fredag den 28. november 2008

Læren om at høre efter...

Noget tid er gået siden sidste opdatering her på siden.

Jeg tror bare at jeg havde brug for en regulær pause for at dele ud af mine oplevelser.

Hele efteråret var gået med til tider ben hård træning frem mod en række adventure races og med et antiklimax af de helt store til AACC var der ikke meget energi tilbage i sprøjten.

Siden er der kommet lidt struktur over træningen igen og specielt cyklingen trænger til en genopfriskning. Løbetræningen har været holdt ved lige gennem de ugentlige træninger i OK Pan.

Og netop OK Pan er også baggrunden for dette indlæg.
I de mørke vintermåneder afholder klubben nemlig en intern lille konkurrence kaldet vintercup. Ca 70 løbere tilmelder sig næsten hver uge en afdeling og så gir vi den ellers gas i skoven med momenter og personlige handicaps alt efter niveau. Dvs. at selv om der er løbere der til daglig er stærkere ellere svagere end een selv, så afgøres det enkelte løb ud fra ens tildelte handicap. Så landsholdsløberne vinder ikke hver gang. Faktisk skal de give den pokkers god gas for at vinde.

Men hvad er så det med vat i ørene?
- Jo altså gårdsdagens løb hed "husker du". Momentet bestod i kort husk. Klip en center post tjek et kortudsnit og løb ud til posten uden kort.
Det er en træningsform som jeg synes er sjov og udfordrende. Jeg havde i dagens anledning bare liiige glemt en lille detalje.

Mit løb foregik ca. sådan her:
- "tre to en go" og så var jeg ude af startboksen. Ned til samlingspost et ud af otte. Kigge på kort og en hurtig tur op i krattet. Damn 1:2500 er en lille målestok.

- Hurtigt tilbage til samlingsposten, næste post havde to vejvalg som var lige til at huske. Fik klippet posten og BANG!!!

- Så slog det mig. Havde jeg husket at klippe de to første samlingsposter inden jeg løb ud til huskeposten.

- Rammer samlingsposten og denne gang klipper jeg treeren. Men tåger mildest talt rundt i skoven, da tankerne ikke er fokuceret på løbet, men mere på et spildt løb. Er ret sikker på at jeg har misset at klippe de to første. Jeg er så tæt som man kan kome på at vælge at udgå, men beslutter mig for at lade løbet stå for en lærestreg og en god gang træning.

Idag er resultaterne kommet og ganske rigtigt så havde jeg vat i ørene eller for meget adrenalin i kroppen. For samlingspost et og to blev misset med en placering langt langt nede i feltet til følge. Men stræktiderne viser alligevel at jeg på nogle af posterne var ok med fremme i forhold til de personlige forventninger.

Så ud over at have lært noget om adrenalin kontra koncentration, kan jeg også tage god moral med til næste afdeling af OK Pan vintercup på torsdag!