onsdag den 31. oktober 2007

En cool tur i køleboxen

Hvordan tilbringer man på bedste vis en ellers kedelig og trist tirsdag i slutningen af oktober?

Man tager et vækkeur, stiller det til klokken alt for tidligt, hopper på en bus og tager til Snow FunPark i Tyskland for at teste Salomon og Atomic ski i noget der vel bedst kan betegnes som en indendørs kølebox af dimensioner.

Så hele dagen idag var jeg sammen med en række gode kolleger fra Spejder Sport på pisten i køleboxen.
Ud over hele pointen med turen, nemlig at få et overblik over hvorledes vores ski fra Salomon og Atomic reagerer på pisten, var det også rigtig hyggeligt at mødes på tværs af butikkerne og snakke grej og ture. Både overståede og projekter for 2008.

Om jeg så rent faktisk selv kommer på en længere skitur i det nye år lader jeg foreløbig stå ubesvaret.
Fokus ligger helt og holdent på Marianne og mit projekt om at sejle Danmark rundt i havkajak til sommer.
Men meget mere om det senere når vi lancerer vores nye blog for dette projekt. Så hold øje med siden her for mere info og link dertil i den nærmeste fremtid!

torsdag den 25. oktober 2007

En lille overraskelse

Igår havde jeg fået stramme ordre om at jeg i hvert fald ikke måtte arbejde længere end til kl 15, da Marianne havde en lille overraskelse til mig.

Hmm hvad kunne det dog være. Jeg tænkte længe over det, men opgav så at regne det ud. Altså liiige indtil jeg i sidste uge faldt over en artikel på politiken.dk om at MUSE ville komme til København onsdag d. 24.
Hmm tænkte jeg, men ville ikke rigtig tro på det, det kunne da være det fedeste overhovedet.
De af jer der har fulgt med på bloggen siden Roskilde Festivallen, vil vide at MUSE bare leverede årets Roskilde koncert!


Men lur mig om ikke den vildeste fantasi gik i opfyldelse.
Så strax efter arbejde havde vi fyldt det grønne lyn med MUSE-stemte unge mennesker, som med anlæget på fuld blus satte kursen øst over.

Og SIKKE et brag af en koncert de leverede nok engang.

søndag den 21. oktober 2007

Nyt grej "testes"

...er det en jakke?, en rygsæk? en ny vandrestav?
Nej det er en BOG!?!?!

Men hvordan hænger det nu sammen? Har jeg droppet friluftslivet og kastet mig over en støvet tilværelse som bibliotekar?

Nej selvfølgelig har jeg ikke det. Men som de mørke aftener kommer snigende, og studie litteraturen ikke altid kan holde mig fanget, ja så har jeg investeret i en bog af Yvon Chouinard der hedder "let my people go surfing".













Bogen beskriver Yvon Chouinards liv fra en ung ambitiøs og dygtig klatrer der begynder at fremstille sit eget grej, da ingen fremstiller klatregrej der tilfredstiller hans behov og frem til idag hvor han ejer virksomheden Patagonia, verdens fremmeste virksomhed indenfor friluftsliv, hvad angår miljøforekæmpelse og fokus på bæredygtighed.
Intet mindre simpelthen!

Klik på billedet af bogen hvis du skulle have fået lyst til at købe den selv.

torsdag den 18. oktober 2007

100%-reglen virker

Nu er der efterhånden gået en rum tid siden vi gik over til et mere målrettet økologisk projekt her i lejligheden.
I starten må jeg indrømme at jeg til tider har haft svært ved at se galskaben i projektet.
Økologi er skam fint nok, og jeg vil til hver en tid vælge et økologisk produkt frem for en ikke økologisk produk hvis sammenligningsgrundlaget er på plads.

Hvis det skulle være gået din næse forbi, så sværger jeg jo netop til Patagonias produkter i friluftsbranchen. Netop fordi de gør en dyd ud af at producere det ypperste, med en bæredygtigt vinkel - og til priser der ligger op ad konkurrenternes.

Men for at vende tilbage til den hjemlige økologiske husholdning. Ja så springer kæden simpelthen bare af når jeg skal betale priser der leder tanken hen på tyveri for en vare.
Så vi har indført 100% reglen!
Koster en økologisk vare mere end 100% over en traditionel vare, ja så er det helt i orden at købe den ikke økologiske.
Nu er vi stadig på begynder stadiet i vores husholdningsbudget. Men jeg tror faktisk at denne målrettethed efter økologiske produkter, med inkorporeret 100%-regel, gør at vi begrænser vores spontan indkøb til et minimum.
I det lange løb bliver der altså, på trods af økologi, flere monetos tilovers til rejser og grej!!!

Men hvornår åbner det økologiske pizzeria???

mandag den 15. oktober 2007

To skridt ad gangen


Ved snart ikke hvad det er med de satans knæ og sener.
forrige weekends vandretur bød på små-smerter i det venstre knæ. Og så igen på aftenens løbetur var den gal nok en gang med selvsamme knæ.


Må bare indse at Rom blev ikke bygget på een dag, og stærke knæ kræver målrettet (genop)træning.
Men nogen gange tror jeg altså mest af alt at mine knæ minder om pompei

søndag den 14. oktober 2007

KBH tur - retur

Så oprandt weekenden!
Marianne er eksilkjøwenhavner, så på et tidspunkt måtte det jo komme. At jeg skulle med en tur over på øen for at møde svigerfolket.







Fredag satte vi så kursen mod øst i det grønne lyn. Som altid når vi er afsted tager tingene dog sin tid, så efter at have siddet fast i køen fra efterårsferien i et godt stykke tid nåede vi dog frem til første stop i Jyllinge.
Efter et ganske fortræffeligt måltid fandt jeg ud af hvor meget der egentligt kan støves op på google om min person (noget mere aktuelt end andet forståes). Og så gik snakken, hvis ikke til den lyse morgen, så i hvert fald til klokken temmelig sent.
Lørdag var vi på knapt så vellykket svampejagt inden turen gik ind til selve hovedstaden. Med et lidt forældet kort i hånden og tungen lige imunden fik vi dog parkeret lynet på østerbro hvor endnu en lækker aftensmad ventede (vi vil sent glemme sovsen - mums). Vi havde lovet at være der til tiden denne gang, så vi kunne nå en nok så vigtig landskamp (og så ikke et ord mere om den sag!!!). Istedet fik vi en hyggelig aften ud af det.
Idag har vi så nået et lille smut på statens museum for kunst og en tur i kolonihavehus (tænk sig, de har en lille fantastisk oase der tæt på det travle travle byliv derovre i storbyen).

Men med aftenkaffen duftende ude fra køkkenet og en DVD der trækker, vil jeg logge af efter en weekend der bød på mange nye indtryk, men også en rigtig hyggelig weekend - og bestemt ikke sidste gang vi starter lynet for at begive os over bæltet!

mandag den 8. oktober 2007

Vestkyststien - et uddrag















Weekenden brugte jeg sammen med Marianne på at vandre lidt langs vestkyststien. Første overnatning foretog vi i et lækkert shelter ved Lodbjerg fyr.
Man kan kun glædes over at vi i Danmark har sådanne muligheder med primitive overnatningspladser, hvor man kan slå sig ned for en nat.

Næste gang vi tager afsted er planen så at benytte en af de forsøgsskove, hvor der er en mindre grad af den svenske allemandsret der gør sig gældende.















Uhadada penge er MAGT!
Således kom vi vandrende friske og frejdige derude i det rene ingenting hvor naturen nu engang er størst.
Plask, pladask og SMASK! hvem kan det dog være der sådan får lov at plante tre nyere type-feriehuse herude i den smukkeste natur!
Føj for H...... siger jeg bare.
Og så slet ikke et ord om Dansk Supermarked i øvrigt i dette blogindlæg!





















SEJT! Der er kviksand i Danmark. Jeg var da lidt fristet at at komme tætere på. Men holdt mig dog i skindet.

...og så får du lige mulighed for at se lidt flere billeder fra vores tur!



























































































































tirsdag den 2. oktober 2007

Fuckin' Guitar!!!















Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det.
Men billedet her ovenfor er fra mit højdepunkt i sidste weekend.
Fredag aften havde min mor inviteret min søster, Marianne og jeg ud og spise og ikke mindst for at lytte til legendariske Papa Bue's Viking Jazz Band.

Papa himself kunne knapt nok gå, havde kun lige luft nok til at give trækbassunen et ordentligt hvæs.
Men stil det har den gamle ræv stadig! Inden han overhovedet var gået på scenen havde han formået at pifte efter min kæreste, som blot smilte pænt til ham ;-)
På scenen tog han røven på sit eget band og jammede løs med guitaristen fra opvarmingsbandet, sang om ale de bajere han havde drukket igennem sit lange liv og fyret klassiske oneliners af ala "Fuckin' Guitar" og "Jeg vil ha' en bajer - ligemeget hvad den vejer!"
Så en aften med mange minder. Og skulle Papa lægge vejen forbi din vej, så gør dig selv den tjeneste at tage oplevelsen med.