torsdag den 31. december 2009

Årets nytårsindlæg

Årets bedste Adventure Race:
SOK Multisport.
Men blev desværre også det eneste, da jeg flækkede menisken i et uskyldigt spil freesbee kort efter.












Årets bedste køb:
Det må være min Ridley Crosscykel. Den har jeg haft megen glæde af. Og jeg nåede sågar også at få min debut i et crossløb år.
Desværre er der for få løb herovre i Jylland der tilbyder en motionsklasse. Så med tanke på en opadgående formkurve. Så ender det nok med en licens i 2010.










Årets nye stykke grej:
Min Patagonia Down vest.
Mums, på de køllige dage.













Årets træningspas:
En tur i efteråret ad landevejen til Silkeborg og derefter en god gang træning med kort på MTB rundt i skovene dernede.
I sig selv ikke noget specielt syn. Men dette var uden sammenligning årets fedeste træning, da den kom i forbindelse med genoptræningen efter min meniskoperation.
Det var optur igen at kunne cykle så langt og så hårdt.




Årets seje Sessel:
Sidste år kørte jeg Aarhus CoastZone Challenge sammen med Sessel.
I år kørte Sessel en flot 15 plads hjem sammen med bl.a. Morten Kusk og Lars Bukkehave i Abu Dhabi Adventure Challenge!
En sådan præstation aftvinger stor respekt og jeg bukker og tager Buff'en af!
Det er sejt gået!








Årets præstation:
Lone Sands cykeltur igennem afrika. Forhindringerne var mange. Som sand, torne, lange lige asfaltveje og en brækket ankel.
Læs om Lones tur her.






Årets farvel:
Kanonkuglen fik en spunk og lukkede for bloggen.
Vi andre blev en finurlig blog fattigere.





Årets medalje:
Uanset hvad. Så er VM guld stort.
Torbjørn Gasbjerg revancherede sig for et middelmådigt EM på hjemmebane og hjemførte GULD til Danmark ved VM i MTB-O i Israel.
Bar røv til Team Danmark og deres tilfældige uddeling af støtte til Danmarks bedste atleter.
Det kræver sin mand eller kvinde og vinde GULD til et VM.
Jeg håber at min respekt for din VM medalje kan opveje den manglende støtte fra det etablerede idrætsdanmark!
Tillykke.





Godt nytår til alle bloggens faste og flygtige læsere!

søndag den 27. december 2009

Nobody is perfect

Således heller ikke denne blogs forfatter eller et tysk firma der normalt producerer kvalitet.

Det betyder at jeg jævnligt får kommentarer med omkring mine indlæg på bloggen. Enten ude i virkeligheden, på facebook eller her i kommentarfeltet på bloggen.

Og bliv endelig ved med det. Det er altid rart at få feedback på noget af det man skriver.

Særligt to indlæg har afstedkommet kommentarer, som jeg ikke kan sidde overhørig


Det første er et meget konkret spørgsål jeg har fået i relation til min test af store pandelamper.
Se indlægget ved at klikke her.

Spørgsmålet gik i sin enkelthed ud på, om en Light and Motion seca 700 er merprisen værd i forhold til Lupine Tesla 4 pandelampen?

Mit svar er ligeså klart. Nej - prisen på Lupine lamperne er rigtig god og fair.

Det lidt længere svar er, at Light and Motion nok er nødt til at justere deres priser, hvis de ikke skal tabe væsentlige markedsandele til Lupine.
Når det så er sagt, så skal Lupine simpelthen have en over nallerne for deres priser på ekstraudstyret.
kr. 350,- for et ekstra hjelmbeslag. Det er simpelt tyveri!

Den næste kommentar giver mig selv nogle lidt røde ører. Og stiller samtidig spørgsmålstegn ved den tyske grundighed.

Jeg anmeldte tidligere på året op til vintersæsonen det ultimative vinterdæk: Schwalbe Stelvio Plus.
Klik her for at læse indlægget fra august.

Eller det vil sige. Jeg anmeldte dækket som Schwalbe Durano Plus, og nævnte i indlægget, hvordan Stelvio havde skiftet navn til Durano.
Forvirret?


Det blev jeg også, da sæsonen gik i gang og den ene af mine træningskammerater efter den anden kunne melde om talrige punkteringer på deres Durano Plus dæk.
Hmm, jeg kører stadig rundt på mine Stelvio Plus uden punkteringer.

I en facebook diskussion, er jeg kommet frem til, at Schwalbe må have ændret på dækkets kvalitet.
Jeg er total blank overfor hvorfor et så stærkt brand som Schwalbe, vælger at forringe kvaliteten af et Spitze-produkt som Stelvio Plus var.

Måske jeg kan bringe svaret på bloggen i 2010???
Indtil da påtager jeg mig de røde ører for at anmelde Stelvio Plus under Durano Plus navnet...

fredag den 25. december 2009

På løbetur i fremmed skov med kort

Det er jul, sneen daler og træningen skal bestemt ikke springes over. I hvert fald ikke her hos mig.
Maden i går var lækker og jeg indtog bestemt hvad der tilkom sidebenene og lidt til.

Så i dag var der ingen nåde og jeg måtte ud og svede i skoven.
Måske er du på besøg hos noget familie, har ikke lige fået cyklen med.
Men løbeskoene kan man altid lige få plads til i tasken.

Er du så heldig, at besøge familie eller venner, som bor tæt på en skov? Så er du måske endnu heldigere, ved at familien bor tæt på et af de naturområder, hvor Skov- og Naturstyrrelsen har udgivet små vandretursfoldere.

På den måde, kan du krydre løbeturen med at samle et kort op i de foldere, som er sat op ved mange af indgangene til skovene.
Bonusoplevelsen kommer i form af oversigt over områdets flotteste steder eller mulighed for at planlægge din løbetur mht. længden.


Denne type kort har dog ikke højdekurver eller en detaljeret tæthedsbeskrivelse.
Men prøv selv at samle en folder op næste gang du kommer i nærheden af et sådant. Jeg synes det giver en god adspredelse til de løbeture i ukendt terræn, hvor man bare sætter den indre "GPS" til.

God ferietræning derude ;-)

onsdag den 23. december 2009

Sjip, sjap... jeg blir inde i dag

Sikke et søle at vade rundt i.

Da knæet stadig driller lidt ved mere end tre løbepas om ugen, så skulle cyklen i gang i dag. Men var bestemt ikke motiveret for at træne ude i sølet på landevejen. Og der var ikke rigtig tid til en tur i skoven på mtb med rengøring til følge.

Så det blev en tur på hometrainer, hvor jeg stjal et træningspas fra vores spinninginstruktør fra OK Pans sædvanlige spinning i SATS.

Musikken stod jeg dog selv for, med the Raveonettes i ørene

Så fik lårbasserne også lov at mærke hvordan julen og den gode mad nærmer sig. Fik i hvert fald forbrændt lidt af maden på forhånd.

tirsdag den 22. december 2009

Bjafle og sneharen

Sneen daler stadig ned over byen.

Jeg skulle en tur ned i byen og hente den sidste julegave. Desuden havde jeg lovet min mor at se efter friske bønner.

Det første var hurtigt klaret og det næste viste sig at blive et uforløst projekt.

Men for at komme frem i dag, havde jeg iklædt mig mine Icebug løbesko med metalpigge i sålen, en rygsæk og almindeligt løbetøj.
Og så gik turen ellers gennem gaderne i Aarhus. Ind og ud mellem det travle julefolk på glat is (og sne).


Det er ikke så tid at jeg oplever at løbe igennem byen. Mine knæ er helst fri for asfalt, og jeg selv har det egentlig også bedst i skoven.
Det var alligevel hyggeligt at få overstået halvdelen af dagens løbetur i byens gader.
Derefter satte jeg alligevel kursen mod stadionskovene ved skumringstid.

Efter at have løbet igennem byens menneskemylder, var der en helt særlig ro i skoven. Og minsandten om ikke jeg rendte ind i selveste sneharen derude ved søen.


Den var noget større end jeg havde forestillet mig, men ganske fredelig, som den stod der og nød synet af ænderne på den noget usikre is på søen.

Hvad mere kan man ønske sig af d. 22 december? Og hey. Det bliver lysere og lysere!

mandag den 21. december 2009

Sne skaber brede smil og alternativ træning

Så kom det hvide pulver fra oven.

Onsdag var jeg helt i ekstase. Jeg skulle bare en tur i skoven på mtb. Det kunne der slet ikke være tvivl om.


Fik samlet en god kammerat op, og så afsted.
Der er altså noget magisk over årets første sne.
Sidste år kan jeg huske, at det var en aftentur med løbesko og pandelampe.

I år gik turen altså ud på sporet i marselisborgskoven. Sneen havde kun lige lagt sig. Nedenunder var der stadig blødt og mudret.
Det var en smuk og dejlig tur. Men hjemme igen i bad blev jeg straks beordret i bad med tøjet på af kæresten. "Stop rør dig ikke og læn dig ikke op ad noget."
Nå ja, lidt mudder har jeg nok slæbt med ind, på trods af alt sneen.

På grejfronten kan jeg, som en sidebemærkning, nævne, at mine Time atac pedaler kom fint igennem sneen. En enkelt gang måtte jeg lige prøve et par gange. Men ellers strøg de fint i.
Mountainbikere med bl.a. spdpedaler, melder om sne der sætter sig godt fast. Mens mine erfaringer siger mig, at Time og Eggbeaters er sagen i sne.

De næste dage bød på en række løbeture i terræn. Det er også smukt og utroligt afstressende at løbe gennem uberørt sne i terrænet.
Det var ikke fordi at cykelturene lød så indbydende. MTB sporet var flere steder glat og bakkerne var næsten umulige at komme op ad, lød det.

At køre på landevejen på tynde racerdæk var bestemt heller ikke tillokkende.
Så uden flere spinningtimer i sigte resten af ugen, så havde hometraineren og den gode musik næsten vundet.


Indtil en kammerat får overtalt mig til at prøve at køre på landevejen med 2 bar i dækket på MTB. Vejene skulle være rimelig farbare syd for Aarhus.

Vi lagde ud med at køre mod Tranbjerg og Solbjerg. Vejene her var bestemt ikke særlig indbydende.
Og frem for at råbe forfra, bagfra, se op osv. Så endte vi med at råbe på isbjerg, sneklumper og de værste af slagsen; iskanter.
Vejene var fyldt med den ene iskant efter den anden. Tempoet var derefter. Langsomt og med tungen lige i munden.
Vi var tæt på at give op. Men pludselig rammer vi kommunegrænsen og vejene bliver fine og rare at køre på.
Vi får givet lidt gas nede omkring Jeksen og Pinds Mølle, inden vi vender snuden hjemad. Denne gang vi Gl. Harlev, SKibby og Brabrandstien. Denne vej er meget bedre ryddet og efter 2 timer og et kvarter står vi glade og tilfredse tilbage i Aarhus.

En god gang AdventureRace-træning med MTB på landevej og med låst forgaffel. Langt federe end at sidde på en larmende hometrainer.

mandag den 14. december 2009

Is i dunken

Så kom årets første is i dunken for mit vedkommende.

Startede ud i strålende solskin sidst på eftermiddagen på en træningstur på landevejen. På bakkerne ude ved Moesgaard og Fulden fik jeg det smukke syn af solnedgangen og da jeg nåede Ajstrup strand var det blevet mørkt.

Hernede var isen ikke kun i dunken. På vejen lå en oversvømmet mark, som nu var den fineste skøjtebane.



Senere fik is på vejen også mit baghjul til at snurre godt og grundigt rundt på en af bakkerne ved Fulden. Jeg havde dog set, at farverne i vejbanen ændrede sig, og var derfor forberedt på at det kunne være glat.
Resten af turen hjem forgik dog med forsigtig kørsel ned ad bakker og rundt i svingene.

Men hvor er det rart med solskin og klart koldt vejr, frem for regn og grå skyer!

Til cyklecross i parken

Som nogen af jer læsere nok allerede ved, så købte jeg sidste år en brugt crosscykel af Lars Ejaas.
Han ville gerne køre på carbon i år, og jeg var godt tilfreds med at få endnu en cykel i stalden.
Jeg købte cyklen, efter at crosssæsonen var ovre, men har brugt den meget til at køre lange ture ind og ud af skoven.

Turen til mols bliver f.eks. noget sjovere når man lige smutter derud gennem stier og skovstykker. Inden længe står man i agri og har bjergene og alle grusstierne foran sig.

Men noget egentlig cross er det altså ikke blevet til, før end i lørdags.
Marianne tog turen til Hammel sammen med mig, deraf alle billederne, som du kan se på mit picasaalbum ved at klikke her.

Da jeg ankommer ser jeg Helle, Allan og Erik fra 1900mtb. Hyggeligt.


De har taget turen herop for at køre løbet på deres mtb.
Allan og Erik skal køre B, mens Helle og jeg stiller op i motion.

Inden start når jeg at trille en enkelt runde og kan se at ruten har mange sving. Er mere kuppert end jeg forventede og at der kommer til at være godt mudret derude. Yeah!

Starten går og jeg kommer godt ud af boksen. Har ikke rigtig nogen ide om hvor godt eller skidt det vil gå. Men allerede på første omgang kan jeg mærke hvordan min fine start bliver vekslet til nogle mere sekundære placeringer.

Teknisk er jeg bestemt ikke noget vidunder i mit første crossløb og benene er heller ikke helt med på de mange accelerationer efter sving og bakker.
Men rundt det kommer jeg da.

Efter fjerde runde fornemmer jeg en masse folk i målområdet, men får ingen besked fra speeker eller andre officials om at løbet er slut. Erik derimod råber bare at jeg skal se at give den gas på sidste omgang.

Så jeg giver den alt hvad den kan trække og kommer da også op til en forankørende, der er gået helt i krampe.
På bakkerne, hvor jeg er af og løbe, kan jeg bestemt også mærke mine ben. Det er en god dag det her!
Jeg kommer i mål, og er af en eller anden grund, ved at hoste mine lunger op de første mange minutter efter målgang.
Bevares, det var da hårdt. Men jeg kan ikke huske nogensinde at have hostet sådan efter et løb før.

Men det var fedt, og bestemt ikke mit sidste crossløb!

Vi bliver hængende og ser A og B køre et godt ræs, mens jeg snakker lidt med nogle af de andre. Der hersker nogen tvivl om hvorvidt vi skulle køre fire eller fem omgange, og om hvornår løbet egentlig var slut.


Det kan dog ikke ødelægge helhedsoplevelsen, af et hyggeligt arrangement i Hammel.
En spændende bane midt i byen og god opbakning.

Nu venter vi så bare på resultatlisten, så vi kan se hvordan det rent faktisk gik, for de glade crossamatører i motionsklassen.

torsdag den 10. december 2009

Ti tip til den gode vintertræning

Vi kan ikke holde det skjult længere.
Vinteren er over os de næste mange måneder.

Hvis du vil komme ud på den anden side af vinteren uden at være sat helt af feltet, så er du simpelthen nødt til at finde en vej gennem mørket.

Jeg kommer her med ti tip der kan hjælpe dig igennem vinterens træning.
Udgangspunktet er dig der, ligesom undertegnede, godt kan lide multisport og gerne kaster dig ud i flere nye tiltag.

1: Sørg for at have noget godt lys. Skal formen holdes ved lige, så kommer du ikke udenom at træne i de mørke timer.
Overvej hvornår og til hvad lyset skal bruges til. Skal du bare kunne løbetræne på mørke stier. Er det nok med en kraftig cykellygte til landevejen. Eller skal du træne orienteringsløb eller MTB?
Du kan finde inspiration her, i en af mine guides til pandelamper.
Eller de billigere pandelamper her.

2: Træn varieret. Det er min erfaring, at vinteren lægger en dæmper på selv den største entusiast. Så planlæg noget forskelligt træning hen over vinteren.
Jeg bygger selv min vinter op over orienteringsløb, almindelige løbeture, landevejscykling, spinning og ture i skoven på enten crosscyklen eller MTB.



3: Sørg for at lave nogle træningsaftaler. Du kan enten træne i en klub eller med dine venner. Ved at have faste aftaler, er det sværere at falde i den store sofasump. Og hvis du gør, så er der afregning ved kasse et næste gang du skal ud og måle dig med vennerne.
Facebook er et oplagt værktøj. Skriv når du cykler en tur og hør om nogle venner vil med. På den måde bekræftiger i også hinanden i, at i rent faktisk får trænet.
Har du en blog, så brug den i samme henseende.

4: Sæt dig nogle mål. Det kan være individuelle mål, så som testture hvor du har en tid at leve op til. Eller det kan være konkurrencer hen over vinteren. Der arrangeres mere eller mindre seriøse træningsløb i både orientering, MTB-O, MTB og Cross hen over vinteren.
Udvælg nogle af disse som faste holdepunkter.

5: Undgå sofaen (eller komfortzonen, som vi har døbt den herhjemme hos os.) når du kommer træt hjem.
Forbered dig på, at de bløde puder kalder på dig. Bare lige et kvarter med Cykelmagasinet, henslængt på sofaen. Men tag dig iagt. Det er en røver og den stjæler din form. Tag i stedet et glas friskpresset juice og et stykke frugt inden du klæder om til træning.
Det er nemmere sagt end gjort, men undgår du komfortzonen, når du kommer ind ad døren. Så er der også meget større chance for at du rent faktisk kommer ud og træne.
Tillad dig så at være kæphøj efterfølgende. Du har fortjent det!

6: Uld! Uld er din bedste ven. Uanset om du løbetræner eller cykler, så vil en mellemtyk uldtrøje gøre underværker. Selv benytter jeg enten en Devold multisport eller Patagonia Merino 3.






7: Klæd dig på efter lag på lag princippet. Det er gammel visdom, men det virker. Hav enten uld inderst eller en helt tynd syntetisk svedtransporterende inderst. Begge dele virker efter hensigten. Til løb har jeg oftest blot uld og så en tynd vindtæt løbejakke på og et par tights (vinter eller semi-vinter). På cyklen er påklædningen en anelse varmere, specielt på landevejen. Det betyder en tykkere yderste skal og gerne en syntetisk trøje inderst. På benene har jeg også tykke vintertights ud over de sædvanlige short.

8: Mindsk kuldeudslippet. Her taler jeg mest om cykelturene. Sørg for at have noget på hovedet, ud over hjelmen selvfølgelig. Selv sværger jeg til en Buff. Har også tit en ekstra som halsklud. Dit håndled bør ikke være blottet. Sammensæt handsker og jakke, så de dækker over hinanden.
Handsker kan der siges meget om. Nogen fryser nemt og skal derfor have tykke tre-finger handsker, mens jeg har det fint med en femfinger, vindtæt udgave. Når først jeg er varm, så går det fint uanset at handsken er våd.
Jeg er nødt til lige at knytte endu en kommentar til min Buff. Danmarks førende cykelsite: feltet.dk, havde for ganske nylig en test af hjelmhuer.
Disse kan helt sikert også være rare at have på hovedet. Og er det mega koldt, så er en vindtæt hjelmhue sikkert varemere end en Buff.

Men skal du ud og købe nyt hovedbeklædning, så genovervej en Buff. Den er også perfekt til løb, kan hurtigt ændres til en pandebånd, hvis det bliver for varmt. Er det også for varmt, så slyng den omkring dit håndled, så generer den dig ikke efter at du har fået varmen.

9: Hold fødderne varme og tørre på cyklen. Her er der mange muligheder. Prøv dig frem med det du nu engang har hjemme i skabet, eller hvor du ikke skal ud og investere en herregård Det er meget individuelt, hvor meget vi fryser om fødderne.
Mine egne erfaringer er disse:
Til MTB klarer jeg mig med sommersko, uldsokker og en tyndt billigt vindtæt overtræk. Alt efter hvor ofte du må af og trække/støtte, så bliver dit overtræk slidt ufatteligt hurtigt. Har prøvet to dyre sager fra Giordana. De fungerer bare ikke mht. holdbarhed, så har jeg formået at køre en hel vinter med et sæt billige fra BBB. Mine seneste fra Grib Grab fik hurtigt slidt gjorden over underneden. Men da resten stadig fungerer, har jeg købt en ny gjord til at sy på.
Har du en evne til altid at få placeret foden i et mudder- eller vandhul, så gå efter en vandtæt sok eller en vandtæt vintersko.

På landevejen har jeg, indtil denne sæson, kørt med et tykt neoprenovertræk, sommersko og uldsokker. Men efter to timer i frostvejr er det virkelig blevet koldt. Så i år har jeg købt mig et par cykelsko med goretex. Indtil videre fungerer det fornuftigt med en uldsok. Bare jeg husker at lave lidt tågymnasitk med mellemrum. Når frosten virkelig sætter ind, skal de nok støttes op ad et neopren overtræk.

Endnu ikke testet: Vi afgiver også frygtelig meget varme ved anklerne, så jeg skal lige have transmogriffet et par uldsokker om til nogle rare ankelvarmere og se om det hjælper på tæernes evne til at holde varmen. Der kommer selvfølgelig en udmelding omkring det eksperiment her på bloggen til den tid.

10: Musik. Sørg for at have musik med ud i kulden og mørket. På lange seje træk på cyklen, hvor vinden blæser ind fra vest, Grenåvej er blottet for charme og Mols Bjerge ligner et månelandskab. På sådanne dage kom jeg aldrig op på beatet hvis ikke det var for mine gode venner i D-A-D, Muse, Psyched Up Janis eller Pearl Jam.

mandag den 7. december 2009

På den lade side?

Det er bestemt ikke fordi der ikke er sket noget siden jeg sidst var herinde på bloggen.

Som kommunikatør ved jeg også godt, at bloggen har sin berettigelse, netop ved hyppige indlæg af længere karakter.
Så jeg kan intet andet end tildele mig selv et ordentlig rap over nallerne og så ellers se at komme tilbage til tasteturet.

Der er nok at tage fat på.
Mørket har sænket sig over træningerne, pandelampen har fast plads på toppen og mudderet synes dybere end nogenside i år.


Derfor er der også langt mellem turene på min mountainbike. Jeg tager hellere crosscyklen i skoven. Så kan jeg køre maks-pedal på stierne og tage singletrack og mudderet hvis humøret er til det.

Derudover bliver det til mange ture på landevejen på vinterraceren.
Sidste år mistede jeg min gamle racer og købte derfor en ny indefor rammerne til en vinterracer. Maks. 3500,- Alt andet er unødig lir.

Denne er en gammel alu peugeot Team Line. Datidens topmodel. Udstyret med noget gammelt campagnolo 8-speed.
Som sådan kører den faktisk glimrende. Men jeg har ikke helt fundet den rette indstilling. Dens toptube er lige et nummer for stort til mig, men nu prøver jeg mig frem og ser om ikke det går. Ellers må jeg se om jeg kan finde et alternativ.

Desuden kalder den ugentlige spinningtime. Igen i år har min orienteringsklub købt sig ind på et hold onsdag aften. Det er god træning, høj puls og hamrende elendig musik! Intet nyt under solen der.

Derudover er der den årlige vintercup internt i OK Pan. Det er korte, men teknisk svære orienteringsbaner hen over hele vinteren. Super godt og dejligt hyggeligt.

Jeg har skåret ned på antal løbetimer hen over en træningsuge, efter lidt småproblemer med knæet efter en uge med tre gange løb, ca. 11 km hver gang.

Så med øget fokus på cyklen og op to løbepas, fik jeg i denne uge presset pilen op på 9 timer.

Det er godkendt for første uge i december, min form, regn, mørke og nisser taget i betragtning.

I næste uge tror jeg at jeg prøver noget helt nyt og, for mig uprøvet. Men meget mere om det senere.

Og med senere mener jeg ikke om halvanden måned. Det lover jeg altså ;-)

onsdag den 21. oktober 2009

Månedens Muse

Et nyt tiltag her på bloggen bliver 'Månedens Muse'.

Nogen dage mangler jeg lidt inspiration til hvad der skal skrives om på bloggen.
Så bruger jeg ofte min statistik fra Google Analytics.

Man kan sige at min anmeldelse af pandelamper kommer som en følge af at rigtig mange søger på google på noget med pandelamper. Enten producenter som Silva, Mila eller Light & Motion. Andre gange er det fraser som "Bedste lygte til mtb" eller "Pandelampe test lumen".

Men andre gange kommer der nogle sjove søgninger som sender besøgende ind på bjafle.dk. Søgninger som ikke lige er forventet og hvor jeg da også kan se at den besøgende går forgæves uden et svar på spørgsmålet.

Det vil jeg gerne rette op på med mit nye tiltag 'Månedens Muse'.
Her tager jeg en specifik søgning fra måneden før og giver svaret til jer læsere.
Nu har jeg så selv sat reglerne; at det er en søgning fra måneden før. Det betyder at jeg desværre ikke kan give svar på søgninger som;

kviksand forekomst i danmark

hvad er kartoffeltryk?

Månedens Muse er denne gang spørgsmålet om "hvor udvindes diamanter"?
Det er en netsurfer fra Hillerød der spørger og vedkommende kan derfor godt forberede sig på en mindre rejse.

For som vi alle ved så forekommer diamanter i benene på en cykelrytter. Som oftest hører vi om det i forbindelse med klassikkerne og Tour de France. Men fænomenet forekommer også her i Aarhus.
Jeg har selv dage hvor diamanterne er til stede. I øjeblikket arbejdes der dog mest på at producere dem gennem hård træning og det føles nærmere som bly end som diamanter.


Men på dage med god bakke-intervaltræning har jeg oplevet disse diamanter. Efter endt træning og en stille rulletur hjem, så er de dog væk igen.
Jeg kan derfor anbefale dig, der søger efter diamanterne, at kigge på toppen af bakken straks efter at en cykelrytter har gennemført sin intervaltræning.
Vi er tit så trætte på det tidspunkt, at vi kører den direkte vej hjem uden at bøje os ned og samle diamanterne op.
Så det er bare frem med det topografiske altlas og finde bakketoppene.
Mine egne små favoriter er bl.a. dobbeltbakken samt grusvejsstigningen i Marselisborgskovene. På landevejen skal du ud og lede på Agribakken på Mols eller ude omkring Moesgaard/Søsterhøj.

søndag den 18. oktober 2009

Pandelamper med knald på

Så kommer anden del af dette efterårs gennemgang af pandelamper til løb, mtb og adventure race.

Lygterne jeg her beskriver er alle lækre og klar til at gøre arbejdet for dig.
Men gør dig selv en tjeneste og sørg for at få overblik over hvad du skal bruge lygten til. Så er der størst chance for at du vælger den rette lygte til netop dit behov.

Silva 478 i brug under Cube Bikes 24 timer mtb

Der er selvfølgelig andre lygter på markedet end de her beskrevne. Jeg vil til sidst i dette indlæg komme med nogle hurtige korte bemærkninger omkring nogle modeller på markedet, som jeg har en mening om uden dog at have testet dem.

Light & Motion SECA 700
Mums. Her er min favorit. Hvis du har fulgt med på bloggen sidste år, så vil du vide at jeg brugte laaaang tid på at finde den rette lampe til mit behov. Orienteringsløb, Adventurerace, nightride på mtb og 24-timers solo på mtb.
Pandelampen er nem at montere på hjelm eller i headstrap, vejer ikke alverden (batteriet vejer dog lidt, da jeg har valgt Ultra-moddellen med lang brændtid).
Kan indstilles til at give hele 700 lumen, det halve eller en fjerdedel.
Det giver alle gode muligheder for at tilpasse lys og brændtid til forholdene samt hvor længe jeg skal være i gang.
Lyset spreder sig en anelse mere end på eks. Lupine Tesla. Noget jeg har glæde af når posterne skal findes på mtb-o eller orienteringsløb.
Pris ca. kr. 4.400,-
Chain Reaction Cycles i England sælger et bredt udvalg af Light & Motion pandelamper. Jeg købte min derovre og sparede ca. 1000,-. Tjek deres udvalg ud her.


Silva 478
Silva 478 var mit første møde med en seriøs pandelampe. Pandelampen giver en godt gulligt skær på 300 lumen. Det er alt rigeligt til at kunne løbe orienteringsløb, køre mountainbike eller skræmme små spejdere på natløb. Og lygten har været brugt til det hele kan jeg love dig for.
Da lygten bruger den ældre halogenpæreteknologi, kommer du til at slæbe på et forholdsvist tungt batteri uden at få rigtig lang brændtid. Lampen har to pærer på 20w og ca. 2,5 times brændtid samt 10w og ca. fem timers lys.
På et punkt adskiller lampen sig fra alt andet jeg har prøvet. Hovedspændet er gange enkelt i særklasse.
Pris ca. kr. 2.200,-

Lupine Tesla 4 / X pro
En lille fiks LED lampe til at montere på din cykelhjelm. Desuden kan den, ligesom Light & Motion modellerne monteres på et hovedspænde. Påspændningen er nem at have med at gøre. Også med våde og kolde fingre.
Tesla har tre indstillinger. 12 Watt – 3 timers brændtid. 4 Watt – 9 timers lys. 1,5 Watt – 24 timers lys.
Lysstyrken er meget lig Light & Motion Seca 700. Seca Ultra har et tungere batteri, der kan køre længere på maxlys.
Om Lupine Tesla 4 skal være din nye pandelampe afhænger af dit behov. Hvor lang tid skal lygten kunne brænde, hvor meget lys har du som minimum behov for.
24 timer er lang tid på mindste blus. Men 1,5 Watt, eller omregnet til ca. 87 lumen, så er det ikke meget lys Tesla 4 tilbyder på laveste blus. Men på landevejen under et Adventure Race vil det være alt rigeligt.
Pris ca. kr. 3.500,-
Du kan bl.a. købe lygten her hos Racegear.dk. En Dansk webshop med lækkert udstyr til løb, mtb og adventure race.


Mila Nova
Denne model skal med af den simple grund at den bare er alt alt for vild at opleve.
I selskab med en Mila Nova kan alt andet godt pakke sammen. I hvert fald af hvad jeg har oplevet.
Mila skriver selv at lampen giver 2000 Lumen. 2000!!! Det er for vildt. Simpelthen.
Lygten kan sættes til fuldt blus eller halvt. Brændtiden er 2½ time eller 5 timer.
Det er nok til et orienteringsløb eller til et night ride på mountainbiken.
For at kunne bruge den på hjelmen skal du dog have fat i en særlig holder.
Det skal også tilføjes, at batteriet er i den tunge ende og vejer over 600gram.
Jeg kunne godt savne muligheden for at kunne skrue mere ned for blusset, og dermed kunne bruge lampen til adventure race. Men alt andet lige, så får du her virkelig meget lys for pengene. Men lampen hører altså ikke til i den billige ende.
Pris ca. kr. 4.200,-

---
Et miks af lygter som jeg kun kan udtale mig om ud fra de tekniske specifikationer som producenterne giver. Nogle virker interessante andre skal du nok gå udenom.

Ay-Up:
Nogle særdeles interessante lygter/lygtesæt. Fylder og vejer minimal. Har fornuftig lysstyrke. Fungerer med lys på både hjelm og styret på din cykel.
Har tidligere kunnet handles i England. I øjeblikket findes kun en løsning via Australien, hvilket betyder store omkostniger til told og moms :-(

Petzl Ultra Belt:
Petzl laver mange gode lamper, men denne model er efter min bedste overbevisning for dyr i forhold til hvad den tilbyder af lys og fleksibilitet.

Silva Alpha 6:
En lampe der lyder rimelig interessant. Silva har før lavet geniale løsninger til montering af pandelampen på hjelm og hoved. Det lyder til at man slev kan definere sin lysstyrke.
Men kender desværre ingen der har denne lampe, så har ikke testet den endnu.

Light & Motion Stella 200:
En lettere og mindre udgave af Seca 700. Stadig med fornuftigt lys fra sine 200 lumen og med en pris som er mere spiselig. Mangler dog at se den i brug.

Update 271209: læs også dette indlæg

fredag den 2. oktober 2009

Test: Pandelamper for fattigrøve!

Vi kan ikke længere snige os udenom. Hvis træningen virkelig skal batte, og ikke bare være en enkelt tur søndag formiddag med venerne, så skal der lys på!
Det er blevet mørkt og det bliver kun mørkere.


Det kan også ses på statistikken her på bloggen.
Tæt på 100 søgninger på google angående pandelamper, har sendt læsere ind på bjafle.dk.

Det kan jeg ikke sidde overhørrig, så her kommer første afsnit ud af to om pandelamper.

Alle lamperne jeg skriver om har jeg ejet, prøvet eller set nærmere på i aktion.

Jeg har valgt at dele pandelamperne ind i 3½ kategori. Egentlig kun tre kategorier og til allersidst en bonuslygte.

Jeg har med vilje valgt at holde fokus på pandelamper.
Jeg ved godt, at der findes mange lygter til at montere på styret af din mountainbike. Jeg har bare aldrig selv praktiseret det, ej heller testet det. Derfor er det heller ikke med på min liste.

Første afsnit af føljetonen er Pandelamper for fattigrøve. Sagt med et skævt smil. Her finder du lys til under kr. 1.500,-

Næste afsnit kommer til at handle om de store motherfcuking lyskegler som kan blænde selv en muldvarp - så glæd dig!


Kategori 1:
Her finder vi de helt små pandelamper som kan være i lommen. Fylder og vejer intet.

Petzl Tikka:
En klassiker blandt små pandelamper og vel nok den bedst kendte. Også kun pga. navnet at den kommer med i denne oversigt.
Lygten er en rigtig lejr eller mørkt-skur-lampe og giver et fortrinligt læselys i teltet.
Men til aktivt brug i naturen er den altså et NoGo.
Det er dog set at løbere har brugt den på adventureraces eller på løbeture på større stier.
Men når jeg sammenligner med hvad der findes på markedet i dag, så er Petzl Tikka altså blevet overhalet indenom.
Pris ca. 349
Her finder du en webshop der ofte har rabat på Petzl pandelamper. Måke kan du gøre en god handel?


Mammut Lucido Txlite:
Lampen har tidligere været anmeldt her på siden. Det skal dog ikke afholde mig fra at tage den med i denne oversigt.
Lygten egner sig fortrinligt til dig der gerne vil løbe nogle ture i skoven eller langs med vejen i mørket.
Pandelampen fylder og vejer ingen ting og giver lys nok til at du kan finde rundt på stierne.
Skal du off road begynder det dog at knibe med lyset og orienteringsløb vil jeg ikke bruge den til.
Kan på adventureraces aflaste din kraftige pandelampe på asfalt eller større stier, samt bruges til at læse kort på mountainbiken.
Læs min tidligere anmeldelse af Mammut TXlite
Pris ca. 400,-

Kategori 2:
Lygter som kan lidt mere end de helt små. Her er tale om lygter som kan bruges til både orienteringsløb eller night ride på mountainbike.
Pandelamperne er dog ikke skræddersyet dertil, men som sagt. Kan bruges!
Egner sig rigtig godt til vandreture hvor du skal navigere.

Petzl Myo XP
Har været på markedet i mange år. Kan indstilles til at sprede eller fokusere lyskeglen.
Du vil sagtens kunne oplyse skoven og finde vej.
Når det går rigtig hurtigt og detaljerne er vigtige, vil du nok blive presset til det yderste. Det uanset om det er posten i vildnisset eller singletrack på mtb der er udfordreren.
Men prisen er spot on.
Pris ca. 800,-
I skrivende stund finder du pandelampen her til ca. 520,- incl. fragt til Danmark.
Jeg har selv handlet ved Wiggle.co.uk flere gange om året. Det er top service.

Silva LX
Lampen er efterhånden at finde som lampe nummer to på mange adventure race teams. Og ikke uden grund.
Silva har her produceret en pandelampe der tilfredsstiller mange af de krav der stilles til en adventure race lampe.
Den er let, har lang brændetid (op til 45timer) og nem at montere på en hjelm.

Prismæssigt ligger Silva LX over de to andre i denne kategori, uden at den af den grund vil være mit førstevalg til orienteringsløb, singletrack eller adventure race. Dertil er lyset stadig for svagt.
Så et lidt dyrt stykke elektronik. Men lækker, det er den.
Pris ca. 1400,-

Mammut Lucido TX1 Belt
Prismæssigt lægger den sig op af Petzl Myo XP. Lysmæssigt ligner den også meget. Du får dog muligheden for både at have et lidt svagt spredende lys og en stærkere fokuseret lyskegle.
Det kan være en fordel på mtb. Lyset er dog ikke kraftigt nok til at jeg tør give den fuld gas på svære nedkørsler (nogen vil så mene at det tør jeg aldrig ;-) )
Til gengæld kan den være lidt svær at få til at sidde helt optimalt på hjelmen. Men det gælder nu mange af de modeller som ikke har separat hjelmbeslag.
Læs min tidligere beskrivelse af en Mammut TX1 belt
Pris ca. 800,-

mandag den 28. september 2009

Kalla Fakta for en milepæl

Så lykkedes det. Der er næsten gået tyve uger siden jeg blev opereret.

Jeg har for første gang siden jeg blev skadet, løbet en 10 kilometer. Tag den knæ og andre svage kropsdele.

Efterhånden som jeg har øget distancerne uden de store problemer, så har jeg skulle holde lidt igen for ikke at øge for hurtigt.
Men i går sad den så lige i skabet. 10 km på en lettere kuperet rute.

Men ud over km-mærket, så er de kolde fakta godt nok stadig skræmmende.
Formen bliver hele tiden bedre, men en gennemsnitspuls på 177 slag, en maks. puls på 197 og en gennemsnitlig kilometertid på 4:57... bum bum bum. Det kan vist godt blive bedre hen over vinteren ;-)


Fik jeg fortalt, at jeg er mega stolt af min kæreste som løb og gennemførte Berlin Marathon!!!

Meniskskade update:
For de der læser dette indlæg som en del af min menisk-føljeton, så kommer her en lille status siden sidst.

Jeg er selvsagt på optur over hvor godt det går.
Jeg har stadig lidt gener på indersiden af knæet. Men ikke noget som jeg fornemmer er alvorligt. Jeg kan få det efter en løbetur. Evt. efter en hård og længere cykeltur.
Men af og til optræder det også tidligt på mine løbeture efter kun 2-3 km.

Men så længe det ikke er mere end det er nu, så ignorer jeg det mere eller mindre.

Jeg forsøger stadig at komme på vippebrættet hver dag, men intentionen stå ikke altid mål med udførelsen.
Endnu værre er det med mine styrketræningsøvelser.

Shame on you. Og fra i morgen er jeg tilbage i slave tilstanden, hvor kun en dag med hård hård træning er en undskyldning for at springe styrkeøvelserne over.

Gentag efter mig:
Ingen styrketræning er lig nye skader!!!