søndag den 30. maj 2010

Billeder eXtrem Maraton 2010

Når man kommer hjem omkring midnat en lørdag aften, og kæresten pointere at man lugter lidt af Gnu.

Så ved man at det har været en god dag i skoven.

Det bedste havde været, hvis jeg havde ligget i et lille bitte telt i en lysning i Nordskoven i Silkeborg.



Det næstbedste er, at jeg lørdag brugte de første seks timer af dagen på at vandre i skoven med mine spejdere, som vi skal have med til Østrig om en månedstid.

Derefter havde jeg pakket cyklen i bilen og cyklede således rundt, fik lidt træning og skød nogle billeder af deltagerne ved årets eXtrem Marathon 2010 omkring Silkeborg.

Her er et par pletskud fra dagen. bl.a. af vinderne på 70km med Thure Kjær og Bjørn Axelsen.



Link til over 200 billeder i bunden af dette indlæg.


Desuden sad jeg ved en af vandpassagerne og fik sgu lidt ondt af alle de hold med sorte plastiksække med hul i.
Så jeg kommer helt sikkert med et par små fif til deltagerne, så de næste år kommer igennem vandet med tørt tøj mm.

Følg med på bloggen.
Du kan lave et bogmærke, eller abonnere på indlæg via RSS feeds på linket ude til højre.


Jeg går også lidt og overvejer nyhedsbreve til læserne af bloggen. Er det noget du kunne tænke dig. Så giv lyd i kommentarfeltet herunder.
Det kunne være et nyhedsbrev der indeholder tips, tricks og måske nogle gode tilbud i ny og næ når jeg selv falder over et.



Klik her for billeder fra eXtrem Maraton 2010



Millet Sports

fredag den 28. maj 2010

Glæden ved mange cykler

Det kan godt være at mine cykler ikke skinner af blanktpoleret carbon, og at de går i stykker i samme tempo som jeg selv får diverse obskure "gammelmands?"skader.

Men så er det sgu fantastisk at have lidt at vælge mellem.



Jeg skrev den anden dag om hvordan vinteraceren har fundet sommerdækkene frem og er blevet kærestens sommerracer.
Og det er den noget så glad for. Ikke kun at blive luftet i sne og slud.

Nu fik jeg så også trukket min crosscykel frem i manegen igen.
Kassetten var fyldt med tørretgræs fra sidste crossløb.



Men selv om Rivette allerede havde sendt mig to pakker med reservedele. Super hurtig og fed service. Så fik jeg ikke lige samlet mountainbiken.

Så i morgen eftermiddag bliver det til en tur omkring Silkeborg på cross cyklen og ned og sige hej til løberne ved årets eXtrem Maraton.



Jeg håber selv at være løbende igen til løbet næste år. Natürlich. For det er et fedt løb.

torsdag den 27. maj 2010

Mellemdistancen blev kort

Sidste etape i sidste weekends friluftsland mtb-o cup var for mit vedkommende mellemdistancen ved Møns klint.

Det betød en lang køretur i bilen.


Men hey, jeg havde jo fikset min cykel, så den nu havde ni gear og jeg var mentalt forberedt på at de stejle skrænter skulle forceres løbende.

Så ind i startboksen, kort udleveret, bib, bib, biiib. Go!
Kom godt ud over stepperne. Kortet havde rigtig mange små utydelige stier.
De små utydelige stier var både svære og læse på kortet på singletracken og de var bestemt også svære at finde i terrænet.

Men det var sjovt og en fed bane med gode udfordringer.
Jeg har det igen sjovt på sporet og nyder banen big time.


Ud fra post otte misser jeg en tværvej og får mig en ekstra lang tur på et snørklet singletrack og mister lidt af orienteringen.

Det betyder en lille pause til benene, mens jeg finder mig selv på kortet og får kornet rettet ind på post ni.
Resultatet er en motivation der giver mig lyst til at give den maks gas og få hentet noget tabt tid.
Den sidste bakke op til post ni er mere skovbund med løse grene, end den er egentlig sti.
Men jeg giver den god gas og kvaser hen over skovbunden/sporet.

Kraschhht - knaaaas - knæk!
SHIT! Den lyd kender jeg lidt for godt. Har du også gættet det?
Jeg behøver virkelig ikke kigge bagud. Jeg ved det allerede.

Det er lyden af kæp i bagskifter. Nu er det bare at bede til at knæklyden var geardroppet og ikke bagskifter, hjul eller stel.

Jeg er heldig. Det er et clean cut knækket geardrop.
Jeg har nu haft cyklen hængt op og kigget på med øjemål. Det ligner stadig kun geardroppet der knækkede.


Det var så mit løb på Møn. Må trække cyklen hjem til målområdet. Det giver mig også mulighed for at få smilet frem igen. Skoven er smuk og det har trods alt været en fin weekend på Sjælland.

Men nu må mine uheld vist også være opbrugt for i år?

Et nyt geardrop er på vej sammen med lidt andre reservedele. Tokind/Rivette har været flinke at sælge mig et mindre lager af geardrops til en fair pris.

Dette geardrop holdt kun i ca. 24 timers mountainbike, så min lyst til at betale latterlige kr. 300,- for et nyt stykke alu var ret lille.

Men Tokind var som sagt rigtig fornuftige at snakke med og weekenden kan jeg så bruge på at skille en cykel af og samle den igen. Forhåbentlig kører den så resten af sæsonen uden de store problemer.

tirsdag den 25. maj 2010

Langdistancen i lørdags

I weekendens MTB-O cup, var lørdag afsat til langdistance i Hvalsøskovene.
Turen derop i bil var blot 10 minutter fra min venindes have, hvor jeg havde slået teltet op over weekenden.

Kortet var præget af en lang række af gode, hurtigt kørte grusveje og i den anden ende af skalaen, et ganske teknisk mountainbike spor.



Det betød en lang række af stræk, hvor der kunne trædes godt til.
En lang række vejvalg omkring hvornår der skulle svinges ind på singletracken.

Da jeg tvivlede noget på formen til en langdistance, så valgte jeg en konservativ tilgang til løbet.
Kør primært på de gode stier og veje. Ikke alt for meget singletrack, der ville suge kraften ud af stængerne.

Jeg kan godt løfte sløret for at det ikke blev nogen fantomtid jeg kom rundt i.
Men ud over post 13, som voldte lidt problemer og jeg måtte ind og ud af nogle stier inden posten lå der, så gik det teknisk fint.

Ja ok, så får i tiden på turen fra post 12 til post 13: 7:07. Hurtigste mand på det stræk kørte på 1:52. Men altså bortset fra det mega bom. Så gik det nu fint derude.

Det var en ok bane, som nok havde været endnu mere udfordrende, hvis jeg havde haft kræfterne til at give maks gas på de længere stræk.
Set i bakspejlet, så kunne jeg godt have trykket lidt mere på gaspedalen. Jeg var ikke supersmadret i mål. Men kun træt på den fede måde.

Skift nu gear møgcykel...
Sådan tænkte jeg godt nok et par gange under løbet. Forskifteren gik noget trægt. Men den var nok bare mudret godt til.
Ja ok det var godt nok noget tid siden jeg havde skiftet kabler. Men alligevel.



Alligevel var lige nøjagtig hvad det var. Hjemme i haven hos mine venner bankede jeg cyklen op i min rep. stander og kunne se at den var gruelig gal.
Strømpen til kablet var et stort rod og stod ikke lige til at rede.
Jeg havde ekstra kæde, kassette og bremseklodser med. En del værktøj.

Men ikke noget der kunne rede et smadret kabel i indvendig kabelførring på min cykel.
Jeg gik to tre. Måske fire runder rundt om cyklen mens jeg bandede og svovlede på godt jysk.
Der skulle jo køres mellemdistance dagen efter på Møn. Et løb jeg havde set en del frem til at køre.

Løsningen blev at tvinge min forskifter i yderposition på low-skruen. Således kunne jeg akkurat holde kæden kørende på mellemklinge fortil.
Det gav mig en cykel der kunne skifte mellen ni fornuftige gear bagtil.

Det skulle jeg nok kunne køre med på Møn.
Det var mange gange bedre end at tage hjem til jylland.
Så på med smilet igen, på trods af lidt bitte små tekniske udfordringer en lørdag eftermiddag.

Så lærte jeg også lektien om at skifte kabler hvert år op til sæsonstart. Også selv om cyklen ikke fik kørt meget gennem vinteren...

Jeg har i øvrigt nu haft rig mulighed til at teste min rep. stander til cyklen. Købte den kort efter jul og har nu brugt den både på værkstedet, i haven og nu på tur over en forlænget weekend.
En lille test på bloggen må vel snart være på sin plads. Stay tuned.

Møn, og min sidste dag til MTB-O cup, kom således ikke i fare.

Men igen måtte jeg op ad søndagen lede efter en grimasse der kunne passe. Mere om den i næste indlæg.

søndag den 23. maj 2010

Gearet til en weekend med Friluftsland MTB-O cup

Fredag eftermiddag pakkede jeg bilen med Rivetten, træningstøj, et telt og godt humør.

De næste tre dage skulle stå på en god gang sjov og årets første weekend med Friluftsland MTB-O cup.



Det var en weekend jeg havde set frem til længe.
Desværre var træningen ikke blevet passet optimalt i maj måned og sygdom weekenden forinden gjorde det heller ikke meget bedre.

Men da jeg satte mig ind i bilen var alle de dårlige undskyldninger pakket væk.
Lukkede jeg øjnene, kunne jeg se Erik Skovgård Knudsens lårpasser for mig. Og så var mit forhold til placeringer og den slags overflødige detaljer på plads.

Jeg skulle over og have det sjovt i skoven. Min cykel, kortet og så mig.

Jeg gik netop ind i MTB-O sporten fordi jeg som oftest lavede fejl på MTB-O under adventure races.
Og løbene/træningen har uomtvisteligt gjort mig bedre.

Havde jeg lært noget af sidste weekend i Rold, så var det at uanset hvad der sker.
Så husk dig selv på, at du gør det her fordi du synes det er skæppe skønt. Så græd ikke over spildt mælk.



Den indstilling skulle jeg blive endog rigtig glad for inden weekenden var ovre.
Første løb, som jeg beskriver i dagens blogindlæg, var en sprint på en blanding af parkeringspladser og parkanlæg i og omkring forskerparken i Hørsholm.

Som altid er det med det forkerte ben rundt i pedalen, at jeg skyder sådan et løb i gang.
Det er der bare ikke rigtig tid til på en sprint over godt fem kilometer og 16 poster.

Men jeg får trods alt et rimeligt flow igennem banen og triller tilpas i mål og får aflæst min brik.

Fejlklip siger den smilende og venlige stævnekontrollant.
Øhh??
Ja du har glem to poster, svarer han.

Jeg har nu ikke glemt to poster, men simpelthen haft for travlt og ikke fået stemplet den længe nok til at det er registreret.

- I MTB-O kører vi med en lille SI-brik. Det er en elektronisk chip som er spændt fast på fingeren.
Ved posterne, så stempler man posten ved at føre chippen ned i en kontrolenhed indtil denne blinker og siger biip.

Jeg har haft liiidt for travlt, og er kørt videre inden den har sagt biip.

Således snød jeg mig selv for en placering som nummer 7.

Men for første, men langt fra sidste gang den weekend, kunne jeg smilende konstatere at jeg havde haft en god dag i selskab med cyklen og kortet.

Lørdag var det langdistance. Altså lang, som i at træning er en god ide. Historien følger en af dagene.


P.S. Lyt til Bjafle:
Morten Kusk på RaceGar.dk inviterede mig på en kop kaffe.
Det er der kommet en podcast ud af som du kan finde og lytte til her:
http://www.racegear.dk/shop/index.php/Nyhedsblog/

fredag den 21. maj 2010

For meget grej?

Nej vel.

Man kan ikke få for meget grej. Og det er der lavet en del slogans på.

- Man skal ikke gå ned på grej.

Eller hvad med:

- Den med mest grej når han dør har vundet!

Nå men har nu tjekket huset i hoved og røv. Kan ikke finde mit pulsbælte.


Så er det jo godt at jeg i min søgen er stødt på to andre pulsbælter.

Så det blev andetvalget af pulsure der kommer med på tur i dag.

God weekend og kom nu ud og nyd det fantastiske vejr!

torsdag den 20. maj 2010

Kunsten af at lappe en cykel

Jeg havde ikke engang gennemtræk, eller så meget som et åbent vindue.

Jeg havde fundet kassen med punkterede slanger frem. Egentlig er det så meget nemmere at købe fem nye for en hund hos den lokale.
Men for det første så ligger den lokale nu 15 km væk. Og for det andet så er det til dels mod mit miljøsyn altid at kassere slanger med et enkelt hul.

Så mens jeg har brugt løs af lageret af 'fem for en hund', så røg de hullede slanger i en kasse.


Nu ville kæresten så gerne prøve det der landevejscykling.

Så aftenen i forvejen havde jeg lavet lidt rutemuligheder på iforms ruteplanlægger.
Og nu stod jeg så i værkstedet og kiggede på den slunkne mængde af de 'fem for en hund'.

Og forhjulet på min vinterracer, som nu er lettere modificeret og sat op til Marianne, det forhjul var selvfølgelig fladt.

Så jeg måtte have gang i den der nok så farlige lim og lappe nogle slanger.

Det gik som smurt og jeg kunne lettere stolt over min kæreste, instruere hende i Campys
gearskifte og så vinke god tur.

Rrrriiiing, rrrriiing.
Det var Marianne på mobilen, kun to kilometer væk. Hun ville lige høre om det var meningen at den slange jeg lige havde sat i skulle være flad allerede.
...hmmm nej det var det så ikke lige.

Heldigvis havde jeg udstyret hende med reserveslange, dækjern og min smarte Lezyne pumpe
Nu ville hun så også gerne lige vide hvordan jeg havde tænkt mig, at hun skulle kunne sætte pumpen til ventilen og få luft i slangen???

Jow jow. Den måtte jeg tage på min kappe, altså ikke at have instrueret hende i.
Men efter at have afsløret, at der inde i pumpen, er en lille slange som skal samles med selve pumpen.
Så gik det nemt med at få pumpet.


Slangen viste sig at holde tæt, pumpen var et hit, da den afslørede sin magi og Marianne har vist ikke været på landevejen for sidste gang.

Det kan godt gå hen og blive et dyrt bekendskab, når hun finder ud af at min vinterracer er lidt af en bastard og ikke det mest hippe får i folden.

Jeg havde dog afmonteret vinterskærmene inden jeg sendte hende afsted!

onsdag den 19. maj 2010

Den gode energi

Med et gennemsnit på en sygdomsperiode om året, så kom den i 2010 noget ubelejligt må man sige.

Nå men med dynen over hovedet, podcasts i ørerne (som jeg blev ved med at falde i søvn fra) og min Android mobiltelefon ved hånden, så er jeg kommet på den anden side af elendigheden og begynder allerede at glæde mig til weekenden med MTB-O.


Jeg er som sagt ved at komme til hægterne og få fornyet energi igen.
Hvad jeg dog opdagede, da jeg pakkede "madkassen" til Giant24, var at jeg er ved at være i bund med nogle af mine energiprodukter.

Og da sommeren nu nærmer sig. Nu tror jeg på det, virkelig!
Så er det også sæson for ikke bare konkurrencer, men også for mange lange ture på cyklen.
Træningspas, hvor den får noget gas og hvor depoterne skal fyldes op løbende.

Så gel må der til
Jeg sværger til SIS efter at have prøvet en del andre. Og som bonus har jeg opdaget deres smart 1 gel.
En gel der indeholder koffein. Mums. Når nu kaffe i dunken ikke rigtig holder.

Desværre kan vi ikke få dem i Danmark. Staten mener ikke at vi vil være i stand til selv at vurdere hvilke fødevarer vi vælger at proppe i munden.

Nå men så må jeg jo kigge mod England. Og det er jo så bare heldigt, at de almindelige SIS gel fåes her med en besparelse på 33% og hos Wiggle får du tilmed gratis fragt ved køb over kr. 437,-
Den førnævnte smart 1 fåes i en kasse med 30 stk og koster kr. 468,- og er dermed kvalificeret til gratis fragt.

Spar nemt £5
Skal du lige have et tip med som sparer dig for £5, så tjek ude i højreside på hjemmesiden. Der kan du tilmelde dig wiggles nyhedsbrev. Gør det og du får en rabatkode på £5 ved køb over £50.

En win win situation.

mandag den 17. maj 2010

SYG!!!

Jeg er minus oplagt. Indlæget her kommer sikker til at afspejle dette. Så bær over med mig.

Jeg sidder med solen ind af vinduet. Vejret er skide smukt.
Men jeg sidder i dunvest og fryser.

Det er en lettelse af være syg.
En lettelse fordi det ligesom forklarer noget, hvis ikke hele årsagen til min deroute i Rold Skov i weekenden.

Har du læst med i dagene op til, så vil du vide, at jeg havde gjort hjemmearbejdet fornuftigt.
Da jeg jo godt ved at formen ikke spiller maks, så havde jeg forberedt mig på et hårdt løb mentalt.

En ting havde jeg dog ikke gjort godt nok og det skulle blive fatalt.

Hjemme i Aarhus har vi et stykke af granskoven, som vi kalder for regnbuesporet.
Det er mega teknisk. Små bakker op/ned. Ikke sygt hårdt. Men hele tiden sving og op og ned.

Jeg er pisse elendig til den slags teknisk kørsel.

Så var scenen ligesom sat til 24 timer i Rold skov til Giant 24.

Jeg ankommer i god tid og pakker ud og gør klar.
Snakker lidt med nogle folk.
Thomas Bundgaard siger hej og slynger i forbifarten ud, at ruten er hård, teknisk og ligner regnbuesporet.

Tak for lort tænker jeg. Thomas er et fysisk pragteksemplar og han siger den er hård... hmmm
Det med regnbuesporet vælger jeg at overhøre.

Jeg sætter min lid til regnen. Jeg er mentalt klar til at rykke når regnen kommer. Så fcuking klar!!!

Tre - to - en - START
Starten gik. Kø kø kø og så kom jeg endelig fri af alle de andre. Sådan en start kan man nok ikke undgå, når sporet bare sarter ud i snørklede singletrack på små bakker.

Jeg kendte som sagt ikke sporet, så første omgang gik med at opleve hvad der kom.
De første 8 km var sgu regnbuen om igen. Så noget grusvejsræs i strid modvind, tilbage på snørklede tracks og så mål. Et enkelt mega fedt stykke, som nogen kaldte cypress-stykket eller noget i den dur.

Runder målområdet efter en god time. Tempoet er tilpasset 24 timer og moralen stadig fin nok. I pit står Henrik Kirk fra 1900mtb og langer mig en ny flaske. Fedt med opbakning. Han var der for at støtte kæresten, der kørte solo 9+6 timer.

Kører ud på runde to men humøret bevaret. Men kort ude på ruten mister jeg energi og den positive energi forsvinder.
Der er ikke meget overskud i kroppen, ruten begynder at irritere mig og jeg glæder mig faktisk til regnen kommer.
Jeg har forberedt mig på kaskader af regn. Da mit dalende humør og energi overrasker mig, vender jeg mig mod alt det jeg har forberedt mig på. Derfor vender jeg mig mod at regnen kan få mig på rette køl igen. Så vil jeg være ovenpå mens igen tror jeg.

Tredje runde og regnen kommer væltende ned. Ruten bliver snasket og jeg må af første gang og trække op ad en stigning.
Min teknik er elendig, jeg får ikke noget fart med ind på stigningerne og dermed også op ad bakke big time når der skal trædes.
Jeg har ingen energi. Det er sgu lidt håbløst. Jeg burde ikke være så drænet for kræfter så hurtigt.
På det her tidspunkt har jeg jo ingen ide om at jeg har sygdom i kroppen. Jeg forstår bare ikke rigtig signalerne. Jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker på at trække mig ud af løbet.
Jaja ruten er ikke min kop te, men derfra og så til at udgå.
Jeg burde bare kunne indstille mig på forholdene. Men ingen energi. Så jeg er et mulehård fra at køre ud.

Så kommer Thomas Bundgaard susende forbi. Med en mega opmuntrende kommentar. Sådan føles det i hvert fald. Jeg kører ikke ud, men i pit. Nedslået. Nupper en godbid fra kassen, får endnu flere opmuntrende ord med på vejen fra Henrik.
Henrik læser også med på bloggen kan jeg forstå. For han mener bestemt ikke at jeg kan udgå med det positive indlæg jeg skrev op til.


Nå nej. Han har ret, så jeg triller hurtigt videre ud på runde fire.
Ak og ve. Ruten er godt kørt op og det føles som en kamp uden lige at komme ud til 8km mærket.
På grusstykket prøver jeg at åbne op for energien. Men der sker bare intet. Jeg står stille. Johnny Jørgensen kommer op. Opmuntrende kommentarer fra ham.
Men jeg er færdig. Der er intet at skyde med.


Jeg er slukøret, da jeg kommer ind til mål efter mere end 2 timer på sporet.
Jeg er slukøret og kører direkte ud og finder en tang og klipper chippen.
Jeg er slukøret fordi jeg ikke er tilfreds med mig selv og den handling jeg foretager.

Med sygdom i kroppen kæmpede jeg mod overmagten.
Jeg fik seks timer på sporet. Kørte hjem om aftenen og kig til køjs.
Siden har jeg så brugt 17 timer på at sove. Lige nu hænger jeg foran tasterne og prøver at få et nogenlunde sammenhængende indlæg ud af det til bloggen.
Jeg sidder stadig i dunvest og småfryser.

Men var det ok at stå af ræset bare fordi ruten ikke var min kop te?
Ville jeg være stået af hvis det havde været et mega fedt adventure race?
Nej det ville jeg nok ikke. Måske jeg så senere var blevet tvunget ud af sygdommen? Men så tidligt var jeg ikke hoppet af et AR. Det ved jeg.

Det er ikke sjovt at være stået af så langt fra målet, eller så kort inde i lidelserne.
Men bottom line er, at jeg i tre runder kørte rundt og syntes at det hele stank langt væk. At det slet ikke var sjovt.
Derfor stod jeg af - uden overskud og uden udsigt til at det skulle vendte til at blive hårdt på den sjove måde.

Jeg skal vende det til det positive. Yep det skal jeg sku.

Jeg nåede ikke at køre længe nok til at få siddesår i røven! og det er satme rart.

søndag den 16. maj 2010

Rytter nummer 25 hejser det hvide flag



Jeg vender frygtelig tilbage, når jeg har fundet en grimasse der kan passe...

fredag den 14. maj 2010

24 timer i sadlen. Hvem ville ikke bytte?

Hvis du har planlagt en udflugt som indebærer mountainbike i 24 timer, sprøde tracks og duften af grill. Men har glemt at tage moder natur og DMI i ed.


Så står den på mental træning, gode overtalelsesevner.

For mit eget vedkommende er den mentale træning noget jeg føler mig godt rustet udi.
Et hurtigt spørgsmål om hvordan det gik i Hørsholm for et par år siden does the trick.

- Jo, det gik såmænd fint. Indtil jeg spiste morgenmad i teltet, fik ondt af mig selv og luskede ud af bagdøren...

Så lærte jeg den lektie.
Uden et hold som backup, som der er på adventure races, så var der kun en til at have ondt af mig. Og det var mig selv.

Det kommer til at gøre ondt at sidde på en mtb i 24 timer. That's it.

Men det regner jo og jeg bliver våd, ruten smattet og hård.
- Tjek! Men jeg bliver ikke i sengen af den grund.


Tænk på alle dem der kører i hold. Hold kæft de får det hårdt.

De skal:
- Skifte tøj i tide og utide. På et tidspunkt har de ikke mere tørt cykeltøj og skal i det våde.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

- De bliver vækket og skal op og ud på cyklen.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

- Kommer til at spise den svært fordøjelige, men sikkert gode, mad arrangørerne serverer.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

Don't do it...

- De skal gå og ordne cykel og være nervøs for om den nu spiller på næste tur.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

-De skal høre på de andres dårligdomme når de kommer ind efter 26km.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

-De skal slås om hvem der skal opleve solopgangen på sporet, de skal slås om hvem der skal køre den første tur, de skal slås om hvem der skal have de fede nightride ture, de skal slås om hvem der skal køre i mål kl 11:59.

Jeg skal bare træde i pedalerne og får det hele med!!!

http://billig-proteinpulver.dk/

onsdag den 12. maj 2010

Nej - det nice!

Jeg er bare ikke 18 år længere.

Og nej det er ikke kroppen der brokker sig igen.
Det er unge Kristian Axelsen (mountainbiker på ungdomslandsholdet og en rigtig rigtig flink knægt), der på facebook flasher et link til de længe ventede Rivette rammer i carbon. En H8 hardtail og F8 fully.

Farver gør sig bare bedre på billerne her på bjafle.dk

Jeg ved godt at Team Rivette har kørt på dem længere men Rivette for folket har det ikke været...
Nu er de så lige kommet på nettet på Rivettes egen side.

Længe ventede, fordi alle andre nu dyrker carbon materialet.
Men ikke fordi jeg nu skal skifte cykel.

Jeg er nemlig gammel og stok konservativ.
- Jeg tror slet ikke på carbon til mountainbikes.
Sådan som jeg vælter rundt, vil jeg smadre den i løbet af få måneder.

Nej seriøst. Jeg synes godt nok at jeg ser carboncykler der flækker på kryds og på tværs.

Så jeg påberåber mig alderdommens ret til ikke at følge med strømmen.
Selv om jeg da inderst inde synes at carbonmaterialet er lækkert, flekser godt og giver en top finish. Men sig det endelig ikke til nogen.
- Jeg har bare ikke råd til nyt stel...


Men lad os lege med tanken. Det var det jeg gjorde da jeg så Kristians link.

Jeg hoppede ind på hjemmesiden og så de nye stel.
Flotte? JA

Men hvor var farverne?

Tre typer af stel. Hvad ltd. edition dækker over, det ved jeg ikke og kunne ikke finde info om det.
To farver. Sort og hvid.


Det var så her at kæden sprang for mig.

Det er sgu da for kedeligt.
Hvor er det frække, hvor er det der adskiller denne cykel fra de andre på sporet.

Jeg var lidt skuffet på Rivettes vegne.
Cyklen har været så længe undervejs, om der er plads til dem på det danske marked må tiden vise.
Der er trængt. De er bagefter carbondillen som har kørt i et par år vel sagtens.
Alle de andre brands har allerede været igennem anmeldermøllen i magasinerne. Deres cykler kører allerede rundt på sporet med sprød carbon.

Selvfølgelig vil der stadig være efterspørgsel på mountainbikes.

Men det vigtigste parameter når vi handler ny cykel, det tror jeg er:
Hvad kan jeg støve op af anmeldelser på cyklen, hvem kender jeg der kan sige noget positivt om cyklen?

Her halter de altså bagefter hos Rivette. For de sidste år har deres cykler lugtet langt væk af retro og funky stiv alu. Jeg ved alt om det. Jeg kører rundt på een.
Jeg er glad for den, men der er sgu ingen der lytter til mig og køber et Rivette H6 alustel i dag. Selv om jeg ser mange på salg til billige penge, netop fordi det "kun" er alu.

Men der er et lillebitte håb endnu.
Havde de så bare valgt at spice de nye stel op med lidt farver, så kunne jeg køre min H6 i smadder på sandbakken, kravle med på carboing-vognen og krybe undskyldende til korset her på bloggen.

Men det er jo ikke fordi den ligefrem er grim.

Så kunne den altid få nogle ridser og klistermærker. Så ville ingen lægge mærke til at den engang var krid hvid.

Men håbet klynger sig til Kristian Axelsen. Det er meget at lægge på hans brede skuldre. Men knægten er tæt på de to meter, så han kan bære det.
Kristian skal nu ud og være repræsentant for Rivette på deres Team.

Kære Rivette. Der er i heldige. I har en ung mand uden nykker, yderst vellidt, positiv og ligetil.
Hvis jeg kendte Kristian og skulle ud og købe ny mountainbike, så ville jeg købe en Rivette.

Well. Jeg kender Kristian.
Nu mangler jeg bare en undskyldning og noget der ligner kr. 13.000!

Farverne?
"Nej - de nice!" Citat Kristian Axelsen Team Rivette

mandag den 10. maj 2010

New kid on the blogs

I april og maj måned er en ny lækker AR, løb og mtb blog begyndt at spirre.

Nordjyden Thomas Vetter er begyndt at blogge lystigt på www.t-vetter.blogspot.com.
Jeg kender (endnu) ikke Thomas personligt, men synes han er kommet rigtig fint igang på nettet og jeg nyder at læse hans indlæg.

De seneste indlæg har handlet om den store nye dille indenfor mtb, 29" cykler.
Kort fortalt er det mountainbikes som vi kender dem, men med 29" tommer hjul frem for de traditionelle 26".

I USA er det noget mere end en lille dille.
Den altomsigslugende forbrugerkæde Wallmart har dem sgu i sortiment.
Det svarer vel næsten til at Kvickly (med det intetsigende slogan: Danmarks største cykelforretning?!?!) begynder at føre Crosscykler med frogglegs, lukkede ringe og carboingstel.


Jeg har endnu til gode at teste en sådan, så jeg overlader ordet til Thomas, som har været ude og lege lidt i skoven på sådan en sag.
Intet negativt at sige Thomas?

Kig med her, og smid Thomas en hilsen på bloggen, det motiverer til at blive ved.

Vi skal have flere med på bloggervognen og jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er fedt med kommentarer til de indlæg man skriver.


domæner til lavpris, webhotel: 11,25 kr./md., dansk hjemmesideprogram


søndag den 9. maj 2010

H12, Grejsdalsløbet og så hulen her

Hvis du er fast læser, så har du nok lagt mærke til at bloggen ikke ligefrem er forsømt i disse tider.

Jeg sidder i noget nær en hule her i huset og arbejder på højtryk på at slippe mine sidste tag i universitetet. Hvilket så også har taget nogle år kan man sige. Studiekortet siger 1998...

De fleste af mine andre aktiviteter er sat på standby. Stort set intet arbejde, og træningen er 100% lystpræget. Eller rettere overskudsbetonet.
Nu må vi se hvordan det så spiller af til Giant 24 i Rold i næste weekend.

Denne weekend sad jeg over, mens venner og bekendte kørte rundt til H12 mountainbikeløbet hos Hustlerne eller til det store motionsløb Grejsdalsløbet.

Et billede som kunne være fra min "hule", men som er hentet under creative commons fra Flickr.com

Jeg har søgt lidt efter nogle billeder jeg kunne bringe, men ikke fundet nogen som er frigivet til at jeg kan bruge dem her på bloggen.

Det bringer mig så til et lille tip til de af jer der selv blogger eller på anden måde bruger billeder rundt om på nettet.

En stor del af de billeder jeg bruger her. Dem henter jeg fra Flickr.com.
Det er et site med brugeruploads af billeder og du kan indrette din søgning i mange retninger.

Den del jeg bruger, er at søge efter billeder lagt op under "creative commons".

Det er brugere som siger. Hey mine billeder må du gerne bruge under de og de omstændigheder.
rug lidt tid på at sætte dig ind i hvordan det fungerer og du er klar til at kunne blogge med en del lækre billeder.

Jeg vælger at begrænse mig helt ind til billeder der må bruges kommercielt.
Bloggen her er som sådan ikke kommerciel og jeg nærer ikke nogen forhåbninger om at blive rig på at blogge.
Det er sjovt og jeg kan godt lide at skrive. Derfor gør jeg det.
At det så også giver mig noget erfaring jeg kan bruge i mit professionelle brug af ord, det er blot en bonus jeg har opdaget hen ad vejen.

Ups... Et bilede jeg ikke har tilladelse til at bruge, og som formentlig er beskyttet af copyright.
Men jeg drikker meget kaffe i disse dage og derfor passer billedet perfekt til indlægget.
Som tak for at jeg "napper" billedet, så sørger jeg for at linke til doperssuck.com, hvor du kan købe dit eget krus.

Men altså. Creative Commons giver mig friheden til f.eks. at sætte lidt reklamer ind på siden, så kan det være at det betaler min hosting i løbet af året. Og er jeg heldig, så en pose matadormix.

Mindre restriktive retningslinjer kan helt sikkert give dig endnu flere billeder at vælge mellem.

Ligesom der kan flyve en finke af panden på Villy, så er det også set, at jeg benytter et billede på kanten af hvad jeg har fået lov til. Men som udgangspunkt, så bør vi vel som bloggere respektere copyrighten. Eller?

Håber, at du som blogger kan bruge den info til lidt, når du synes at dit eget fotoarkiv bliver lidt for kedeligt.
Er der stemning for det, så kan jeg godt krydre indlæg hen ad vejen med flere små bloggererfaringer jeg har gjort mig de seneste år? Det skal blot ikke tage fokus fra grej, sport og gode ben.

lørdag den 8. maj 2010

Test: SRAM Powerlink

Hvis du har kørt mountainbike i nogen tid, så har du helt sikkert også oplevet en kæde der springer.
Enten din egen, makkerens eller den fortabte rytter der står i kanten af sporet og håber på hjælp.

Du kan gøre meget for at undgå en kæde der springer.
God vedligeholdelse og jævnligt skifte er nogle af de vigtigste "bud".

Men selv om du passer og plejer kæden. Så er det ingen garanti for at den holder til mosten. Jeg har set rustne kæder, hvor rytteren næsten "fortjente" at den sprang, mens konkurrenten med sprit ny kæde og kassette springer kæden ved et ryk på en lille stejl bakke.
Så er det sgu nedtur at stå der og se de andre suse forbi.


Det er altid en afvejning om hvor meget du medbringer af værktøj og risikoen ved at knække kæden.
Men at tro den ikke knækker. Det er lige lovligt modigt nok synes jeg.

Historierne er mange og jeg har også selv stået som den der måtte tigge mig til lidt værktøj. Stå og skille kæde ad og køre videre med en forkortet kæde.

En ting har jeg nu med i erfaringen.
At kører jeg mountainbike. Så har jeg som minimum et såkaldt samleled med i lommen.
Jeg har købt en røvfuld af dem og spredt dem ud i blandt mit grej.

Der er samle led i saddeltasken til AR.
Der er samleled i fryseposen med buspenge og idkort.
Der er samleled i racesetuppet.

Der ligger sikkert også et samleled i bunden af vaskemaskinen, et i snuden af skoen og to i kassen med dimser på værkstedet.

Jeg har samleled nok. Og jeg låner gerne ud af dem på sporet. Så gavmild er jeg nemlig!

Montering:
Når skaden er sket, så kan du være heldig at kæden er splittet ad, så samleledet nemt kan monteres uden brug af værktøj. En lille historie fra det virkelige liv.



Du kan også opleve, at dit lille bitte letvægtssamleled ikke duer uden en kædeadskiller. i så fald, så skal du lige overveje om det er vægten værd også at slæbe en kædeadskiller med? Jeg har ikke set dem i titanium. men de fåes bestemt lettere end mit solide Parktool minikit. Men hold dig fra de billigste i supermarkedet. De holder ikke til mere end af bore hul i en skumfidus.
Mindsanten endnu en lille historie fra det virkelige liv.

Den er en lille vidunder dims
Jeg er blevet meget stor fan af den lille dims. Den har redet mig nogle gange og har givet stjerner i bogen, når jeg har kunnet hjælpe andre.

Og så hører den til en af de ting der ikke koster spidsen af en jetjager.
Måske der det derfor jeg efterhånden har så mange af dem liggende.

Der ryger altid lige et par stykker i kurven, når jeg handler hos en af mine favoritbutikker på nettet, Chain Reaction Cycles .

De har næsten alt og ofte til gode priser tilmed.

Et ligeså velassorteret grejlager har jeg trods alt ikke endnu. Jeg skal jo også have plads til friluftsgrejet ik'?

fredag den 7. maj 2010

Andefødder og damefødder

Jeg husker et af mine første par sådan rigtige løbesko. Det har været omkring konfirmationsalderen, for jeg mindes at jeg rendte rundt i Ball sweatshirt og disse Adidas løbesko. Dengang blev løbesko jo brugt til hverdag, fodbold med vennerne på plænen, løb i idræt og spejder.

I dag forholder det sig ikke helt så enkelt. Og teorien om at en vandresko er til at vandre i og en løbesko er bygget til at løbe i. Ikke til at gå rundt med.
Den følger jeg selvfølgelig nøje, omend jeg nogen gange overvejer hvor meget hysteri der er i teorien.
Ikke mindst denne fokus på pronering og ikke pronering. Trailrunningsko og nu barefoot running.
Men med min skadehistorik. Ja så har jeg ikke lyst til at lave en test.

Nå men de gode Adidas fra 1989 eller deromkring.
Jaja. Både jeg og mine forældre troede nok på at jeg skulle fortsætte med at vokse, så de blev købt (lige som mine fodboldstøvler) i nogle numre for store.

Men jeg forblev den bette, og således også mine adidas. Ja jeg lignede faktisk nok lidt en på andefødder i dem.

I dag er en stor del af mit fodtøj i damemodellerne. De sidder bare bedst på en smal str. 40.
For det meste er det dog ikke noget man lægger mærke til.

Altså min kammerat mobbede mig selvfølgelig da jeg troppede op i et par Hanwag Bergeltop Lady.
Men han er sgu lige så meget grejnørd som mig, og er nok også en af de få jeg kender der vil kunne kende forskel på herre og damemodellen.
(Red: Sejt. Ville lige sætte to billeder ind. Men Hanwag viser ikke engang begge modeller på deres site.)

Han sidder så også som indkøber i Spejder Sport i dag.
Det kan vi andre som skal handle der så bare være glade for, da det, som oftest, betyder godt grej på hylderne.
Ellers er der jo altid netbutikkerne. Som jeg selvfølgelig også benytter.

Så tilbage til det med ikke at kunne kende forskel på om jeg gik i macho herre løbesko, eller den nipsede yndige damemodel.

Altså jeg skulle lige tjekke den nye Asics Gel-Nimbus 12 ud. Selvfølgelig i damemodel.


Så jeg lavede en søgning og fik denne fine model af Asics Gel-Nimbus 12 smidt i hovedet.

Kapow, så var der nok lige dømt metroseksuel løbestil der.

Det bliver en sæson med en masse løb i terræn i mine trailrunningsko. Så kan min diskrete lilla model holde lidt længere inden der skal skiftes mængdetræningssko!

Polar pulsure anmeldelser og test


onsdag den 5. maj 2010

Should I bike or should I run?

En let omskrivning af en god rockklassikker, så siger det lidt om det fede ved at dyrke multisport.

I hvert fald på det niveau hvor jeg befinder mig.
Jeg har prøvet det der med træningsplaner langt ind i helvede. Det duer simpelthen bare ikke.
Jeg kører sur i det på et eller andet tidspunkt.

Jeg vil helst træne lystbetonet. Så det gør jeg som oftest.



I dag sagde fornuften mig f.eks., at skoven er lysegrøn og singletrack sporet til mountainbike er sikkert formidabelt.
Nå ja, og så skal jeg køre 24 timers mtb i 24 Giant i Rold Skov om ikke så længe.

Men jeg har egentlig også rigtig mange gøremål i dag. Ting jeg ikke nødvendigvis skal - skal. Men ting jeg gerne vil nå. Som at skrive dette indlæg på bloggen, handle rosiner og alt det andet dejlige som livet bringer.

Store ord, men jeg er også i godt humør.
Jeg er på vej ud af døren. Løbeskoene vandt over mountainbike, inliners og landevejsracer.

Det er den hurtige intensive træning. Hvis ikke vinden er alt for bidende, så bliver det sikkert en tur på tværs af skoven og ned og løbe nogle solide kilometer i sandet langs vandet.

Jeg kan mærke at turen ned og knipse fotos til SOK har boostet min motivation til igen at få presset, trænet og testet de knæ som har givet meniskskade og løberknæ tidligere.

Meeb meeb...

tirsdag den 4. maj 2010

Test af dehydrator - egen produktion af tørfodder

Jeg bliver i det mere eller mindre hjemmegjorte med dagens anmeldelse.
Jeg nævnte kort min dehydrator i et indlæg i sidste uge og fik et spørgsmål til hvad det var.

Før dehydrering

Anmeldelsen her er skrevet som et indlæg op til et projekt jeg havde med min kæreste for snart to år siden, hvor vi satte kajakkerne i vandet ved Vidå slusen med en tosset ide om at ro Danmark rundt i kajak.
Her medbragte vi tørfodder til en måned, mad vi selv havde lavet ved hjælp af dehydratoren.

Efter dehydrering

Det er en helt fantastisk lille opfindelse for et friluftsmenneske på SU, der ikke har råd til at købe det frysetørrede mad i friluftsbutikkerne!

Det at tørre mad, er som sådan ikke nogen ny opfindelse. Det er en ældgammel måde at konservere maden på. I forhold til f.eks. dåse konserves er det dog en vældig praktisk ting, da man ved at fjerne væsken fra fødevarerne, også fjerner langt det meste af vægten. Kunsten består så i at finde nogle madvarer som rent faktisk bliver spiselige igen når man tilsætter kogende vand, og det er ikke så nemt som det lyder…

En ordentlig røvfuld dehydreret mad.
Og så fylder det tilmed mindre i denne indpakning, end tilsvarende frysetørret ala real turmat eller trekking mahltzeiten

Der er efterhånden blevet eksperimenteret en del med maskinen og jeg har fundet meget der virker og også noget der absolut ikke gør. Kødet er nok det sværeste. Det har vist sig at kød skal være af en temmelig god kvalitet, før det kan bruges til at dehydrere. Billigt kød, der enten er pumpet med vand eller indeholder meget bindevæv, kan ikke bruges. F.eks. forsøgte jeg engang at tørre den type skinke i tern som kan købes udskåret i ethvert supermarked for næsten ingen penge. Jeg har ikke spist det siden!

Jeg har desværre ingen billeder af resultatet, men det er beskrevet som ’meget små gråsorte, stenhårde klumper der kan bruges til at smadre vinduer med’. I sommers forsøgte jeg at dehydrere en laks. Der var vist også lidt mere væske i den end hvad der er naturligt. Da jeg tog den ud af pakken vejede de omkring et kg. Da den var stegt vejede de ca. 350 g og efter 15 timer i dehydratoren vejede den ca. 150g! Den kom aldrig rigtig til at være laks igen… selv efter meget lang tid i kogende vand var den stadig en tørfisk.

Pakket og serveret i lynlås-fryseposer. På tur med Njord kajakklub

Derfor kommer proteinen i vores måltider stadig mest fra hakket oksekød, mens jeg leder efter alternativet. For at tilberede dette, har jeg opfundet en tillægsdims til apparatet. Problemet var at der i de bakker man lægger maden i, er nogle små huller for at luften kan flyde op igennem. Hvis madstykkerne bliver for små, ryger de igennem og ned i selve blæseren. Jeg opsøgte stort set alle hobbybutikker i Århus og forklarede dem, at jeg skulle bruge ’noget net-agtigt som kan tåle 70-80 graders varme og ikke er imprægneret med noget som ikke må komme på madvarer’. Endelig fandt jeg en såkaldt ’sprutfanger’ i en isenkræmmer. Sådan en man holder over sin stegepande mens man steger, for at der ikke skal sprøjte fedtstænk ud på køkkenbordet. Ståltrådsnettet fra den passede perfekt ned i dehydratoren og blev også vores redning da jeg kastede os over at tørre ris.

Mums lagkaje på svenske klipper.
Med dehydrerede bær i fyldet


Grøntsager er noget nemmere at have med at gøre end kødet. Bortset fra broccoli – der får en besynderlig lugt – er stort set alle dem jeg har afprøvet blevet en succes. Især peberfrugter, champignoner, gulerødder og løg er faste ingredienser i tør gastronomi. Desuden er tørret frugt fantastisk som slik og tørrede bær har indgået i en dehydreret lagkage jeg lavede som gimmick på en kajaktur til Sverige.

Velbekomme

Mulighederne er stort set uendelige. For nylig faldt jeg over en hjemmeside lavet af en ligesindet. Han havde blandt andet kastet sig over at dehydrere guacamole og salsa, så der er vist en del inspiration at hente. En af dagene finder jeg muligvis ud af hvordan jeg kan få dehydrerede Mexi-burgere med… Dem kan man jo godt komme til at savne når man er væk fra den lokale burgerjoint i længere tid.

Du kan købe en dehydrator her hos Dansk Hjemmeproduktion.
Jeg fik i sin tid en rigtig god snak med damen der driver butikken om produktet og hvad jeg havde tænkt mig at bruge den til.
Det var sgu grineren nok...

Prisen er kr. 895,- for en model magen til min.

mandag den 3. maj 2010

Hold styr på solbrillerne

Hamrende simpelt, og så alligevel så innovativt.

Jeg husker DTU 2008, hvor Signe på holdet taber sine solbriller ud af sidelommen på rygsækken i forbindelse med tøjskiftet ved svømmeturen ud i søen.


Vi opdager det først flere kilometer senere. Og så var de vel væk?
Heldigvis har en venlig og ærlig sjæl samlet dem op. (den slags er der overvejende flest af i dansk AR).
Så Signe efterlyser dem efter løbet og får dem tilsendt.

Men det er en evig overvejelse. Det der med hvad man gør ved solbrillerne, når de ikke sidder på næsetippen.
Mange af os kører jo rundt med solbriller fra Adidas, Oakley, Rudy Project eller andre dyre mærker.
I øjeblikket er mine mest benyttede Numas solbriller. Med garanti for at de ikke knækker.
Men garantien dækker desværre ikke en tabt brille.

Her så jeg så en simpel simpel løsning i lørdags.
Ikke noget med at gemme brillerne væk bag et snørresystem eller lynlås. Nej Solbrillerne er lige ved hånden, klar til når du skal bruge dem.


Et eksempel på at løsningen ikke altid behøver at være svinedyr eller besværlig.

Damn hvor har jeg mange gange kunnet bruge denne løsning under løb.

Jeg sværger til solbriller. Specielt på cyklen, men vælger dem ofte fra under konkurrence, da skift i vejret eller situationer hvor brillerne dugger gør det for besværligt, at skulle have dem op og ned i tasken.

Den her havde jeg ikke selv overvejet, men stjæler ideen med det samme.

søndag den 2. maj 2010

Adventureracer: Pimp your bike

Fodboldspillere lader op til kamp ved at skråle gale sange.
Boksere flasher tatoveringer og kigger ondt på hinanden.
Tennisspillere står og piller ved ketcheren og nusser boldene.

I adventure race har vi vores helt eget ritual inden vi skal ud på eventyr.
Der er en helt speciel stemning på stævnepladsen mens alle hold går og klargør cyklerne.
En klargøring der indebærer at vi spænder alle mulige obskure ting fast på de tohjulede.

Bjafles top fem over
ting en adventureracer bør have spændt på sin cykel:

Nummer 5
Kortholderen
Det er et fåtal af hold der stadig kører rundt med kortet i baglommen og træner korthusk.
En god kortholder kan rotere frit hele vejen rundt. Sidder stabilt på styret, selv efter mange timer på ujævn vej. Vægten er selvfølgelig i bund.
Det vil også være en fordel med en kortholder der kan beskytte kortmaterialet og have plads til rigeligt med materiale.
Hvis holdet kun kører med en kortholder, kan det være en fordel med en kortholder der nemt kan skiftes over på en anden cykel.


Nummer 4
Energi tapet fast på cyklen
På den måde kan du undgå at slæbe på al din energi på løbeetaperne, hvor al vægt i rygsækken tynger. Men læs roadbooken grundigt og vær forberedt på at det ikke er nok kun at have energi på cyklen.
Jeg sætter det fast med en tynd stribe gaffa, hvor jeg laver den ene ende til en løs snip. Så kan du med en hånd nemt "trække den op" i farten.
Jeg selv er blandt verdens langsommeste til at spise energibar i løb. Så har oftest bar på cyklen og gel samt nutella med bolle i tasken.
Så kører det godt og maven brokker sig ikke alt for meget.



Nummer 3
Saddeltasken
Det krævede en del overvindelse første gang jeg smækkede den på cyklen. Stilmæssigt er det bare et 'no go' på mtb og landevejen.
Men til AR er det perfekt. Parker dit tunge værktøj på cyklen, hvor du får brug for det. Det samme gælder slanger. Kan slangerne ikke være i saddeltasken, så tape dem fast til cyklen. Men husk at smid dem i en frysepose. At stå med en totalt mudret slange og så håbe på at mudder og småsten ikke har punkteret den er ufedt.




Nummer 2
Træksystemet
Er virkelig en bonus på de lange stræk, hvor der kan være styrkeforskel på holdet.
Det er ingen skam at hænge i elastikken. Men det sænker holdet ikke at have modet til at melde ud at man hænger lidt i bremsen.
Der findes et utal af hjemmebryggede systemer af alt fra Storm P løsninger og til den enkle hundesnor.
Er i usikre på hvem der er stærkest og hvem der er den svageste, så kan et system der kan flyttes rundt være at foretrække.



Nummer 1
Lommeletterne
Min inspiration til denne top fem. Set på en kvindes cykel under SOK multisport 2010.
Som spejder, og med mottoet 'Vær Beredt' kan jeg intet andet end bifalde denne innovative brug af en adventureracers lyst til at spænde ting og sager på sin cykel.
Thumbs up herfra!