torsdag den 27. maj 2010

Mellemdistancen blev kort

Sidste etape i sidste weekends friluftsland mtb-o cup var for mit vedkommende mellemdistancen ved Møns klint.

Det betød en lang køretur i bilen.


Men hey, jeg havde jo fikset min cykel, så den nu havde ni gear og jeg var mentalt forberedt på at de stejle skrænter skulle forceres løbende.

Så ind i startboksen, kort udleveret, bib, bib, biiib. Go!
Kom godt ud over stepperne. Kortet havde rigtig mange små utydelige stier.
De små utydelige stier var både svære og læse på kortet på singletracken og de var bestemt også svære at finde i terrænet.

Men det var sjovt og en fed bane med gode udfordringer.
Jeg har det igen sjovt på sporet og nyder banen big time.


Ud fra post otte misser jeg en tværvej og får mig en ekstra lang tur på et snørklet singletrack og mister lidt af orienteringen.

Det betyder en lille pause til benene, mens jeg finder mig selv på kortet og får kornet rettet ind på post ni.
Resultatet er en motivation der giver mig lyst til at give den maks gas og få hentet noget tabt tid.
Den sidste bakke op til post ni er mere skovbund med løse grene, end den er egentlig sti.
Men jeg giver den god gas og kvaser hen over skovbunden/sporet.

Kraschhht - knaaaas - knæk!
SHIT! Den lyd kender jeg lidt for godt. Har du også gættet det?
Jeg behøver virkelig ikke kigge bagud. Jeg ved det allerede.

Det er lyden af kæp i bagskifter. Nu er det bare at bede til at knæklyden var geardroppet og ikke bagskifter, hjul eller stel.

Jeg er heldig. Det er et clean cut knækket geardrop.
Jeg har nu haft cyklen hængt op og kigget på med øjemål. Det ligner stadig kun geardroppet der knækkede.


Det var så mit løb på Møn. Må trække cyklen hjem til målområdet. Det giver mig også mulighed for at få smilet frem igen. Skoven er smuk og det har trods alt været en fin weekend på Sjælland.

Men nu må mine uheld vist også være opbrugt for i år?

Et nyt geardrop er på vej sammen med lidt andre reservedele. Tokind/Rivette har været flinke at sælge mig et mindre lager af geardrops til en fair pris.

Dette geardrop holdt kun i ca. 24 timers mountainbike, så min lyst til at betale latterlige kr. 300,- for et nyt stykke alu var ret lille.

Men Tokind var som sagt rigtig fornuftige at snakke med og weekenden kan jeg så bruge på at skille en cykel af og samle den igen. Forhåbentlig kører den så resten af sæsonen uden de store problemer.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Spørgsmål vedr MTB-O:
Har mit først løb til gode, men vil lige vide om de fleste kører med kompas og i givet fald et tommelfinger kompas, alm kompas eller andet. Har man oftest brug for det i MTB-O når løbet primært foregår på stier?

Mvh. Kim

Bjarke sagde ...

Hej Kim

De fleste kører med et kompas tapet fast på kortholderen.
Du kan også køre med et kopas som spændes fast over håndledet. Jeg tror de har det hos racegear.dk.

Jeg har netop lagt en anmeldelse af en kortholder online. Tjek nogle af billederne der for at se hvordan kompasset sidder i et af hjørnerne.

Jeg vil bestemt anbefale at køre med kompas. Selv om det ikke bruges lige så intenst som i fod-o.

Der kommer MTB-O cup i pinsen her i Jylland.
Du kan også deltage selv om du ikke er medlem af en o-klub. Så er det bare uden for konkurrence i MTB-O cuppen.

Anonym sagde ...

Hej Bjarne

Tror jeg deltager hvis jeg kan nå at få en kortholder.

Hvor langt tid gik der for dig for at få den fra Sverige?

Mvh. Kim

Bjarke sagde ...

Hej igen Kim

JEg vil tro at den var en uges tid på vej fra Sverige. Men så er der jo også lige betaling der skal gå igennem mm. Ved ikke hvor lang tid det vil tage.

Men tjek op med møller sport, de skriver at de har standardudgaven som lagervare. De skulle vel kunne levere inden pinsen.

Eller skriv en mail til Nordenmark.

http://www.bjafle.dk/2010/06/test-nordenmark-adventure-kortholder.html

mvh
Bjarke

Anonym sagde ...

Ja ser nu at møllersport har extreme udgaven med standard kortplade hvilket er ok for mig. Rigtig fin anmeldelse fra din side, - som dig vægter jeg osse det med at kortholderen let kan tilpasses både MTB & Tour cykler uden ekstra værktøj/holder...eller hvis den skal lånes ud til venner.

Mvh. Kim