Til cyklecross i parken

Som nogen af jer læsere nok allerede ved, så købte jeg sidste år en brugt crosscykel af Lars Ejaas.
Han ville gerne køre på carbon i år, og jeg var godt tilfreds med at få endnu en cykel i stalden.
Jeg købte cyklen, efter at crosssæsonen var ovre, men har brugt den meget til at køre lange ture ind og ud af skoven.

Turen til mols bliver f.eks. noget sjovere når man lige smutter derud gennem stier og skovstykker. Inden længe står man i agri og har bjergene og alle grusstierne foran sig.

Men noget egentlig cross er det altså ikke blevet til, før end i lørdags.
Marianne tog turen til Hammel sammen med mig, deraf alle billederne, som du kan se på mit picasaalbum ved at klikke her.

Da jeg ankommer ser jeg Helle, Allan og Erik fra 1900mtb. Hyggeligt.


De har taget turen herop for at køre løbet på deres mtb.
Allan og Erik skal køre B, mens Helle og jeg stiller op i motion.

Inden start når jeg at trille en enkelt runde og kan se at ruten har mange sving. Er mere kuppert end jeg forventede og at der kommer til at være godt mudret derude. Yeah!

Starten går og jeg kommer godt ud af boksen. Har ikke rigtig nogen ide om hvor godt eller skidt det vil gå. Men allerede på første omgang kan jeg mærke hvordan min fine start bliver vekslet til nogle mere sekundære placeringer.

Teknisk er jeg bestemt ikke noget vidunder i mit første crossløb og benene er heller ikke helt med på de mange accelerationer efter sving og bakker.
Men rundt det kommer jeg da.

Efter fjerde runde fornemmer jeg en masse folk i målområdet, men får ingen besked fra speeker eller andre officials om at løbet er slut. Erik derimod råber bare at jeg skal se at give den gas på sidste omgang.

Så jeg giver den alt hvad den kan trække og kommer da også op til en forankørende, der er gået helt i krampe.
På bakkerne, hvor jeg er af og løbe, kan jeg bestemt også mærke mine ben. Det er en god dag det her!
Jeg kommer i mål, og er af en eller anden grund, ved at hoste mine lunger op de første mange minutter efter målgang.
Bevares, det var da hårdt. Men jeg kan ikke huske nogensinde at have hostet sådan efter et løb før.

Men det var fedt, og bestemt ikke mit sidste crossløb!

Vi bliver hængende og ser A og B køre et godt ræs, mens jeg snakker lidt med nogle af de andre. Der hersker nogen tvivl om hvorvidt vi skulle køre fire eller fem omgange, og om hvornår løbet egentlig var slut.


Det kan dog ikke ødelægge helhedsoplevelsen, af et hyggeligt arrangement i Hammel.
En spændende bane midt i byen og god opbakning.

Nu venter vi så bare på resultatlisten, så vi kan se hvordan det rent faktisk gik, for de glade crossamatører i motionsklassen.