Viser opslag med etiketten generelt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten generelt. Vis alle opslag

søndag den 17. oktober 2010

Hænger du på endnu???

Ja ja jeg ved det godt. En blog er kun sjov at følge med på hvis der også kommer et indlæg i ny og næ. Ja faktisk gerne flere om ugen.

Så undskyld til den tidligere så trofaste læser.

Jeg kunne skrive et længere indlæg om mine mange manglende indlæg. Næsten en måned er gået siden du sidst hørte fra mig.

Velkommen til en amerikansk nationalpark
Ind imellem ryster jeg altså lidt på hovedet, mens jeg nyder den ellers flotte natur

Men af frygt for en regn af tudekiks, som når Shu Bi Dua spiller den med hvalen, skal du slippe for dårlige undskyldninger.

Ingen dårlige undskyldninger
Jeg vil blot nøjes med at konstatere, at jeg er blevet småfed, har fået en klam lille dunk på maven og været i USA, hvor jeg har testet en række dimser til outdoor folket, fået nye adventure race venner, set lidt for mange håbløse kortholdere og piratcamperet blandt dræberegern og gale jægere i en amerikansk nationalpark.

Så stay tuned. Så kommer der en masse godter her på bloggen, som i den grad er spillevende igen, mellem mine nu ganske strukturerede træningspas for at forbrænde al cheesecaken fra USA.

fredag den 20. august 2010

Pasta og baghjul i USA

Webzine: adventureworldmagazineonline.com har bragt en beretning over to artikler fra adventureracet Untamed New England, hvor det danske hold Team Skandia Key Experience var ovre og vise amerikanerne hvordan man bl.a. spiser pasta.

Det blev til en flot andenplads til det danske hold, som bestod af Per Jessen, Bjørn Axelsen, Peter Villadsen og så selvfølgelig Super seje Sessel Elmstrøm, som jeg selv køre løb med for nogle år siden. Du har sgu rykket for vild Sessel siden dengang!

Giv dig tid til at læse hele artiklen, den er sgu meget godt skrevet.

Her er en lille teaser fra et tidspunkt i løbet, hvor holdet fører med ca. 20 minutter ned til nummer to og ankommer i kajak til skiftezonen, hvor der er pasta på menuen:


"I wish I had a video camera to capture the look on the firefighters’ faces: here was team of Danish adventure racers gobbling up a bowl of pasta, sauce, and salad, all topped with a brownie — in about 2 minutes flat. They were a blur in the Transition Area and sped off on their bikes before the 2nd place team even came off the river."

Klik her for hele historien

Annonce:
Mangler du grej til dit næste Adventure Race?
Kæmpe udsalg hos Wiggle. Løb og cykling. Klik her


onsdag den 18. august 2010

Er du som Mette?

Mette hvem spørger du sikkert med god grund?

Jeg tænker naturligvis på Mette Steffensen fra Orienteringsklubben OK Øst Birkerød.

Hvis du ikke kender Mette, så gør det ikke noget.
Men Mettes historie er værd at nævne og ikke mindst fremhæve.

Mettes bedrift
Mette Steffensen vandt i weekenden det danske mesterskab i MTBO for kvinder over 40 år. Med over 9 minutter ned til nummer to. Det var suverænt!

Men da mette kommer hjem og nørder kortet, det er noget man gør meget i orientering, ser hun, at hun har taget et ulovligt vejvalg.
Når vi kører med pulsen oppe og kortet sidder på styret og hopper og danser. Så kan det altså være svært at se om en sti slutter blindt få millimeter før en anden sti på kortet. Eller om stien fører hele vejen igennem til en ny sti.

Men det er ikke nogen undskyldning I MTBO må du altså IKKE køre på stier som ikke er på kortet, eller i skovbunden for den sags skyld.


Ægte Stolthed
Mette sidder hjemme med sin guldmedalje, stolthed og kaffe, da hun opdager at hun er kørt igennem en sti som ikke hæfter med den sti hun kører ud på.
Det er altså et ulovligt vejvalg som Mette har taget.
Nå ja, men i teorien, så kunne hun have vendt om, kørt af en anden sti og stadig have vundet. Hun havde jo hele 9 minutter ned til nummer to.
Nå ja, der var jo ingen der så det og medaljerne er jo uddelt.

Hvad ville du have gjort? Altså helt ærligt. Vi taler om en lille detalje. og et suverænt DM!

Men det gjorde Mette ikke. Mette henvendte sig til stævneledelsen og diskvalificerede sig selv.

Det er (og nu bander jeg) kraft edder satme rocker mega bad assjack FLOT gjort!

Tænk over den næste gang du står med pulsen højt oppe, tankerne kredser om at gøre det så godt som overhovedet muligt og du har ondt over alt og skal bare i mål.

Vi må bevare ånden
For en sport som orientering og ikke mindst adventure race. Den bygger på fairness og godt sportsmandship.
Lige så snart jeg hører om Mettes valg, tænker jeg på de gange jeg har bevæget mig ud på 'the dark side'. F.eks. da jeg befandt mig i skraveret område, altså ulovligt område, på et adventure race. Det var ikke bevidst, vi lavede et bom.

Men da jeg opdager hvor vi er tager jeg den hurtigste vej ud i forhold til næste post.
Det giver os en fordel at "snyde". Nok er vi ikke bevidst havnet i skraveret område, men da jeg opdager det, skal jeg selvfølgelig forklare holdet at vi kommer til at løbe tilbage ud igen for at tage den rigtige omvej udenom området. Men det gjorde jeg ikke.

Mettes historie minder mig om, at vores fede sport med orientering, MTBO og adventure race, den kan kun fungere, hvis vi spiller efter de skrevne og uskrevne regler.
Hvis vi spiller på fairness og godt sportsmanship.

Mette - vi er rigtig mange der kan lære af det du har gjort!

mandag den 16. august 2010

Fucus - ude af fokus

Her gik det vist lige lidt for hurtigt for den gode grafiker.

Ærgerlig fejl, og så sende den ud til hele sit forhandlernetværk...


torsdag den 5. august 2010

Help save the readers

Nogen gange indhenter hverdagen mig bare med sine kæmpe skridt.

Der er ved at være tilmeldingsfrist til DM i MTBO, hvis ikke datoen er overskredet.
Jeg må bare erkende at det pt ikke hænger sammen med den tid jeg har til træning.
Det er lidt sur røv, men sådan er det nogen gange. Og der kommer flere sjove løb og oplevelser i efteråret.

Min august måned er rimelig fcuk up i kalenderen.
Det bliver til en lang række all out løbeture og så må formen briste eller bære når jeg rammer september og får lidt bedre tid.

For bloggen betyder det også at overskudet ikke altid er der til de lange, dybdegående eller underfundige indlæg.

Det bliver et hurtigt link til en youtube video.

Men det kan DU sikkert gøre bedre!

Så den næste månedstid prøver jeg noget nyt her på bjafle.dk
Jeg inviterer gæstebloggere indenfor, hvis i altså vil har lyst.


Hvordan bliver jeg gæsteblogger?
  • Jeg forestiller mig at fokus er på grejanmeldelser
  • Du har prøvet et fedt stykke grej, men gider ikke det der med at vedligeholde en blog
  • Du har måske lyst til at prøve at skrive til et online publikum inden du selv åbner en blog
Jeg tilbyder dig 15 minutes of fame.
I hvert fald har bloggen hen ved 2000 unikke besøgende på en god måned.
Jer læsere skal jeg jo helst ikke miste blot fordi jeg lige har en presset måned.
Og ud over nogle forhåbentlig spændende gæstebloggere, tør jeg godt love guf til grejhjertet for enden af tunnellen.

Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at sætte tryk på kedlerne i efteråret igen.

Men til gæstebloggeren, hvis jeg har fanget nogens opmærksomhed, så er her en vejledning som du skal følge for at komme på bloggen.
  • Jeg har som sagt lidt travlt, så jeg har ikke tid til at tjekke op på copyright mm på det du sender ind. Men lov mig nu, at sender du billeder med, så sørg for at have copyright eller lov til at bruge dem.
  • Men send meget gerne et billede med.
  • Skriv en anmeldelse på mellem 250 og 500 ord.
  • Læs lige teksten igennem to-tre gange inden du sender. Det behøver ikke være perfekt, men den må gerne være indbydende for læseren.
  • Vil du gerne have at vi linker fra din artikel og til din egen hjemmeside, din klubs hjemmeside eller måske dit adventure race teams hjemmeside. Så send linket med.
Send din anmeldelse til mig på bjafle@gmail.com

Min indre radar siger mig, at der vil være en eller to der skriver et indlæg, men nu får vi se.
Jeg fik i hvert fald fyldt en dag mere ud i august med dette indlæg.

Bike flashmob

Den her er faktisk en meget fed flashmob.
I hvert fald gennemført og fordi den har cykler i hovedrollen, så kan den også få plads her på bloggen.

Skal du lige opdateres på hvad en flashmob er, så tjek wikipedia her.
Men vent lige med at klikke til efter du har set videoen her.



mandag den 2. august 2010

Derfor skifter Contador til Riis Cycling

Riis Cycling har indkaldt til pressemøde i morgen eftermiddag.

Det er en offentlig hemmelighed, at Contador skifter til Riis Cycling i 2011.
Jeg lægger hovedet på bloggen og lægger mig i kølvandet på resten af mediestormen.

Til gengæld kan jeg helt eksklusivt bringe nyheden om hvorfor Contador skifter.

Og årsagen er selvfølgelig grejrelateret.
Dog ikke pga Specialized cykler.

Nej det er toppen den er gal med.

Contador, el Pistolero har fået nok. Nok af at være verdens bedste cykelrytter, men tvunget til at køre med en cykelkyse af grimmeste skuffe.

Jeg vil også køre med sådan en hjelm
...og Oakley briller får du også. Det' snyd Lance.


Den var gal allerede sidste år.
Hans knapt så gode ven Armstrong kørte rundt med den sejeste aerodynamiske hjelm fra sponsoren Giro.
Alt imens Contador måtte nøjes med snublekysen, ægget.
Kald den hvad du vil, men for en stilbevidst spaniak er det bare ikke godt nok.

Armstrong skred med hele holdet. Måske Vino kunne skaffe ham den fede hjelm?

Men da Giros team kom på besøg, var det med at finde en grimasse der kunne passe.



Ak og ve endnu en sæson med denne her sindsygt grimme hjelm.

Under touren prøvede Contador sågar at bytte med Andy Schlecks flotte gule Bell hjelm.

"Hey du Andy, når jeg nu snupper trøjen, får jeg så ikke hjelmen med?"

Men det gjorde han som bekendt ikke. Altså fik hjelmen. Trøjen den stjal han dog.

Løsningen, den kender vi imorgen ved denne tid.
Contador kører fra 2011 hos Riis og forhåbentlig får han så lov at køre med en hjelm med et fedt design, som det sig hør og bør for el Pistolero - aka krudttønden fra Operation Puerto!


mandag den 26. juli 2010

I feel good - men stinker som en gnu

Jeg begik den fejl den anden dag at løbe en tur midt i hedebølgen.

Men det var det eneste tidspunkt jeg kunne få det presset ind mellem resten af dagens gøremål.

Til hverdag lugter mit træningstøj bare almindeligt slemt.
Men her i varmen er den helt gal med specielt mine løbetrøjer.
Mit cykeltøj er ikke nær så slemt. Desværre fristes jeg til at sige. Hvorfor? forklarer jeg længere nede.

Mega bad assjack god stil
For det er faktisk helt ok, at jeg løber rundt og stinker som en gnu. Eller dufter som en mand. Det afhænger vel lidt af den vinkel jeg lægger på det.


Sagen er nemlig, at langt de fleste af mine løbetrøjer eller svedtransporterende syntetiske trøjer er produceret uden brug af miljøsvinende kemiske stoffer.

Naturen takker, min krop har vel også godt af det i længden. Og så må jeg leve med at tøjet kommer til at stinke langt hurtigere end tøj der er antibakterielt behandlet med grumme kemiske stoffer.

Jeg er ikke fanatisk, men lever efter reglen om, at kan jeg gøre noget godt, hvor jeg har valget. Jammen så gør jeg det gerne. Prisen spiller selvfølgelig også lidt ind. Men kun indtil jeg bliver stinkende rig - naturligvis haha.

Indrømmet, at lugten kan være en mindre gene på længere vandreture eller som den måned vi var i kajakken i 2008.

I relation til mit tidligere indlæg om cykelrelaterede t-shirts.
Så er denne her da også meget fed ik'?


Men tøjet kan jo skylles og vrides på de fleste længere ture.
Når det ikke lige er sommer og så pokkers varmt, så skifter jeg også bare de syntetiske ud med uld som kan klare mange flere dage uden at begynde og lugte rigtig slemt.

Desværre er der ikke så pokkers mange producenter af cykeltrøjer, der har fået øjnene op for at tøj kan produceres med knapt så skadelige lugthæmende materialer og i genbrugspolyester.

Jo flere producenter jo større er forskningen jo også i at udvikle et produkt der er lige så godt som de konventionelle.
Vi er i hvert fald på rette spor og firmaer som GoLite og Patagonia er blandt de store firmaer i forreste linie.
Flere små er dog også med og er værd at nævne. Det kunne være: atayne og yew clothing.

Kender du nogle små niche firmaer i sports- og outdoorbranchen, som har hjertet og viljen til at ville producere grej med mindst mulig skade på naturen.
Så må du meget gerne smide en kommentar så jeg og andre kan tjekke dem ud.

søndag den 25. juli 2010

Le Tour tjekker ud

Det er svært ikke at blive begejstret i dagene op til le Tour de France. Det vrimler med sitrende forventninger og Touren indeholder lidt af det hele.

Selv om jeg er en rigtig stor fan af forårsklassikkerne, så er le Tour altså også noget specielt.


Nu er det så slut for i år og jeg kan se tilbage på en Tour der havde et stort potentiale, nogle store højde punkter. Men bestemt også sine nedture.

Jeg dømmer derfor denne tour til at være middelmådig, men bestemt ikke kedelig. Nedturene er bare lidt for mange til at jeg for alvor kom op og ringe.

Min top ti over plusser og lidt minusser fra årets Tour de France

+ Fabian Cancellara - Den måde han kører tt og brosten på. Jeg bukker mig i støvet
- Fabian Cancellara - Hvis man er uopmærksom i sidevinden, så bliver man sat. Hvis man er uopmærksom på en glat vej, så venter feltet?!? Årets første håbløse beslutning.

+ Endnu ingen dopingafsløringer. Jeg vælger at tro på et renere felt.
- Dopingspøgelset der ikke vil forsvinde. Det er så ærgerligt at se et felt med ryttere fedtet ind i Fuentes sagen. Giv os nu den blodprøve Contador og co. Et træningsprogram fra nogen du ikke kender - tror du virkelig vi hopper på den Frank Schleck, mistroen smitter desværre af på din lillebror. Det er skide ærgerligt, men jeg er også blot et menneske og har svært ved at overgive mig helt i følelsernes magt på turen op ad Tourmalet...

+ Denne totalt nørdede analyse af Andys kædehop.
- At jeg ikke kan finde en journalist der har spurgt hovedpersonen selv om hvilken kædelinie han kørte med, eller om han skiftede gear i øjeblikket.

+ At cykelsporten alligevel har meget mere kant end fodbold, håndbold og curling tilsammen.

+ At franskmændende faktisk deltog i festivitassen med flotte resultater og god attitude.

+ At Jens Voigt kom til Paris. Det har han fortjent den gode tysker. Her fortæller han medlevende historien på engelsk lidt inde i videoen. Ham kommer jeg til at savne når han stopper.



+ At der er et nyt Tour de France næste år. Ikke meget er sluppet ud, men løbet har allerede på andendagen en ttt på 23 kilometer. Hvilket jeg glæder mig til, holdkørsel er en rigtig flot disciplin.

Det var så lige mine øjeblikke som jeg husker dem

onsdag den 21. juli 2010

Styrt og stærke sager

Hviledag i touren inden det store slag på Tourmalet.

Jeg fandt lige denne video på youtube.
Det er en lang række af mere eller mindre vilde styrt fra tourens historie.

Så lad være med at se den hvis du ikke synes at cykelryttere der glider hen over rå asfalt er fedt.

Jeg ved faktisk ikke engang selv om jeg synes det er fedt, når jeg tænker på smerten hos rytteren.
Alligevel drages man lidt af det.

Ligesom når man er i skoven og styrter for vildt. Det er heldigvis længe siden jeg styrtede på landevejen.

Så snart vennerne er forsikret om at man er ok, så kommer alle de kække kommentarer om ens flyve-stil.



mandag den 19. juli 2010

Man må ikke gå ned på gear Andy

En floskel i cykelsporten og oplæg til et indlæg jeg ikke kan lade være med at skrive.

Danmark og lidt af resten af verden er på den anden ende pga. kæden der hoppede af på bjerget.

Jeg har selvfølgelig også min uforbeholdne mening.

Selvfølgelig er det ok at krudttønden fra Spanien kører da kæden hopper af.
Der er jo ikke tid til at stoppe op og spørge Andy om han pressede citronen og lavede et gearskifte der pressede geartransmissionen til det yderste.

Det er noget mere velkendt på mountainbike, at foretager du et uhensigtsmæssigt gearskifte på det forkerte tidspunkt, så er der altså stor risiko for grus i maskineriet. F. eks. en kæde der hopper af.


Jeg siger ikke det er det der sker for Andy Schleck.
Men det kunne være det der var sket.
Og hvad så, havde krudttønden ventet og spurgt til Andy om han selv var delvist skyld i uheldet, og Andy havde svaret "ja. Min fejl!" Skulle Andy så stoppe op og give krudttønden hans forspring tilbage?

Holdet er ikke kun de ni ryttere.
Holdet er også sportsdirektører, massører, læger, Fuentes og selvfølgelig mekanikkerne, samt udstyret som der nørdes igen og igen.

Disse faktorer får også ros når sejren køres i hus.
Men hvad nu hvis det var en mekanikkerfejl der gjorde at gearet ikke kunne holde hele etapen?
Eller at udstyret havde en fejl, så lige netop denne klinge havde svært ved at klare makspresset?
Skal udstyret så ikke også indgå som en naturlig del af gamet?

Sjovt er det i øvrigt at både Riis Cycling og Alexandra Vinukorovs hold satser hele butikken på SRAM, og sørme om ikke også begge kører Specialized.

Der er så mange ubekendte, men specielt spørgsmålet om Andy foretog gearskifte omkring uheldet synes jeg er mega spændende.
Det synes journalisterne åbenbart ikke???

Men altså. Kør for satan kør. Og det gjorde de.
Jeg syntes et kort øjeblik at krudttønden tøvede, mens Sanchez tog en beslutning om at køre.

Væk var trøjen, journalisterne spørger og aktørerne snakker løs.
Hvad jeg bed mærke i var:


Krudttønden hævder at han ikke så der var uheld hos Schleck.
Det er en kæmpe løgn. Men hey, jeg har aldrig stolet på pistolmanden fra Spanien aka krudttønden!

Riis siger at han ikke ville have kørt.
Nej det er også rigtigt Riis har jo altid gjort det etisk rigtige.
Den lille spejderdreng.

Basso røg ud da der ikke var anden vej.
Frank "Fuentes" fik lov at blive for ellers var lillebror skredet allerede dengang.


Nu skal indlægget her ikke handle om doping eller ej. Måske jeg roder mig ud i sådan et indlæg en anden dag...

Men mere min tanke om hvorvidt der var tale om en gearskiftefejl fra Andy Schleck?

Og selvfølgelig min holdning om, at de selvfølgelig skulle køre ræs på bjerget.
Som de gjorde på 3. etape og burde have gjort på 2. etape.

Enig eller uenig, så er jeg altid klar på en kommentar eller to.



søndag den 11. juli 2010

VM i MTB-O starter i dag

Ja kommer du på bloggen efter kl 11, så er sprinten højest sandsynligt allerede afgjort.

Så kan du enten lære at starte dagen på Bjafle.dk, eller jeg kan lære at være ude i god tid med links til arrangementet.


Men der venter også fede oplevelser i de kommende dage.

En af de lidt nørdede ting ved MTB-O og orientering i det hele taget, er at deltagerne jp stempler posterne elektronisk.

Det betyder at du kan sidde og følge mellemtider og målgang online.
Og det er vi så nogen der gør, hvis vi alligevel sidder ved computeren.

Du kan følge VM i MTB-O på dette link.
http://mtbwoc2010.fpo.pt/

Desuden har Eriks Skovgaard Knudsen også en blog, hvor han har skrevet lidt om ugen op til, hvor de har trænet og vænnet sig til forholdene i Portugal. De har det vist også varmt dernede...
Eriks blog - klik her






lørdag den 10. juli 2010

Top fem over måder at bruge et cykelhjul på

Dagens top fem er et frejdigt bud på fem måder hvorpå du kan bruge et cykelhjul til mere eller mindre heldige gerninger.

Nummer 5:
Ryster du også på hånden når du skal filme fra målstregen af en vigtigt afdeling af onsdags VM.
Så er her løsningen.




Nummer 4:
Lidt forvokset hjul, men dog stadig et hjul.
Kom nok nærmere med på dagens top fem pga. opfindsomheden.




Nummer 3:
Keder børnene sig i sommervarmen. Så er en tur i værkstedet og lidt modificering af et hjul en god gang underholdning.
Husk at en lille smule vind hjælper på succesen i sidste ende.


Nummer 2:
Har du endnu bedre tid - og lidt flere hjul til overs, så er det bare frem med bræder og søm.
Overlad design til børnenes fantasi. Det bliver det hele meget sjovere af.
Hvornår har en sæbekassebil ikke skabt glæde.
Bor i på toppen af en bakke, så er der næsten også garanti for lidt asfalteksem senere på dagen.



Nummer 1:
Se nu godt efter fra starten af dette klip, kun 2 sekunder inde.
Det kræver en arrig cykelrytter at passere målstregen, afmontere sit hjul og lange sådanne tæv ud til en forbløffet kollega.
Var det fodbold, havde de nok ikke byttet trøjer.



søndag den 4. juli 2010

Hold kæft han har en god røv!

Sådan siger man bare ikke rigtig når kameraerne zoomer ind på rytterne i feltet.


Men hvad er det så jeg får tiden til at gå med mellem Ritters fortællinger om smerte på et bjerg, Jørgen Leths poetiske udlægning af Merckx' styrke eller Rolf Sørensens namedropping af tidligere konkurrenter og kolleger.
- Lad det være sagt. Jeg er faktisk rigtig godt underholdt af trekløveret. Ritter, Rolf og Leth.

Top fem over ting jeg har savlet over de to første dage med Le Tour:

Prøv lige at se de ben!
En klasse kommentar. Og som sportsmand kan jeg ikke lade være med at betragte veltrimmede ben i feltet.

Trøjedesigns
. Det er lige spændende hvert år at se på hvordan det er lykkedes, eller mislykkedes, for de enkelte teams at få noget smukt og æstetisk ud af deres sponsorlogos. Min dom over designs gemmer jeg til senere i Touren.

Hjelme
. Igen en designkategori. Spezialized er bare ikke mig med den der horisontale åbning. Bell er anonym. Jeg kan egentlig godt lide den ene Uvex hjelm (tjek HTC, de kører med forskellige hjelme på holdet). BBB må jeg også indrømme se fin ud. BBB som brand opfatter jeg dog stadig som'udemærket, ingen bling bling og meget for pengene'.

Tilskuerne
. Det er bare alt alt for vildt med så mange mennesker på en flad tour etape. Jeg håber de alle får en klappølse af reklamecaravanen. Det har de fortjent.

Armstrong. Lance Armstrong! Uanset hvad jeg har lyst til at mene om manden, hans brand, hans ego, hans twitter updates eller hans morgenmad gennem årene. Så har han X-Factor.

lørdag den 3. juli 2010

Tour tid - Det bliver alt for vildt! Ikke mere fodbold.

Så er det blevet den tid på året som vi cykeltosser har ventet på i næsten et år.

Uden forårsklassikkerne ville det være uudholdeligt.

Starten går på Tour de France og jeg er med hele vejen. Som jeg har været det år efter år.
Som teenager forlod jeg sommerferiens fodboldspil med vennerne for at gå hjem og se heltene cykle.


Det var dengang Touren endnu ikke var blevet folkeeje. Det var før ørnen fik vinger og barndommens helt store helt Rolf Sørensen grædende måtte forlade Touren med brækket kraveben og gul trøje.
Det var dengang valget stod mellem at bruge sparepengene på en Z trøje eller en Ariostea trøje.

Jeg valgte Ariostea trøjen som Rolf kørte i. Jeg har den stadig!

Hvem vinder?
Sejren går jo nok til krudttønden fra spanien.
Men så er der så mange andre spændende dueller i duellerne.

Hvad tror du bliver årets duel i Touren?

onsdag den 30. juni 2010

Gå nu væk myg...

Du kender det sikkert alt alt for godt.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejret kunne ikke være bedre. Du har pakket solcreme og nyder bare din vandreferie.

Så kommer du til den her idylliske lejrplads ved søen. Du sætter dig ned, finder vandflasken frem. Måske også lige en bid brød.

Inden du når at suge alle indtryk til dig er den der zuum ziiim zuuummmm lyd der.
Damn you myg.


De er mildest talt røv-irriterende.
Men der er ikke noget der får dem til at flyve væk. De små bæster elsker dig og dit blod.

Det positive at huske på, når du står i situationen er at du ikke vil kunne huske hvor belastende de er om nogle år.

Prøv selv at tænke tilbage på dine myggefyldte ture. Kan du, hånden på hjertet, huske HVOR irriterende de rent faktisk var? Nej vel.

Men når du står på tur med myg svirrende omkring dig, så er der alligevel en række gode råd at hente.

Jeg vil prøve at give de bedste af mine personlige videre her.

Gode råd mod myg, knot og lignende bæster:

Husk vinden er din ven.
Så er det muligt, så hold pauserne steder hvor vinden er. Eller i bjergene, så forsvinder plageånderne et vist sted oppe i højderne. Hav det med i planlægningen.

Myggespray.
Der er en forskel på virkningen. Men også på hvilke myg der holder sig væk fra hvilke produkter. Jeg har rimelig god erfaring med produkter der indeholder DEET. De er ikke lovlige i DK, men kan købes på de fleste udlandsrejser.

Myggenet til hovedet.
Når plagen er allerværst, så kan et myggenet til hovedet redde din aften. Men husk også en bøllehat eller lignende. Altså en hat med skygge hele vejen rundt, så nettet ikke klasker mod huden.

Et stilfuldt eksempel på hvordan det ikke skal gøres.
Uden hat, har myggene fri adgang til store dele af mandens ansigt.
Mums siger de og stikker.


Vær tjekket i tøjet
Myggesæsonen er ofte rigtig varm. Så en langærmet trøje er ikke det du står og ønsker dig. Men ideen med langærmet er nu slet ikke så tosset. Jeg har testet det med nogle meget tynde og hurtigtørende zip-off bukser. Men de skal virkelig være tynde og luftige. Mine er fra Mammut, men der er sikkert andre fabrikater. Personligt synes jeg at varme og Fällräven. Det bliver for varmt. Med zip-off kan du også hurtigt skifte mellem lange bukser og shorts når du kommer over trægrænsen f.eks.

Den langærmede trøje kan faktisk også godt gå i sommersolen. Selv for een som mig der smelter ved temperaturer over 23 grader.
Igen er materialevalget nøglen. Der findes syntetiske trøjer som næsten intet varmer, fylder eller vejer. Nogle producenter markedsfører dem ligefrem som solbeskyttende. Altså fine til varmt vejr, men med lange ærmer.
Jeg købte nogle af dem til forrige år, hvor jeg var i kajakken en måned midt på sommeren.

Nu fik jeg så også testet dem mod myg.
De virker afskrækkende på de små bæster, men modsat bukserne, så kan de altså godt stikke igennem når viljen er størst og de er mest agressive. Hen på aftenen måtte trøjen derfor suppleres med noget kraftigere men så var varmen også på retræte.

Myggelys
Jeg bruger det yderst sjældent.
Enten stinker de, så jeg ikke selv kan holde ud at være i nærheden. Eller også så virker de slet ikke.
Nå ja og så fik jeg som barn en forskrækkelse med sådan et, da en kammerat og jeg havde listet os ned i skoven med sådan et og en stjållet lighter.
Da vi ville slukke det, fik jeg al den flydende stearin ud over benet og blev godt forbrændt. Det skete selvfølgelig midt om sommeren, så jeg også den sommer måtte gå med lange bukser for at holde forbrændingen så kølig som muligt.
Men det var vist et mindre sidespring...



Gå nu væk myg. Jeg vil sove
Sørg for at du har et telt med, som har myggenet. Et klasisk spejdertelt garanterer morgenvækning når myggene står op. Det samme, eller værre endnu med en shelter.
Og i Skotland med deres forbandede knots, så skal der altså ikke være så meget som en maske der er gået. Eller der hvor de to lynlåse mødes. Der kan de gud hjælpe mig også komme igennem. Så et tyggegummi eller et lille stykke stof kan stoppe dem der.

Det er i øvrigt sjovt at overnatte i en større lejr fyldt med knot. Ved sengetid høres først en masse eder og forbandelser. Derefter høres der "klap" "klap klap" fra teltene, mens trætte vandrere klasker ubudne gæster på stribe.

God tur ud i naturen denne sommer.



torsdag den 24. juni 2010

De hurtigste dyr i skoven

...havde her til aften bevæget sig ud på landevejen.

Ved DM i enkelstart omkring Hobro gav mountainbikerne de øvrige deltagere baghjul.

Om det var bakken først på ruten skal jeg lade være usagt. Jeg har kun tjekket resultaterne på skærmen foran mig.

Men fedt er det i hvert fald at se Annika Langvad komme først hos damerne. Annika havde hele to minutter ned til nummer to, Trine Schmidt.

Jakob Fuglsang, der jo slog sine folder i skoven på mountainbiken inden Riis kaldte på ham, vandt foran Alex Rasmussen.

Jeg ved ikke med dig. Men DM ugen giver lige den sidste kriller inden le Tour løber over skærmen.



onsdag den 23. juni 2010

Hjælp Aleksandar

En af blogs jeg selv læser med på, er en dansk triatlet, Aleksandar Sørensen-Markovic.

Da jeg svømmer som en sten, er det ikke fordi jeg går med en lille ironman i maven, at jeg følger bloggen.

Jeg fandt bloggen i sin tid, da sagen omkring EPO brug af den danske triatlet Bjarne Møller rullede. Det viste sig at den gode Aleksandar var blevet sat i en utrolig svær sitiuation og blev en nøgleperson i sagen. Læs her om hvad der fældede Bjarne Møller på Aleksandars blog.

Nå men tilbage til hjælpen.
Aleksandar stiller senere på året til start i Challenge Cophenhagen triatlon.


Da det er første gang løbet afvikles, mangler arrangørerne en naturlig aftager af løbsnummer #1. Hvem der skal race som nummer #1 afgøres ved en lille konkurrence på facebook.

Aleksandar var vaks ved havelågen og opfordrede på hans blog til at vi læsere stemte på en ad de lokale der stillede op. Andreas, Hans eller Aleksandar selv.
Det synes jeg sgu er en fin måde at udnytte sin blog på. Og jeg har selvfølgelig stemt, og dermed også deltaget i konkurrencen om et sæt dæk mm.

Jeg giver hermed opfordringen videre.

Hjælp Aleksandar med at få startnummer #1, ved at smutte forbi denne facebook side. Klik på like og stem i kommentarfeltet.

Smut også forbi Aleksandars blog og se om ikke også han har et guldkorn eller to som du kan bruge. Jeg er da rimelig godt underholdt på bloggen.

onsdag den 16. juni 2010

Træt af at læse blogs?

Det håber jeg da ikke.

Men skal du ud og løbe en tur uden den bærbare, så vil jeg da lige lave lidt reklame for Racegear's podcasts.
Jeg mikser selv tit en træning med en podcast til starten af træningen og noget musik til at slutte af på. Afstemt i forhold til hvor hårdt jeg har tænkt mig at træne.



Jeg havde selv fornøjelsen af at være første igennem Mortens mikrofon.

Nu har han så haft en meget spændende snak med Christian Zagal. Der er ultraløber og har været vidt omkring.
Christian har også et par små fif, hvor jeg i hvert fald fik ny viden.

Du kan abonnere på Racegear podcast via iTunes eller hent den seneste podcast fra racegear her.






fredag den 11. juni 2010

Bander du over regnen?

Så tag et smut forbi Nikolaj som er endnu en ny dansk multisportblogger.

Han har et sjovt lille indlæg som giver lyst til at mudre sig selv til i skoven i disse dage.

http://traening4sjov.blogspot.com/


I øvrigt mega cool med alle de blogs der popper op.

Jeg ved godt at alle first movers siger at bloggen er død. Længe leve mikroblogging.

Virkeligheden viser blot noget andet. Og hvor mange fede grejtest kan du forfatte på 140 tegn?
De 140 tegn kan så så meget andet.

Men bloggen lever i bedste velgående - og det er fedt!