke.

På forhånd TUSIND tak for den hjælp du nu engang har lyst til at give.