I weekendens MTB-O cup, var lørdag afsat til langdistance i Hvalsøskovene.
Turen derop i bil var blot 10 minutter fra min venindes have, hvor jeg havde slået teltet op over weekenden.
Kortet var præget af en lang række af gode, hurtigt kørte grusveje og i den anden ende af skalaen, et ganske teknisk mountainbike spor.
Det betød en lang række af stræk, hvor der kunne trædes godt til.
En lang række vejvalg omkring hvornår der skulle svinges ind på singletracken.
Da jeg tvivlede noget på formen til en langdistance, så valgte jeg en konservativ tilgang til løbet.
Kør primært på de gode stier og veje. Ikke alt for meget singletrack, der ville suge kraften ud af stængerne.
Jeg kan godt løfte sløret for at det ikke blev nogen fantomtid jeg kom rundt i.
Men ud over post 13, som voldte lidt problemer og jeg måtte ind og ud af nogle stier inden posten lå der, så gik det teknisk fint.
Ja ok, så får i tiden på turen fra post 12 til post 13: 7:07. Hurtigste mand på det stræk kørte på 1:52. Men altså bortset fra det mega bom. Så gik det nu fint derude.
Det var en ok bane, som nok havde været endnu mere udfordrende, hvis jeg havde haft kræfterne til at give maks gas på de længere stræk.
Set i bakspejlet, så kunne jeg godt have trykket lidt mere på gaspedalen. Jeg var ikke supersmadret i mål. Men kun træt på den fede måde.
Skift nu gear møgcykel...
Sådan tænkte jeg godt nok et par gange under løbet. Forskifteren gik noget trægt. Men den var nok bare mudret godt til.
Ja ok det var godt nok noget tid siden jeg havde skiftet kabler. Men alligevel.
Alligevel var lige nøjagtig hvad det var. Hjemme i haven hos mine venner bankede jeg cyklen op i min rep. stander og kunne se at den var gruelig gal.
Strømpen til kablet var et stort rod og stod ikke lige til at rede.
Jeg havde ekstra kæde, kassette og bremseklodser med. En del værktøj.
Men ikke noget der kunne rede et smadret kabel i indvendig kabelførring på min cykel.
Jeg gik to tre. Måske fire runder rundt om cyklen mens jeg bandede og svovlede på godt jysk.
Der skulle jo køres mellemdistance dagen efter på Møn. Et løb jeg havde set en del frem til at køre.
Løsningen blev at tvinge min forskifter i yderposition på low-skruen. Således kunne jeg akkurat holde kæden kørende på mellemklinge fortil.
Det gav mig en cykel der kunne skifte mellen ni fornuftige gear bagtil.
Det skulle jeg nok kunne køre med på Møn.
Det var mange gange bedre end at tage hjem til jylland.
Så på med smilet igen, på trods af lidt bitte små tekniske udfordringer en lørdag eftermiddag.
Så lærte jeg også lektien om at skifte kabler hvert år op til sæsonstart. Også selv om cyklen ikke fik kørt meget gennem vinteren...
Jeg har i øvrigt nu haft rig mulighed til at teste min rep. stander til cyklen. Købte den kort efter jul og har nu brugt den både på værkstedet, i haven og nu på tur over en forlænget weekend.
En lille test på bloggen må vel snart være på sin plads. Stay tuned.
Møn, og min sidste dag til MTB-O cup, kom således ikke i fare.
Men igen måtte jeg op ad søndagen lede efter en grimasse der kunne passe. Mere om den i næste indlæg.
Wahoo Teases New Cycling GPS, Also Expands KICKR Bike Features
-
Today we’ve got a round-up of two piles of Wahoo Fitness news. I could have
squished these into a ‘Week in Review’ post, but decided they were probably
wor...
9 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar