Det blir sygt hårdt - me think

Om en uge sidder jeg nok ikke og skriver indlæg til bloggen.
Der er jeg kommet i mål efter årets første Adventure Race og skal nok bare ligge og slappe af med et coca cola drop i armen ahhhh!

Jeg har en ide om at det bliver sygt hårdt - men alligevel glæder jeg mig som et lille barn. Det er bare ved at være alt for længe siden jeg sidst har været afsted.

Ugen her har stået i den sidste trænings tegn og det har været en skøn uge med godt vejr og gode træninger.
Der er blevet kørt bakkeintervaller på mountainbike, løbet i bakker op og ned, op og ned. Ja og så lige lidt op og ned igen og igen.
Fik også fem timer på landevejen i modvind og med biler susende om ørene. Ikke særlig sjovt. Men jeg tror på at netop sådan en dag styrker karakteren og er godt for benene.

I dag var bare en alt for smuk sommerdag, så jeg løb en god tur på et par timer i skoven og lagde vejen forbi Moesgaard Strand. Sikken dog et liv og leben dernede.
Jeg nød min løbetur i fulde drag og folk og fæ nød det gode vejr...

God karma!

I morgen tror jeg bare jeg skal ud og trille i skoven i nogle timer og så tilbage og nyde Paris - Roubaix. Det løb facinerer år efter år.

På vej mod formtop

Så er jeg nået ind i den sidste uge med super hård træning frem mod sæsonstarten der går på næste lørdag til SOK Multisport. Det første løb i den danske Adventure Race cup.

Det betyder en uge med benhård træning og godt med intervaller og langkøring.
At løbet ligger omkring Silkeborg betyder også mange mange højdemeter. Jeg har derfor prioriteret nogle gode bakkeintervaller på cyklen og synes egentlig de er gået meget godt - dvs. at jeg har gennemført det antal intervaller jeg havde sat mig for inden træningen og at jeg er totalt smadret bagefter ;-)

Mit baghjul fik vi også rettet op, Dennis og jeg. Så nu spiller det igen maks.
Jeg bliver jo altid lidt nevøs inden en reperation som jeg ikke selv mestrer. Men nu skulle jeg også selv kunne finjustere lidt uregelmæssighedder på hjulsættet næste gang det bliver aktuelt.

Når alt kommer til alt, så spiller det meste efter planen i øjeblikket og formdykket efter sygdom er der ved at være rettet op på.
Det betyder dog ikke, at der ikke er den mindste usikkerhed omkring formen. Sådan er det altid op til sæsonstart - og sådan bør det vel også være...

Nu gik det lige så godt...

Nå ja, så troede jeg rigtig nok at jeg var færdig med cykelreperationer for denne omgang.
Men ak nej. Igen står min MTB stille i det gode vejr. Testturens lyksageligheder og spektakulære styrt gav desværre også en mindre sidegevinst - i form af et skævt baghjul.

En reperation jeg endnu ikke selv mestre, derfor har Dennis fra Team Aarhus AdventureRacers lovet at træde til som instruktor på lørdag.
Så må vi se om vi igen kan få det snor lige. Men jeg har stor tiltro til hans evner som cykelmekker.

Overdrivelse fremmer forståelsen...

I mellemtiden lufter jeg crosscyklen på et spor som de fleste steder er ved at være udemærket og næsten tørt.
I dag blev det til godt to timer. Men da jeg kom hjem igen syntes jeg ligesom ikke at det var nok, så for første gang i år kom jeg i min dødsfjende nummer et - Mine K2 race inliners. Det gik nu ellers udemærket på den flade tur rundt om Brabrandsøen og lidt til.
Dagen slutede jeg så af med en kortere løbetur.

Men der er heller ikke mange dage til SOK Multisport, så det er ved at være sidste chance for at booste formen det sidste stykke.
Arrangørene har nu løftet lidt af sløret, og efter mange timers race sluttes løbet af med et o-løb med 600 højdemeter.
Det skal nok blive hårdt, men jeg er faktisk glad for at afslutningen kommer til at foregå til fods og ikke på cykel. Jeg ved af erfaring at jeg trods alt er mere udholdende på løbedistancerne end på de utallige stigninger på mtb i Søhøjlandet.
men men men det er nu ret svært at spå om hvordan benene og resten af kroppen har det når vi når dertil. Men hårdt og sjovt skal det nok blive.