søndag den 5. juni 2011

Vandring i Italien

På opfordring og fordi jeg har det så dårligt med at lade de få faste læsere jeg har tilbage hænge i luften mens bloggen her forfalder.

Så kommer her et mindre galleri af billeder og tekst fra min og Mariannes ferie i Italien.

Billederne er alle fra vores vandretur op i de Toscanske bjerge Alpi Apuane. Det blev nogle dage med smukt landskab smuk udsigt, pludselig tåge og en masse grejtest til grejguide.dk.



Jeg starter med deserten.

Efter nogle ture til USA, så er udvalget af frysetørret mad bare mega kedeligt her i EU.
På toppen af et bjerg lavede vi frysetørret blåbær Cheesecake.

Mums filibaba.

Selv om tågen drillede fik vi nogle fede oplevelser med fra bjergene. Her er endnu et spisebillede.



Tilberedning af den føromtalte frysetørrede Cheesecake.

Eneste minus er at blåbærsovsen ikke havde sin egen tilberedningspose i posen. Så en enkelt beskidt skål blev det til.

Teltcamp på et af de få ikke særlig skrå stykker bjerg.

Teltet er et Hilleberg Allak. 100% fritstående uden pløkker. Selv om pløkker selvfølgelig gør det endnu mere stabilt.

To indgange, god siddehøjde der hvor røven naturligt nok er, nemlig midt i teltet.

Alt i alt et fedt telt men også alt alt for dyrt. Der kommer sikkert en ordentlig anmeldelse på grejguide.dk ved lejlighed.


Tåge, regn og sol gav noget helt fantastisk lys indimellem.

Eneste hus vi stødte på i bjergene. Manden gik rundt og væltede træer med motorsav. Også alle de træer som skulle angive de mange vandreruter der passerede forbi hans hus. Stierne var også godt kanøflet.
Men en frisk kompaskurs og en tur gennem træmikado og vi var på vej videre up up the mountain top.

Endnu et udsigtsbillede fra Alpi Apuane i Toscana.

Smukt landskab, men noget hot shot fotograf er jeg desværre ikke.

Regn regn og lidt mere regn blev en stor del af turen.




fredag den 13. maj 2011

Tre vigtige regler

Regel nummer et:
Gamle cykelbukser er til at pendle i

Regel nummer to:
Gamle cykelbukser er KUN til at pendle i

Regel nummer tre:
Hvis du ikke lytter til regel nummer et og i særdeleshed regel nummer to, så får du ondt i røven!

Nemlig. Testet på egen krop.

Jeg har nogle gamle cykelbukser som jeg kun bruger til at pendle i de 15 kilometer til og fra arbejde.

I går kom jeg så hjem og røg i komfortzonen. Pludselig var klokken mange og jeg var ikke kommet ud af pendlerbukserne, da jeg kunne se at det var nu jeg skulle ud og træne inden det blev mørkt.

Så skidt pyt da, jeg var jo i cykeltøjet. Så jeg hoppede på Rivetten og strøg ud i skoven. For satan for en omgang i de gamle møg bukser.

Sådan lærte jeg de tre vigtige regler på den hårde måde. Men trænet det fik jeg.

torsdag den 14. april 2011

Spar vægt og penge

Anton du har revnet dine bukser.

Så gik den ikke længere mine 3/4 knickers må kasseres. Men de har også været flittigt brugt til løb og som overtræk på cykelture forår og efterår.

Først gik lynlåsen til nøglerne og så flænsede sadlen simpelthen syningen her den anden dag i skoven.



Så jeg måtte ud og købe nye. Nysgerrig som jeg er, ville jeg prøve et nyt mærke og valget faldt på Craft. Mere tilfældigt end velovervejet.

Men jeg tester i øjeblikket nogle af deres skoovertræk som jeg ikke er skide begejstret for. Men andre taler varmt om deres tøj. Så det måtte prøves.

Med kompressionsstrømper, er der stor sandsynlighed for at mine 3/4 tights på et tidspunkt kommer med til adventurerace, så derfor kiggede jeg på indholdet af forskelligt materiale i de nye tights.

Stoffet spandex/elastane er med til at give god komfort pga dets 4-vejs stretch. Men det syger også vand som bare pokker og er lang tid om at tørre.

En dårlig cocktail til aktiviteter som adventurerace hvor du tit får lov at hoppe i vandet med tøjet på.

Her er det så jeg sparer vægt og penge
Den dyre model af tights har ofte megen spandex for god komfort. For Craft var det helt op til 20%.

Den billigere model har kun 8%.

Så haps den snuppede jeg, og den sidder også fint på mig.

Jo mindre spandex jo mindre dødvægt i form af stof der suger vand når det bliver vådt af regn eller svømmeture.

Skal du hjem og tjekke op på indholdet af spandex i dit adventurerace grej?

mandag den 11. april 2011

Jeg hjælper gerne

Sidste uge var ret crazy på den måde at jeg nu godt kan mærke at sæsonen for aktivitet i naturen stiger.

Det sker jævnligt at jeg får mails, kommentarer eller facebookbeskeder fra en der godt kunne bruge et godt råd omkring noget grej.

Og det er da super fedt. Tænk at være en som andre har tiltro til.



Det glæder mig kun og bliv endelig ved med at sende spørgsmål jeg skal nok svare efter bedste evne.

I sidste uge gik det bare rimelig meget amok. Jeg fik to spørgsmål på soveposer. To spørgsmål på racercykler (og så leder jeg også efter cykel til kæresten), et par solbriller og et par trailrunningsko.

Der er virkelig nogen der skal ud og nyde foråret på fedeste manér i naturen.

Står du med et spørgsmål af den ene eller anden art, så skriv blot.

Meget gerne inde på "min" facebookside for grejguide.dk. Du finder linket her:
http://www.facebook.com/grejguide

Derinde vil du også kunne suge viden ud af alle de andre der synes godt om facebooksiden.

Vil du hellere sende mig en mail, så bruger du bare "kontakt mig ude i menuen til højre.

tirsdag den 5. april 2011

Glade budskaber

Ingen dårlige undskyldninger herfra. Det er lang tid siden og hvis du endnu ikke er hoppet med på grejbølgen ovre på www.grejguide.dk så kan du undre dig såre over hvad der sker eller ikke sker på bjafle.dk.

Det har en af mine faste læsere så gjort. Jeg svarede, at jeg havde travlt og ville prøve at se om ikke jeg kunne flække et indlæg sammen om ugen til bloggen, men at de skulle holde 100% før end jeg skrev dem.



I dag kom så svaret i form af denne mail:

"Hej Bjarke.

Jeg savner snart opdatering på din blog.......og gerne indlæg der IKKE holder 100 % ;-)

Niko"


Nå ja, så prøver jeg med glade budskaber som motivation for flere indlæg på bloggen.

Dagens indlæg vedrører min weekend, hvor jeg var på vandretur for at teste en røvfuld produkter til grejguide.dk.

Aftensmaden derimod var ikke en test. Det var en velkendt portion Chili con Carne fra Mountain House. Et produkt jeg flere gange tidligere har guffet i mig med velbehag.

Men denne gang var der noget galt. Den frysetørrede mad smagte af ingenting. Virkelig af mel og papir. Meget mærkeligt. Havde de mon glemt at putte salt og andre krydderier i en produktion.

Jeg skrev på twitter men fik intet svar. Ikke fordi jeg ville brokke mig. Men af interesse over hvad der var gået galt i produktionen. Mountain House hører ellers til blandt mine favoritter.



Så sendte jeg en venlig mail til dem.
I dag kom der så et venligt svar tilbage, at det ikke var noget de kendte til som et produktions-ups. Faktisk var det meget sjældent de fik klager over deres mad (jeg skrev nu mest af nysgerrighed og ikke som en klage, jeg overlever nok en enkelt gang smagsløs Chili con Carne).

Men nu takker Mountain House mig så for min interesse i deres frysetørret mad og sender mig nogle smagsprøver.
Tak for god service Mountain House.

mandag den 21. februar 2011

Test: billige softshell jakker

En af de mere besøgte sider her på bloggen er min føljeton omkring softshell jakker.

Jeg hev fat i nogle softshell jakker i flere prisniveauer og kom med min uforbeholdne mening om disse. Alene ud fra materialerne og priserne på jakkerne.



Jeg fik senere en henvendelse fra et firma som sælger nogle billige softshell jakker. De kunne da godt tænke sig at høre hvad jeg synes om jakkerne og hvor de ligger henne i forhold til de øvrige jakker jeg testede.

Så nu har jeg hen over vinteren brugt begge jakker for at danne mig et indtryk af jakkerne.

Jeg vil dele anmeldelsen op i tre dele.



Først lidt om detaljerne på de to jakker. Hvad er godt, hvad er knapt så godt og hvad kan den ene frem for den anden.

Som det andet, så er der specifikationerne som sidder syet ind i jakkerne. Det er en historie for sig.

Sidst kommer så det der nok i sidste ende er vigtigst. Dur jakkerne så til noget?

Detajlerne
De to jakker er i detaljer ret så forskellige. Den ene jakke er med hætte, har tre lommer udenpå og netlommer indvendigt. Længden på jakken er rigtig fin til aktiviteter udenfor. Både til vandring med en rygsæk, eller på cykelturen.

Den anden jakke er kortere i snittet, mere street og til brug i hverdagen som jeg ser den. Den er også uden hætte, men med mange flere lommer. Også en smart lomme indvendigt til din iPod.



Begge jakker har et stykke blødt fleece i halsen, hvor lynlåsen slutter og den uden hætte har ligeledes blød indvendig krave.

Det er som sådan detaljer jeg ikke nødvendigvis forventer i en softshell jakke til kr. 500 for hættetrøjen og ca. kr. 425,- for den korte model.

Hvad er det lige jeg tester?
Jakkerne er opgivet som softshell jakker produceret i 100% polyester.
Ydermere har producenten været så søde at fortælle at jakkerne er vandtætte med et vandsøjletryk på imponerende 10.000. Alt imens jakkerne udmærker sig med en åndbarhed på 4000mp.



Jeg vil anbefale dig at smide al denne viden i skraldespanden. Jeg har ingen ide om hvordan ID activewear og kineserfabrikken har fundet på at skrive alt dette nonsens.

Skal jeg starte fra en ende af, så er jakken pænt strækbar. Det er godt for pasformen. Men det er gud hjælpe mig den første 100% polyester jakke uden spandex jeg har set opføre sig således.

Jeg er ret sikker på at vævningen indeholder en eller anden procentsats af spandex. Det nedsætter tørretiden for en våd jakke. Men giver som sagt en god pasform og er desuden almindeligt i denne type jakker.

Jakken er vandtæt?
Ikke på vores bredegrader, måske i lande hvor vandet falder som støv?
Men det er også godt det samme, for jakken markedsføres som en softshell. Og derfor skal den være åndbar frem for vandtæt.

Jakken er åndbar, men opgivelserne på 4000mp tør jeg ikke stole på.




Det er sgu åndsvagt at sætte sådan et mærke i sit ikke vandtætte tøj?!?!

Duer jakkerne til noget?
Ja det gør de faktisk.

Begge jakker er gode bud på en prisbillig jakke med detaljer der virker velplacerede.

At det så ikke er toppen af poppen er vel heller ikke forventeligt til den pris jakkerne sælges til.

Hætten er ikke super fedt konstrueret og snævrer til hen over øjnene, mens der stadig blæser kold luft ind omkring halsen. Det kunne være bedre.

På specielt den korte jakke uden hætte, er velcrolukningen omkring ærmerne håbløst elendige. En smart smal stribe i et for dårligt materialevalg til at kunne holde sig lukket.



Det er bedre men ikke meget mere end godkendt på hættetrøjen.

Men bortset fra de kritikpunkter, så er jakkerne faktisk udmærkede til prisen.

Vil du gerne have en pæn softshell til hverdagen og cykler du ikke meget rundt, så er den korte model faktisk en jakke jeg ville anbefale.

Skal du ud og være aktiv i naturen, så er det den længere model med hætte du skal have fat i. Så er spørgsmålet hvor vigtig en tætsluttende hætte er for dig.

Jeg ville godt kunne leve med det, hvis mit budget lå på kr. 500,- til en ny jakke. Er du lidt fingerfærdig eller kender du en der er, så kan velcroen også skiftes.

Råmaterialet er, hvis du lukker øjnene og ikke læser producentens oplysninger, faktisk fuld tilstrækkeligt til at du kan få gode oplevelser i jakken.

Jakkerne er venligst udleveret af Tex-tryk og vil blive givet videre til foreningslivet, når jeg har skrevet anmeldelserne om til enkeltstående anmeldelser til grejguide.dk.

tirsdag den 1. februar 2011

En konkurrencependlers bekendelser

Jeg er flyttet udenfor Aarhus. Men siden januar har jeg haft kontor i Aarhus.

Nu cykler jeg ikke længere på arbejde. Jeg er blevet pendler. Cykelpendler af et godt hjerte, ment på den måde at jeg stadig sparer min ”svage” krop for de værste udfordringer, så bussen har rent faktisk været vel brugt i januar.

Men jeg er cykelpendler. Nemlig ja! Ingen skal komme og fortælle mig noget andet.

Men hvad sker der så når du parrer et konkurrencepræget individ med pendlerens lyksalige drøm om at trille til arbejde i et roligt tempo uden at møde svedt frem på kontoret?

Nå ja og tilsæt ydermere Odderbakken-bjerget mellem Beder og aarhus, for dem der kender denne.

Koblingen er dømt til at skabe komiske situationer, som nu her i dag.

Jeg triller roligt af sted. Så starter bakken og jeg gearer ned og begynder at rulle roligt op ad bakken.



Så skifter musikken i mine ører til noget god rock, og jeg træder lidt mere motiveret i pedalerne på min ramponerede blå citybike, der i al stilhed drømmer om saltfri veje, ny kæde, ny kassette og meget mere smørelse.

Men cyklen må vente og bare parere ordre, for fremme på bakken kan jeg skimte konkurrenten.

Så slår det klik
Der er gud hjælpe mig en pendler der ligger på min cykelsti, og tilmed foran mig. Hvad ligner det.

Jeg træder til, overvejer den store klinge som Bjarne Riis i de høje bjerge. Men fornuften får mig til at slappe af. Sveden Bjarke. Husk nu på at du skal sidde i det her tøj resten af dagen.

I kampen mellem vilje og lyst haler jeg alligevel ind på konkurrenten der fremme på bakken. Så flader det lidt ud. En jævn stigning og så tager fanden fat!

Jeg ryger på stor klinge, lårmullerne får som fortjent og kan mærke gårsdagens træning. Fedt nok, jeg henter ind på konkurrenten.

Det er en farverig trikot konkurrenten er iført. Helt klart en værdig udfordrer. Men vi kan se toppen af Odderbjerget og jeg må bare først til toppen.

Træder yderligere watt og tænker på at bilerne der suser forbi er Kim Andersen i følgebilen med opmuntrende tilråb.

Konkurrenten er nede på lille klinge og står plantet som et træ i Hartzen. Jeg bliver i sadlen, æder mig selv og drømmer om sejren på toppen af bakken.

Jeg er nu tæt på konkurrenten. Jeg kan næsten dufte konkurrenten.

Nej vent, jeg kan faktisk dufte konkurrenten. Det er duften af Elisabeth Arden – hvad fanden???

Jeg suser forbi konkurrenten som har blomster i cykelkurven, skaterhjelm med smileyface på (hvor seriøst er det lige?), skulder taske i moderigtige farver og en plastikpose på bagagebæren.

Jeg kampsveder, er stadig på vej mod toppen og har lige sat konkurrenten, selv om sejren føles en smule ligegyldig efter at have nedstiret konkurrenten og set ind i øjnene på en konkurrent der i roligt tempo pendler på arbejde.

Jeg når et kort øjeblik at overveje min patetiske pendlerkonkurrencementalitet.

Er det virkelig det hele værd?
Jeg er tæt på at sætte kæden på lille klinge og trille i mål.

Men så får jeg øje på endnu en konkurrent tæt på målstregen på toppen af bjerget. Kæden holdes stram og jeg suser forbi min nye konkurrent i sidste øjeblik inden toppen.

Denne gang er det virkelig en konkurrent. Han har racercykel, letvægts cykelhjelm og tights på.

Da jeg i en sidste kraftudfoldelse stormer forbi på målstregen og kigger på min slagne konkurrent, kan jeg se ind i øjnene på en hårdt nedslidt efterlønner med gråt hår, Burberry halstørklæde, højt humør og ingen hastværk.


Men jeg vandt, jeg kom først på toppen og sveden triller ned af ansigtet på mig mens jeg ruller de sidste par meter ind i gården, hvor konkurrencependleren parkerer sin cykel og mentalt forberede sig på sine konkurrenter på turen hjem.

torsdag den 27. januar 2011

Et alternativ til den gule trøje

Jeg har før skrevet om og linket til nogle af de fede cykeltrøjer der findes ude i den store verden.

Et af de firmaer jeg synes laver lækre ting, er amerikanske Twin Six. Både bomulds t-shirt og lycra jerseys.

Nu har de offentliggjort deres 2011 kollektion. Og specielt en trøje springer i øjnene.

Ikke mindst i dag, hvor koen fik et års karantæne. Og den resterende del af den typiske doping karantæne på to år. Den gik til den lille uskyldige dreng fra Spanien.

Hvor er det dog bare synd. Verden er uretfærdig. Jeg håber bøffen smagte godt Alberto.



Trøjen og resten af kollektionen finder du her: Twin Six
Tjek også lige kvindekollektionen. Min kæreste har nogle af deres designs og de er altså kæmpecool!

Det er desværre ikke lykkedes mig at finde forhandlere af tøjet i EU, hvilket gør det noget dyrere at få det hjem.

Da varens værdi er under grænsen for told, skal du tillægge moms og importgebyr fra dejlige Post Danmark.

Rundt regnet kan du få trøjen hjem for ca. kr. 750,-

tirsdag den 18. januar 2011

Ide til træningsmotivation

Det kan godt være at eliten farer af sted og ikke ser sig tilbage.

Vi andre mere dødelige, hyggetrænere, motionister eller supermotionister, vi kæmper alle vores kampe.

Typisk at dette indlæg kommer netop nu, hvor jeg har fundet formlen og igen er med pil opad. Det har været lidt af en kamp siden jeg fik min meniskskade for snart rigtig længe siden. Så kom først det ene på tværs og så det andet.

Nu sveder jeg igen som en fed gris og synes det er det bedste i hele verden.

Men hvordan kommer du dertil? Der er så mange små fif, som virker på nogen og ikke virker på andre.

Dagens tip er såre simpelt og pt. virker det hjemme hos os. Ikke kun for mig, men også for Marianne.

Vi fik en kalender i julegave. Du ved en af dem med billeder af din familie.
foto: tanakawho

Har du ikke fået sådan en, så er du faktisk endnu bedre stillet.

Her er tippet
Tippet går på at du finder nogle billeder fra friluftsturen hvor du besteg et bjerg, eller turen hvor du havde overskudet til at slæbe gruppens vand.

Eller hvad med mountainbikeløbet, hvor Martin Bæk, eller en anden var forbi og skyde et godt billede af dig.

Eller til adventure race, hvor du kravler rundt med snuden nede i mudderet og bare griner det største grin på dagen?

Du har sikkert selv andre fede billeder på nethinden og harddisken.

Sådan gør du
Find nu disse billeder frem.

Surf ind på en af de mange sider der tilbyder fotokalendere til at hænge på væggen (der er et par links i bunden).

Sammensæt nu din helt egen kalender med netop dine fede minder fra sport og friluftsliv.

Sæt dig realistiske mål for træningen. Ikke mindst hvor ofte du skal ud og træne.

Med din nye kalender hængende centralt i hjemmet har du inspirationen lige foran dig. Desuden sætter du et fedt kryds efter hver endt træning. Så kan du og måske din kæreste se hvis du falder af på den.

Det er så nemt lige at glemme lidt træning. Og vupti så kom du måske kun ud fire gange på tre uger, og det uden at du rigtig kan huske hvor få gange du rent faktisk kom ud.

Kalenderen er din dårlige samvittighed, hvis du ikke får trænet. Og på dage hvor det vælter ned med dødssyg dansk regn, så er billederne fra de fede tider med god form den rette inspiration til at komme ud.

Nemt ikke?

Du kan evt. bruge denne side, hvor du kan sætte startmåned efter behov. Det er en med-iværksætter her fra Aarhus der har siden.
http://www.sumopix.com/da/calendar

Eller du kan bruge Vistaprint. Dette er et annoncelink, hvor jeg tjener til et par energibarer hvis du handler gennem linket.
Vista print 2011 kalender –Klik Her-

onsdag den 12. januar 2011

Skøjte-Orientering

Det kunne have været overskriften på gårsdagens vintercup i min orienteringsklub.

Jeg fik den første varsel, da jeg drejede fra landevejen og ind på grusvejen mod klubhuset på min cykel. Grønneveste og biler parkeret på kryds og tværs af isen gav mig den første advarsel om at det ville blive en glat aften.

Jeg tog imod det gode råd og trak cyklen ned ad vejen inde i terrænnet. Der var stadig glat. Måske jeg skulle skifte til min Icebug med metal pigge allerede nu.

Skoene forblev dog i tasken og jeg kom i omklædningsrummet uden styrt.

foto: Senor Codo

Ca. 50 løbere var nu klar til at lunte til starten. Jeg var udstyret med mine sko med pigge, eller hvad der nu var tilbage. Icebugs gamle modeller har det med at tabe deres pigge. Jeg talte seks huller i sålen på den ene.

På vej til starten går det egentlig meget godt. Altså lige indtil jeg ser mig selv hænge svævende i luften. parallelt med min krop svæver mine ben. Hmm det er da ikke fysisk muligt???

Jeg rammer isen med et blødt bump. Det bump efterfølges af endnu et bump og jeg kan se at jeg har taget Torbjørn med i faldet.

Jeg giver ham en undskyldning for den unødige rutsjetur og Torbjørn lunter hurtigt videre i den modsatte side af vejen end mig. Klogt træk.

Selve løbet er ikke noget at skrive hjem om for mit vedkommende. Jeg finder aldrig noget der minder om en rytme, og da jeg på vej op ad en bakke tager rutsjeturen ned igen inden jeg når toppen kigger jeg ned på mine fødder og vi bliver enige om at det her ikke er risikoen for brækkede ben værd så jeg trasker hjem i enddog meget roligt tempo og beder til vejrguderne:

Kære vejrguder. Vi bringer et udvalg af klager!
Giv mig enten snestorm og langrendsføre eller tø så jeg kan løbe og cykle udenfor.

Facebook er stedet for sjove frustrerede venner. Her er et udpluk:

"Der er urimeligt når der står en Cannondale og sparker ... Og vil ud!!"

"
Overvejer at gå amok med ukrudtsbrænderen:-)"

"
brænderen i et stift ophæng foran forhjulet - og så gasflasken på ryggen! Så kører det for dig :-) PS - jeg savner også snart at komme ud - spinninglokaler er klamme :-("

"
Sne er super teknik træning på vej på arbejde, men noget LORT når det bliver til is"

"
- giv mig en uges fri, en solid hårtørrer og 30 km forlængerledning. Jeg har et MTB-spor der skal tøes op!"

"
har lige opdaget at min nye MTB er blevet støvet. SUK."

Har du guldkorn fra dig og dine venner, så del dem i kommentarsporet!


fredag den 7. januar 2011

Top 5 over steder jeg drømmer mig hen når jeg spinner

Med tøvejret på vej ind over landet, er der måske håb for at jeg kan undgå time efter time i spinningsalen.

Men indtil da, så er jeg helt sikker på at mine spinningtimer bliver mere overkommelige, hvis jeg indstiller den psykologiske radar på bedre tider.

Derfor er mit fokus under timerne også på de bedre tider og ting jeg kunne foretage mig, hvis jeg altså ikke sad og kørte hjernen ud på en spinningcykel.


Top 5 over steder jeg drømmer mig hen under spinning

Nummer 5:
Bare alle andre steder end lige her.

Den nemme og ligetil løsning, når du keder dig. Men ikke særlig konstruktive tilgang til en time eller flere i spinninglokalet.

Nummer 4:
Spinning med en af mine klubber eller træningskammerater.

Nå ja, hvis det ikke kan være anderledes end at jeg må spinne gennem vinteren, så savner jeg fælles spinningtimer med træningskammerater.
Jeg er flyttet syd for Aarhus til et rart og hyggeligt lokalsamfund. Vi har billig spinning (110,- om måneden). Men jeg kan godt savne træningerne med vennerne, hvor vi kan svede og lade smerten bide i lårene sammen.

Nummer 3:
Træning i skoven på mountainbiken.

Det kan godt være at der er spejlglat, men måske det var chancen værd at tage ud på sporet og brække et kraveben?

Nummer 2:
Lange træningspas på landevejen.

Spinning minder i det hele taget en del om turene på landevejen i form. Her er bare ingen natur, baskkerne er hårde med flade og musikken kan jeg ikke selv kontrollere
Gi mig friheden tilbage. Jeg husker hvordan jeg sidste år røg på landevejen da vejene kun var lidt dækket af sne og is. Ikke smart, men psykisk nødvendigt da jeg ramte marts måned.

Nummer 1:
Luk alt ude og forestiller mig en konkurrencesituation.

På de gode dage i spinningsalen ender jeg her. Specielt hvis jeg kan slippe af sted med nogle lange intervaller på op mod ti minutter, hvor jeg kan rykke mælkesyregrænsen.
Fokus på situationer fra MTBO og Adventurerace, hvor forestillingen af at befinde sig i en konkurrence situation er med til at øge chancen for, at jeg senere i en reel given situation kan tackle den bedre.

Annoncelink:
Alt i cykeludstyr, tøj og spinningsko hos Chain Reaction Cycles

tirsdag den 4. januar 2011

På afstand af nytårsforsæt

Ikke noget nytårsforsæt herfra. Det er mange år siden jeg troede på at sådan noget kunne ændre noget for mig.

Det var vel, da jeg kvittede smøgerne, at jeg ændrede fokus. Bare gør det! Så jeg kvittede smøgerne. Faldt så i igen tre måneder efter. Stoppede igen og er nu blevet en af de der frygtelig hellige tidligere rygere som er kommet i form og hader stanken af røg.

Sådan er det også med træningen. Hvis du har lyst. Så gør det dog.

Det bliver ikke nemmere i fremtiden eller i morgen.

foto: Sean Mcgrath

Nemt lyder det. Svært er det til tider at følge mit eget råd.

Lige nu er veje, stier og fortove spejlglatte. Til med sidder jeg på kontoret og kan se sneen vælte ned over Aarhus.

Om to timer skal jeg løbe vintercup med orienteringsklubben i Botanisk have. Det bliver skægt!

Jeg har rimelig nemt ved at komme ud og løbe vinteren igennem. Løb er sjovt, og med et bredt udvalg af sko, findes der også sko som jeg står godt fast i. Pt. er det piggene på mine Icebugs der vinder. Tror dog ikke længere at Icebug er til at få i Danmark?

Det er strakt sværere med det der cykling. Respekt for de dødsforagtende cykelryttere der på tynde og tykke dæk kører rundt derude.
Jeg kører Beder - Aarhus retur på cykelstien med tungen lige i munden og hjertet sidende oppe i halsen. Det er et transportonde.

Så jeg er igen hoppet på spinningcyklen. Det er kedeligt med godt træning. To måneder, så håber jeg på optøede veje.

Sidste år var det den samme tummerum. Resultatet var deltagelse i mountainbikeløb. 76km i Silkeborg og en helt smadret ryg. Den var ikke klar til udfordringerne.

Så, som jeg tidligere har omtalt, så er vintertræningen nu suppleret af cirkeltræning. Det er sgu også kedeligt, og foregår også indendørs!!!

Håber bare det er godt for noget når foråret kommer og jeg igen kan komme ud og lege hver dag.

Med så mange ret kedelige træninger er der virkelig brug for 'bare at gøre det'!

Ikke noget nytårsforsæt.
Jeg skal bare gøre det. Jeg skal!