Meniskskade: Genoptræning uge 12-13

To uger er gået som virkelig har lignet hinanden meget.

Som jeg skrev her på bloggen, kom jeg til Silkeborg og træne noget mtb-o. Målet har været, at føle mig klar nok til at tage til nordsjælland i starten af september til næste afdeling af den danske mtb-o cup.

Lasse Brun Peddersen. Danmarks nok bedste på mtb-o pt.
Ham regner jeg dog ikke med at slå...

Det har jeg så netop tilmeldt mig med blandede følelser.
Jeg glæder mig til igen at konkurrere, men samtidig er jeg indstillet på at det bliver en weekend med fokus på at have det sjovt og blive udfordret på orienteringen. Uden på nogen måde at have forventninger til resultatet. Dertil er formen og ikke mindst følingen med min mountainbike simpelthen for svag.

Jeg har genoptaget fællestræningen i min mtb-klub når træningen passer ind i mine tanker for genoptræningen. Men jeg får godt nok smæk i skoven.
Timingen, følingen med teknikken og evnen til at slippe bremsen er om noget svagere end nogensinde. Men det er faktisk sjovt nok. Og når jeg bliver arrig over at det hele bare ikke kører, så kommer jeg hjem til en kæreste som venligt minder mig om hvor lang tid jeg egentlig har været ude og hvor kort tid jeg har træet intensivt.

Så jo! Jeg er på vej i den rigtige retning.

Løbeture bliver der også plads til. Jeg er nu oppe på 6km uden at kunne mærke det mindste til knæet.

På minus siden er tiden der bliver brugt på vippebræt og styrketræning. Damn, der skal jeg til at tage mig sammen!!!


Desuden var det at gå rundt i skoven og hjælpe til i mere end et døgn til årets Cube Bikes 24 også hårdt ved knæet og kostede efterfølgende et par dage uden træning.
Men det var en fantastisk stemning under løbet så tak til deltagere og klubkammerater!

Damn jeg har savnet kortet...

Noget af det mest frustrerende ved min skadeperiode, har været fraværet af orienterings teknisk træning.

Med løbeture som nu sniger sig op på fire kilometer, så siger det sig selv, at jag ikke kan deltage i min orienteringsklubs løbetræning.

Men i lørdags kom jeg så ud og lege med kort igen. Ikke løbende, men på mountainbiken.
Vi må desværre ikke træne MTB-O i skovene her i Aarhus, don't ask me why???

Men så tog jeg i stedet cyklen og spændte min kortholder på med et kort over vesterskoven i Silkeborg. Indtegnede en række "poster" og kørte af sted.


50 kilometers opvarmning på landevejen, en energibar og så lige lukke noget luft ud af dækkene, så var jeg klar til en god halvanden time rundt i det samme terræn, hvor der netop er blevet afholdt DM i mountainbike maraton.

I Vesterskoven er der rig mulighed for højdemeter, grusvejsstræk og snørklet singletrack.
Behøver jeg sige at det var max fedt.

Dagen sluttede jeg af med en tur over til fort Østerlund, hvor der blev afholdt 12 timers mountainbikeløb i mudderet.

Ud over at være god træning, så var turen også tænkt som et oplæg for at jeg igen kan komme ud og konkurrere. Adventure Race ligger langt ude i fremtiden, løbetræningen går godt men langsomt fremad.
Så jeg har sat mig for at deltage i næste afdeling af den danske mtb-o cup i Nordsjælland først i næste måned.
Så jeg må nok hellere cykle til Silkeborg igen inden alt for længe og træne lidt mere mtb-o ;-)

MTB-O VM opfølgning

Så sluttede MTB-O VM for denne gang.
Her er så en lille update og en række film fra VM.

Det har været spændende at følge med i. Med guld og bronze til Danmark på førstedagen, så var der lagt op til nogle spændende dage.



De gode takter kunne danskerne dog desværre ikke helt følge til dørs.
Ved EM tidligere på året havde danmark været ganske suveræne, men til VM kom specielt en utrolig stært australier i vejen for den helt store succes.

På både sprint og langdistancen, løb Adrian Jackson med guldet. Men når man kører så stærkt som han gjorde, så er der ikke meget at stille op.
På sprint tog Lasse Brun Pedersen dog sølvet, mens det på den lange blev til placeringer som 4,5 og 6 til de danske herrer.

Stafetten gik i vasken og den lader vi stille gå ud i glemslen for denne gang.

Skulle du alligevel have hang til horror, så nyd lige denne lækre video fra Stafetten og bemærk Eriks valg af solbriller 4:03 inde i filmen. Det er spitzenklasse!!!


Tre medaljer er stadig flot gået. Og ikke mindst guldet til Tor er vel undt, efter et EM der slet ikke flaskede sig.

Meniskskade: Genoptræningen uge 11

Overskrifterne i uge 11 byder på fremmed asfalt og en smule sløvsind.

For at starte med det sidste, så er jeg nogle dage faldet i fælden med at "det går jo skide godt, så jeg glemmer styrketræningen".

Det er bare ikke godt nok, bliver jeg ved med at gentage over for mig selv.
Det er styrketræningen, som på nuværende tidspunkt skal være et supplement til den daglige træning, den skal hjælpe mig til at genvinde fuld styrke og modarbejde følgeskader efter opperationen.

Der er simpelthen ingen undskyldning for at springe den eller vippebrættet over. Men indrømmet, det er ikke skide skægt i sammenligning med cykeltræningen...

Men jeg er stadig ikke oppe i omdrejninger mht. løb, eller almindelige vrid i knæet. Så klø på siger jeg til mig selv og overvejer om det ligefrem er nødvendigt med en kalender, hvor jeg hver dag skal krydse af når styrketræningen er udført. Måske det bliver løsningen.

Ellers så bød ugen på træning i skoven på mtb. Både solo og med klubben. En ca. 90 minutter er hvad jeg synes er fornuftigt.

Desuden skulle vi på familiebesøg på sjælland, hvor Mariannes familie nu engang bor. Denne gang tog jeg så raceren med og fik lagt noget ny asfalt bag mig på vejene omkring Roskilde.

Det er på sådanne ture at jeg egentlig godt kunne ønske mig en Garmin Edge 705. Men det må vente, og jeg klarer mig sikker også uden.

Turen gik fra Jyllinge og til Jystrup, hvor en god veninde gav kaffe og kanelgifler, inden jeg satte mig ud i vinden og trampede hjem igen. Der er alligevel ved at komme noget speed på cyklen og det går kun en vej - Fremad!!!

Guld og Bronze på førstedagen

Mens jeg sidder hjemme og glæder mig over, at jeg måske bliver klar til at deltage i den næste afdeling af den danske MTB-Orienterings cup, så kører den danske elite i øjeblikket VM i Israel.

Billede lånt fra http://mtb-o.do-f.dk

Og at der er tale om elite med stor tyk streg under, det beviste herreholdet i dag.

Mellem distancen er netop blevet afviklet og det blev til Guld til Torbjørn Gasbjerg, som er fra Aarhus og som træner med i min Orienteringsklub OK Pan.
Så et stort stort til lykke til ham.
Han EM tidligere på året gik skidt, men jeg skal love for at han tog revanche i dag!

Lasse Bruun Pedersen kom ind 50 sekunder efter Torbjørn, og tids nok til at tage en tredjeplads på podiet.

De følgende dage er det så Sprint, stafet og lang der står på programmet.
Du kan følge med online via dette link:
http://www.nivut.org.il/mtbo/Results.aspx

Test: Schwalbe Durano Plus

Klæd din racer godt på til efterårets regn og skarpe sten på vejen!

Har du fulgt med i Touren i år, så har du også set alle de punkteringer som Saxo-drengene render ind i.

Min første tanke var: "I told you so!"
Tidligere kørte holdet nemlig på Vittoria dæk, lige som jeg gjorde. Punktering efter punktering efter punktering. Ikke mindst på regnvejrsraceren/vinterraceren.

Så nem skulle konklusionen dog ikke være. For med skiftet fra Cervelo til Specialized cykler, så skiftede holdet også producent af dæk.
Holdet kører nu på veloflex, men hvor mærket på mistænkelig vis er streget over med sort tusch eller på specialized prototyper?!?

Nå men tilbage til testen.
Det jeg vil frem til, på sådan en dag som i dag hvor regnen siler ned og jeg skal ud og træne i et par timer om lidt, det er at der er gode råd at hente for dig som ikke gider punkteringer.

På sommerraceren lever jeg med en punktering i ny og næ. Til gengæld er dækkende lette og super hurtige. Her har jeg kørt med lidt forskelligt, men i øjeblikket kører jeg på Vredestein Fortezza TriComp.

På min vinterracer, som dette indlæg jo egentlig handler om, blev jeg møg træt af at skulle af cyklen i regn, sne og slud for at skifte slange.
Så jeg gik ned til min lokale cykel-pusher for at købe nogle dækindlæg. Det skulle gerne kunne eliminere problemet.
Dækindlæg er dog noget hejs at stå og bakse med når slange, dæk og dækindlæg skal monteres. Og skulle du få en punktering alligevel er det ikke nemt at få på plads med våde og kolde fingre.
Men dækindlæg skulle der til - sådan måtte det nu engang være.

Eller...
Mikkel, min cykel-pusher, nægtede pure at sælge mig dækindlæg. Argumenterne var mange bl.a. de før nævnte ulemper.
I stedet gik jeg fra butikken med et sæt nye dæk. Schwalbe Stelvio Plus (et dæk som nu har skiftet navn til Schwalbe Durano Plus).
Dækket har indbygget indlæg og ruller dermed bedre end standard kombinationen af dæk og dækindlæg. Vægten er selvfølgelig højere end et traditionelt dæk.
Derfor bruger jeg det også kun på min racer til dårligt vejr. Men går du mere op i ikke at punktere end at dine dæk ruller super smooth og hurtigt, så kan dækket udemærket bruges som all round træningsdæk.

Jeg satte mit på cyklen sidste efterår, kørte med det hen over vinteren i snart sagt alt slags vejr. Desuden bruges det også tit på træninger hvor regnen siler ned og jeg ikke lige gider svine sommercyklen til.

Schwalbe Durano Plus er helt klart et fantastisk dæk til dage med sommerregn, vintertræning eller dig der bare ikke magter punkteringer på landevejen.

Fordele:
Mine er som sagt ikke punkteret endnu!
Ruller bedre end en kombi af dæk og dækindlæg
Er meget nemmere at arbejde med, end dækindlæg

Ulemper:
Tungere end et traditionelt racerdæk

Pris:
Vejl. udsalg: kr. 349,-
Du kan ofte finde 2 stk. til kr. 600,-

Du kan finde Schwalbe Durano Plus og andre lækkerier hos Chain Reaction Cycles
Ingen porto ved køb over ca. 850,- til Danmark. Det er da meget fair.

Meniskskade: Genoptræningen uge 10

Træningsplanlægningen der gik i vasken

Jeg er begyndt at kigge nærmere på fællestræningen med min mtb klub 1900mtb.

Jeg kan som sagt det hele på en cykel nu. Men noget går bedre end andet.

Den meget tekniske træning med konstante stød igennem kroppen og op og ned i sadlen. Det er ikke lige min livret. Jeg har ikke fået store smerter i knæet derved endnu, men kan fornemme hvordan knæet ikke føles helt stabilt ved disse øvelser endnu.
Tirsdag tog jeg således til fællestræning i klubben, den stod på bakke intervaller. Det planlagde jeg så træningen i dagene op til efter.
Det var lækkert at møde op og hilse på klubben igen. Men så holdt det fede også op.
Op til intervaltræningen, synes jeg det kræver en mental opladning for at kunne give den maks.

Men efter opvarmningen ændrede klubtræneren, den store Obama, planerne til 6 dages løb. En træning der netop er præget af teknik og høj fart.

Farvel og tak til klubben og jeg begav mig ud på fem hårde bakke intervaller på egen hånd.
Jeg fik da presset saft og kraft ud af benene. Fint nok. Men alligevel rimelig øv-agtigt at møde op til en klubtræning, som midt i det hele ændre karakter...

Træt og veltilpas hjemme igen, så ringer telefonen.
Det er Lars, en god spejderven som også har været igennem en knæ opperation. Han ødelagde korsbåndet i vinters på ski.
Lars vil have mig med ud på sporet i morgen.
Jeg takker ja tak og begynder derefter at kigge bekymret på mine godt brugte ben.
Selv om vi begge er i gang med genoptræning, så er der ingen der giver sig når Lars og jeg træner sammen. Det er god gas hele vejen igennem.

Onsdag aften stod den altså igen på hård træning på mountainbiken og endnu en god uge i genoptræningen er ovre.

Tandpine

Efter en god træning idag, fik jeg den ondeste tandpine. Nu skal den druknes til jeg kan komme til tandlægen imorgen! Skål