Vandring i Italien

På opfordring og fordi jeg har det så dårligt med at lade de få faste læsere jeg har tilbage hænge i luften mens bloggen her forfalder.

Så kommer her et mindre galleri af billeder og tekst fra min og Mariannes ferie i Italien.

Billederne er alle fra vores vandretur op i de Toscanske bjerge Alpi Apuane. Det blev nogle dage med smukt landskab smuk udsigt, pludselig tåge og en masse grejtest til grejguide.dk.



Jeg starter med deserten.

Efter nogle ture til USA, så er udvalget af frysetørret mad bare mega kedeligt her i EU.
På toppen af et bjerg lavede vi frysetørret blåbær Cheesecake.

Mums filibaba.

Selv om tågen drillede fik vi nogle fede oplevelser med fra bjergene. Her er endnu et spisebillede.



Tilberedning af den føromtalte frysetørrede Cheesecake.

Eneste minus er at blåbærsovsen ikke havde sin egen tilberedningspose i posen. Så en enkelt beskidt skål blev det til.

Teltcamp på et af de få ikke særlig skrå stykker bjerg.

Teltet er et Hilleberg Allak. 100% fritstående uden pløkker. Selv om pløkker selvfølgelig gør det endnu mere stabilt.

To indgange, god siddehøjde der hvor røven naturligt nok er, nemlig midt i teltet.

Alt i alt et fedt telt men også alt alt for dyrt. Der kommer sikkert en ordentlig anmeldelse på grejguide.dk ved lejlighed.


Tåge, regn og sol gav noget helt fantastisk lys indimellem.

Eneste hus vi stødte på i bjergene. Manden gik rundt og væltede træer med motorsav. Også alle de træer som skulle angive de mange vandreruter der passerede forbi hans hus. Stierne var også godt kanøflet.
Men en frisk kompaskurs og en tur gennem træmikado og vi var på vej videre up up the mountain top.

Endnu et udsigtsbillede fra Alpi Apuane i Toscana.

Smukt landskab, men noget hot shot fotograf er jeg desværre ikke.

Regn regn og lidt mere regn blev en stor del af turen.

Det blev som forudsagt

...en hård tur i Søhøjlandet, da jeg deltog til SOK Multisport 2009 på Master Distancen sammen med Dennis og Benjamin på Team Aarhus AdventureRacers.


Det er ved at være en måned siden. Og dermed bestemt også på tide at jeg igen får skrevet lidt her på bloggen.

Du finder en løbsberetning fra SOK 2009 på Team Aarhus AdventureRacers hjemmeside.

Efter løbet rejste jeg på en planlagt ferie til USA for at besøge noget familie og se noget storslået natur.

Jeg rejste derover med endnu et løberknæ, som jeg pådrog mig på inliners etapen på SOK?!?!
Alligevel var det planen, at vi skulle ud og se noget natur og vandre lidt.

Få dage inde i ferien røg den plan dog lige lukt i vasken, da jeg fik et vrid i knæet.
der lød et hult smæld og efter et par timer kom så smerten og et stift og hævet knæ.

Min kæreste, der er fys, kiggede på det de efterfølgende dage og var ret sikker på at det er en meniskskade.
Nu venter jeg så bare på en tid hos idrætsklinikken. tsk tsk

Heri skal du også finde min undskyldning for ikke at opdate bloggen noget før.
Har simpelthen været i kuldkælderen over at sæsonen nu måske er forbi.

I hvert fald er det slut med at løbe eller cykle på bakker i øjebliket. ævbæv.

Alligevel kan den tålmodige læser af bloggen se frem til lidt billeder fra USA (man kan faktisk komme langt omkring i bil der ovre ;-) ).

Desuden kommer der lidt gear-lir til cyklerne og et kig ind i min træningsuge som den ser ud lige pt.

Så glæd dig...

Til cykelløb i skoven

Weekenden skulle tilbringes på vandretur med kæresten. Jeg havde for længe siden booket netop denne dato i kalenderen.

Så hjalp det ikke meget at Lydik fra vores Team Aarhus AdventureRacers tilbød lift ned til det årlige Silkeborg MTB Maraton.

Lydik i dyb koncentration på nedkørslen

Det blev en weekend med et udemærket vejr for årstiden. Lækker mad på gasblus og hygge i shelteren.

Søndag morgen begav vi os så ind mod Silkeborg by med rygsækken på ryggen. Vi håbede måske på at få set lidt til cykelløbet, da vi møder et par officials som fortæller at feltet på masterdistancen er på vej i vores retning.

Dennis i en overhaling til ære for kameraet?

Marianne spotter et godt skovkryds, hvor vi kan se at rytterne kommer to gange.
Så her slår vi lejr i et godt stykke tid. Nyder vores frokost, får set lidt ræs og knipset et par billeder.

Heppet blev der også på favoritterne og de der så ud til at have brug for det.
- Undskyld til Rasmus Baltsersen for at være ved at sende dig i grøften med et "Kom så Rasmus, gi den gas" råb ;-)
- Tak til Thomas Bundgaard for at ringe efter løbet og sige tak for støtten. Du er en sej dreng med et godt humør. Det smitter af på den fede måde! Læs hele hans beretning på hans blog: tbmtb.dk

Thomas og en Team Rivette mand,
der senere må opgive at følge med MR. Lime-green

Næste år er weekenden ryddet for vandreture og jeg vil med ud på sporet og gi' den gas!

Her er et par de billeder vi tog. Jeg har sendt hvad jeg havde af billeder og sendt dem til arrangørerne, så der kan du sikkert finde dem alle på et tidspunkt.

Aarhus Coastzone Challenge i glimt

En ganske imponerende mængde kort og poster der skulle tegnes ind fredag aften. Så det var tungen lige i munden og øjet på rette sted, for at sikre at posterne blev tegnet rigtigt ind. Og det blev de ;-)


Fredag aften skulle vi også demonstrere klatrefærdigheder for at få lov at stille til start.


Klokken blev mange inden vi var klar til to timers søvn. Slaget skulle slåes kl 03 natten til fredag, med start på rådhuspladsen i Aarhus.


Tre håbefulde atleter til start. Trætte men klar til at tage imod udfordringerne.


Efter godt en times løb, blev det tid til at komme på mountainbiken. På dette tidspunkt var vi rigtig godt med i løbet. I jævnt tempo havde vi løbet lige på posterne og skulle nu ud og jagte de foranliggende hold. Og distancere alle de bagvedliggende yderligere.
Humøret var højt og kampviljen intakt.


Et sjovt syn der mødte de mange fulde stoddere vi cyklede forbi mens de måbende kiggede på ;-)


Så hentede vi et par hold


Gør plads, vi skal forbi.


Solen stod op og vi fik nogle smukke stunder.


Da vores hold var amputeret efter uendelig mange skader på DTU i sidste måned havde vi lånt Sessel fra Team Summit. Tusind tak for lån. Du er for sej Sessel og jeg håber virkelig at vi kommer til at go den god gas igen.


Her er vi ude på den kombinerede o-løb og inliners etape. Et super fedt koncept, hvor vi skulle vurdere hvornår vi skulle smide inliners og skifte til løbesko. Underlaget svingede nemli i bedste udfordrene Adventure Race stil mellem grus, stier og asfalt.
Mere af den slags. Det var super fedt lavet. Så en stor applaus til banelæggeren Morten Kusk.


Dyb koncentration på de våde og glatte veje.


Efter 9 timer stod Anne af løbet med en skade. Sessel og jeg valgte at fortsætte to personer. Efter vores gode start på løbet var vi faldet langt tilbage i feltet.
Vi beslutede os aligevel for at give den noget gas de næste mange timer. Desværre var det ikke nok til at undgå cut off ved brabrandsøen. Så istedet for at svømme over søen gik turen rundt om søen med en monster tung dufflebag på ryggen. Det viste sig at kun 18 ud af 50 hold nåede posten inden cut off.
Rimelig ærgerligt, da vi ellers havde set frem til en tur i den kolde sø.
Nogen vil nok kalde os en smule skøre, men sådan er Advebture Race. Det er ønsket om at blive udfordret på alle leder og kanter. Også når det kommer til at hoppe i en kold sø i oktober.


Efter inliners stod den igen på mountainbike.
På en smal mudret sti overser jeg en træstub og så lå jeg så der med alle mine talenter. Foden var vredet ud i yderstillingen, så det var ikke sådan lige til at vride foden ud af klikpedalen.
Og inden jeg fik hjælp af Sessel til at komme fri greb hun sit kamera og fangede mig i denne ømme position ;-)


Mens mørket igen sænker sig over Aarhus, brager vi mod byen i håb om at nå nogle af de spændende aktiviteter. Men desværre viser det sig forgæves. Den tid vi satte til mellem kl 6 og kl 12 stod ikke til at hente med en sidste spurt.


Men vi nåede målstregen på Rådhuspladsen. Og trods de kedelige omstændigheder havde vi en god tur rundt i Aarhus og omegn. Og der er ingen tvivl om at 2009 byder på revanche for mit vedkommende.
Når jeg lige får drukket lidt cola og nogle øl, så sætter vinteren ind med en god gang træning der byder på vintercup i min orienteringsklub OK Pan, mudrede nightrides på mountainbiken og lange tonserture på racercyklen.

Så kære danske Adventure Race cup. Kærligheden forgår ikke så let og vi ses igen i 2009.

DTU Adventure Race i billeder

DTU Advenhture Race 2008 fortalt i billeder.

Husk at du stadig kan finde Signes løbsberetning på holdets hjemmeside:

TeamSpejderSport.dk

I de tidlige morgentimer mens solen står op har vi sendt Thomas ud og soppe i det dejligt varme vand ;-)


Et billede fra en skiftezone midt om natten. Det er en udfordring i sig selv at skulle lave de her skift fra løb til cykling, svøming inliners eller hvad arrangørene nu udsætter os for.


Mens jeg i et kort sekund vendte ryggen til Signe dykkede hun dybt i provianten og snuppede den sidste bolle med Nutella. Der var bestemt ikke meget respekt for ligestilling og millimeterdemokrati. Haps og så var min sidste bolle endt i Signes mave. Til alt held havde jeg stadig en dejlig energibar jeg kunne nyde.
Eneste "aber dabei" er, at jeg siden topnordic24, 24 timers mountainbike løb har haft mere eller mindre svært ved at nyde en energibar. Eler sagt på en anden måde, de hænger mig ud af halsen.

Derfor var vores strategi på DTU også at have en god blanding af gel, energibarer og noget bolle og pasta guf at fortære. Noget vores sarte maver takkede os for.


Et billede fra indskrivningen på DTU i lyngby. Der er altid en tæt og intens stemning i timerne op til et løb. Alle hold gør sig klar, kigger hinandens grej over skuldrene og folk der kender hinanden får sagt hej og god kamp. Noget af det sidste jeg plejer at foretage mig, er at sætte løbsnummeret fast på tøjet. Det sidste tegn på at dagen byder på mere end blot træning!


En af mange løbeture i skoven. Her foregår det på stier, men ofte kastes du ud over kanten på stierne og ud i skovbunden. Sådan er betingelserne. Og sådan kan jeg lide det. Jo mere teknisk svært terrænet er at løbe i jo mere nyder jeg det.



Thomas holder humøret højt, selv om han må trække sig fra løbediciplinerne med noget der ligner et alvorligt løberknæ. Efter ca. 6 timers kamp er vi decimeret til Signe og jeg under orienteringsløbene. Thomas kan stadig være med på cyklen, og holdet fortsætter turen uden for konkurrence. Men stadig fik vi mange gode oplevelser med hjem fra løbet.
Thomas og Signe var virkelig nogle humørbomber at have med. Aldrig gik vi helt ned på humøret, selv når det var hårdt var der plads til et smil eller en god gang tagen gas på hinanden.


Cyklerne parkeret mens de gæve superhelte løber orienteringsløb. Læg mærke til hvordan vi har tapet godt med energibarer fast med gaffatape på cyklen. På den måde minimere vi vægten på vores rygsække, som vi skal løbe med på ryggen.


Er de ikke søde. Jeg håber virkelig at både SIgne og Thomas kommer sig over deres knæskader så jeg kan komme ud på sporet med dem igen til nogle løb i 2009 sæsonen!


Endnu et billede af Thomas i det kolde vand i de tidlige morgentimer.

På DTU inden starten. Der er ved at være styr på det meste. Vores kort er blevet lamineret, taskerne pakket og vi nyder bare følelsen af snart at skulle ud på ukendte eventyr i det sjællandske.


Her er vi netop kommet i tøjet efter en tur i Furresøen. Koldt koldt og en længere svømmetur. Bestemt ikke min kop the, det med lange svømme distancer. Helt klart noget teknik jeg skal arbejde på hen over vinteren. Jeg er sgu en sngl i vandet.
Det er bare så kedeligt at svømme baner i svømmehallen når man kan være i skoven på sin mountainbike...


Nå ja, derude et sted ligger posten og driver rundt på en kajak.


Læg mærke til underlaget. Starten på årets DTU gik med løb og atter løb. Det meste på hårdt underlag. Hverken inspirrende eller rart for knæ. Ikke noget under at så mange måtte udgå.
Selv kom jeg dog igennem uden skader. Tidligere har jeg dog døjet meget med løberknæ, og vil senere på bjafle.blogspot.com komme med noget video og nogle øvelser som har hjulpet mig i genoptræningen.


Tilbage i skoven. Ikke meget andet at skrive end at det var et lækkert vejr den dag.


Vi tog et meget tidligt tog til Roskilde, hvor svigerfar havde været så flink at låne os hans varevogn. Tusind tak til Tue Tjur.
I toget fik vi tiden til at gå med at sætte energi fast på cyklen, fortælle røvere og smøre nutellamadder.


Noget kønt syn er det ikke, men en omgang sportstape hjælper mod ømme brystvorter under løbet.


Er det en nisse? Eller er det bare en kæk Signe der er klædt i Devold uld og klar til at give den god gas. Vejret kunne være noget omskifteligt. Ikke mindst i temperaturene. Derfor faldt vaget for os alle tre på Devold multisport trøjerne. Et valg vi ikke fortrød. Desuden havde vi hver især en ekstra varm trøje med i rygsækken samt selvfølgelig en tynd løbejakke.


Grej skal der til. Adventure Race hører nok til blandt de mere udstyrstunge sportsgrene. Men stor er glæden hver gang vi har skafet os nyt grej af den ene eller den anden slags.


Men hvad skal med og hvad skal vi lade blive hjemme. Det kræver en del løb at få en nogenlunde ide om hvad der er nødvendigt og hvad der kan få lov at blive hjemme.
På DTU tror jeg nu nok at vi ramte niveauet rimelig godt.