Meniskskade: Operationen

Jeg mødte op onsdag omkring middag på sygehusets dagskiruriske afsnit.

Satte mig til rette i venteværelset og ventede så bare på at det blev min tur.
Efter lidt ventetid blev jeg råbt op og kom i første omgang til at snakke med en sygeplejerske.
Dernæst blev jeg undersøgt af Overlægen, Jacob Stouby Mortensen. Sagen var klar. Han forventede også at finde en meniskskade inde i knæet, så jeg blev gjort klar til operation og fuld narkose.

Indtil da havde jeg kun mødt de flinkeste mennesker på Silkeborg Sygehus og som noget af det sidste, inden jeg faldt i søvn og ikke ville vågne op før end efter operationen, fik jeg da også søvningt og godt snøvlende, at de da bare var så flinke allesammen! ;-)

Så husker jeg selvfølgelig ikke så meget mere før end jeg bliver vækket og kørt over på opvågningen.
Her kommer Overlægen med gode nyheder.
Der var ganske rigtig tale om en meniskskade. En flap var brækket af på den inderste menisk og sat sig i klemme i ledet.
En skade som i øvrigt aldrig ville være gået i sig selv. En lille personlig sejr for mig i relation til mine bedrevidende praktiserende læger som kun modvilligt sendte mig videre til idrætsklinikken og specialisterne.

Nu venter så blot en genoptræning, som i bedste fald sender mig på landevejsraceren om en måned, så venter mountainbiken og efter ca. to måneder kan jeg forvente igen at kune genoptage løbetræningen.
Måske vil jeg kunne genoptage løb på jævnt terræn før end mtb

Alt sammen er ca. tider og rigtig meget afhænger af min genoptræning, som starter med en række simple øvelser og så udvides efterhånden som knæet er med på det.

Tag: menisk09

Thumbs Up

Sådan. Vel igennem operation. En mindre meniskskade som ikke ville være gået i sig selv. Forude venter seriøs genoptræning. Men lige nu vil jeg bare have lov til at være glad for at det hele gik godt og se frem til efteråret hvor jeg gerne skulle kunne begynde at løbe og køre mtb i skoven igen!

Numa White Shark

Numa lover, at et par Numa sportssolbriller vil være det sidste par solbriller du overhovedet behøver.

Meget tillokkende, og jeg har jo en fetish for visse grejtyper. Solbriller er en af dem og jeg ejer nok et par eller to for mange. Ej heller er jeg ked af, at skulle prøve endnu en model.

Jeg lavede først lidt googlesøgning på Numa som brand for at se hvad der fandtes af anmeldelser.
OK - det ser ud til at det er et nyt brand her i DK, men de har allerede stået distancen ved fx adventureraces ude i verden.

Dernæst skulle jeg finde ud af hvilken model det skulle være.
Numa lover livstidsgaranti på stellet, såfremt du behandler dem efter almindelig sports og friluftsbrug.
Du kan finde youtube videoer af børn og trucks der hopper på og kører hen over Numa briller. Det ser sejt ud og de holder stort set til mosten.

Men selv om brillerne er i en fornuftig prisklasse, så lad være med at prøve det derhjemme. Så langt tror jeg ikke at garantien dækker.



Men styrter du på MTB, løber panden mod et træ under o-løb mm, og holder brillerne ikke, så dækker garantien.

Sejt nok!

Numa producere stel i to kvaliteter. Den ene kvalitet er mere bøjelig end den anden.
Mit valg faldt på White Shark, som blev valgt ud fra devisen om at jeg ville have en solbrille der ikke lukker helt tæt. Derved mindsker jeg risiko for at de dugger når jeg løber, eller stopper op på cyklen under MTB-O. En brille der dugger for nemt, er ikke så smart når jeg også skal læse kort og orientere mig.

Virker de så?
Jeg har benyttet brillerne i under almindeligt løb, orienteringsløb, mtb, mtb-o samt på ture på landevejen.
Resultatet er overvejende positivt. Faktisk hører brillen blandt de bedste jeg har prøvet på visse punkter, mens de på andre ikke helt lever op til forventningerne.

Solbrillerne leveres med tre typer linser.
Smoke: Til dage med høj solskin
Blue Fire: til skoven eller dage med lidt overskyet
Klare: Til meget overskyet eller regn.

Det er helt klart Blue Fire linsen jeg har benyttet mig mest af. Den virker rigtig godt i skoven hvor du kører i varieret terræn. Det var også den linse der kom med til årets første Adventure Race ved SOK Multisport.


Linserne fjerne de skarpeste stråler når solen står stærkt på himlen. Og i skoven er der alligevel lysgennemtrængning nok til at du kan orientere dig og får fremhævet kontraster i skovbunden.

Smoke linsen har primært været brugt på landevejen på dage med megen sol. Desværre giver det åbne design lidt mere luft til øjnene end hvad godt er, når farten er rigtig høj.
Det skal dog siges, at Numa selvfølgelig laver briller der sidder tættere. Disse kan være en fordel når det er landevejen der er din primære træningspartner.
Jeg valgte netop en åben model for også at kunne løbe med dem. Derfor er dette punkt ikke som sådan et kritikpunkt.

Kan man så løbe med dem?
Ja det kan du du godt. Jeg oplever dog at jeg ved høj puls på bakkerne, kan få brillerne til at dugge. Det samme også ved små pauser for at kigge kort.
Men alt i alt er Numa White Shark nok det bedste bud på en løbesolbrille i mit personlige sortiment.

Hvad så med de klare glas?
Joo... her finder jeg brillernes begrænsning.
Numa leverer en klar linse der lander lidt mellem fugl og fisk. Linserne er ikke helt klare og i toppen af synsfeltet er udsynet endnu mørkere end i midten.
Det betyder at du ikke har et særligt hensigtsmæssigt udsyn når du sidder foroverbøjet på cyklen og kigger ud i toppen af synsfeltet.
I skoven har jeg simpelthen ikke lys nok om natten og på landevejen går det kun lige an når jeg kører med en 700 lumens lampe.

Jeg havde derfor foretrukket et par helt klare glas til night ride, eller et par gule glas til tåge og regnvejr. Begge løsninger havde været bedre end den nuværende.

Alt i alt er jeg dog ovenud tilfreds med mine Numa White Shark og bruger dem primært på mtb og ved løbeture.

+ Kan holde til alt (og med garanti herfor!)
+ Fantastisk gode til mtb og kan bruges til løb
+ Prisen på 799,- er rigtig fin

- Skift den (semi)klare linse ud med gul eller helt klar!

Brillerne koster 799,- og forhandles af Outlandia.dk

Meniskskade: fra lægebesøg til idrætsklinik

Hjemme i Danmark går jeg til min privatpraktiserende læge.
Nu benytter jeg heldigvis ikke så tit mine læger i lægehuset Ib Fallesen og Jørgen Holm).

Men nu var det tid til et besøg hos dem.
Hr. Fallesen smider mig op på briksen og river lidt i benet.
- Gør det her ondt? Spørger han.

- Nej svarer jeg.

Sådan fortsætter vi seancen nogle gange, uden at vi kan fremprovokere smerterne.

- Nå men så foreslår jeg at du går hjem og kommer igen efter 14 dage hvis det stadig gør ondt.

- JAmmen...når jeg kun at sige.
Jeg ville gerne have forklaret mig og haft tid til at fortælle om hvordan der altså er faste rutiner der fremkalder smerten og at jeg er ved at gå til over uvisheden om hvornår jeg igen kan komme til at cykle og løbe.
Men sådan skulle det ikke være!?!

Dagen efter skulle jeg have kørt første afdeling af mtb-o cuppen. I stedet bruger jeg weekenden på at hjælpe til ved 2. afdeling af den nye shimanoliga for mountainbike sporten herhjemme.
Et super fedt arrangement.

Men dagen efter vågner jeg med store smerter i knæet.
Jeg har sgu ikke tænkt mig at gå 14 dage med smerte i knæet! Derfor laver jeg lidt research.

På idrætsklinikken på Silkeborg hospital skriver de at de tager imod patienter, hvis største problem er at de ikke kan udøve deres sport.
- Yes sir! det er sgu mig!

Ringer til dem for at få bekræftet dette og høre om ventetider.
Jeg skal bare printe siden fra nettet ud og henvise til den. Så tager de gerne imod mig. Ventetid ca. 4-6 uger.

Smilet er tilbage på mine læber og jeg ringer nu frejdigt til min læge og kræver en tid næste dag. Denne gang hos Jørgen Holm.

Møder op og gennemgår samme trummerum. Op på briksen. Lidt mumlen frem og tilbage. Lægen kigger mistroisk på mig da jeg henviser til notatet fra idrætsklinikken.
- Vi har et notat fra Aarhus Sygehus, der pålægger os ikke at sende patienter for tidligt derned.

Koldt holder jeg på, at jeg har talt med Silkeborg og IKKE Aarhus Sygehus.
Modvilligt skriver lægen en henvisning - og jeg går glad derfra.
Vi skriver her tirsdag d. 12 maj og jeg kan nu se frem til en ventetid på 4-6 uger. Jeg glæder mig...

Mandag d. 25 maj bliver jeg ringet op af Overlæge Jacob Stouby Mortensen fra Idrætsklinikken på Silkeborg Sygehus.
Samtalen forløber sådan nogenlunde alá det her:
Jacob: - Hej det er Jacob fra Idrætsklinikken, jeg kan se at du har ondt i knæet. Skal vi ikke gøre noget ved det på onsdag?

Mig: - Øhh jow, jeg kan godt komme ned til en undersøgelse

Jacob: - Ja så undersøger jeg lige knæet, og så operere vi med det same hvis det er nødvendigt!

Mig: (længere tænkepause) - Øhh jow, hvis du siger det. Jeg havde regnet med en undersøgelse, måske en scanning...

Jacob: - Men skal vi ikke bare lave dit knæ med det samme?

Mig: - Øhh jow. Selvfølgelig.

Jacob: - Godt så ses vi på onsdag!

Paff! Så sad jeg så der. Rimeligt skræmmende at tænke på. Havde indstillet mig på flere ugers venten. Så sikkert en undersøgelse og måske en operation.
Nu skulle jeg så opereres om mindre end to døgn. Tak for kaffe!

Tag: menisk09

Dagene bliver lange...

Når man går og venter på at komme til en undersøgelse af knæet på hospitalet.

Min praktiserende læge, som jeg bestemt ikke kan anbefale til idrætsudøvere, har nu, meget modvilligt, sendt en henvendelse til Idrætsklinikken i Silkeborg.
Det krævede faktisk to besøg og en skriftelig udtalelse fra Idrætsklinikkens hjemmeside og en henvisning til en samtale som jeg havde med klinikken, før end han ville sende mig videre.

Så bor du i Aarhus, og har du gode erfaringer med din egen læge når det kommer til idrætsskader. Så smid lige et navn på ham/hende her på bloggen.
Inden længe må jeg hellere få skiftet min nuværende ud, men da det jo ikke er gratis, har jeg brug for lidt hjælp til at finde den rigtige.

Jeg er mildt sagt ikke begejstret for en besked om bare at gå hjem og vent 14 og se om det stadig gør ondt.
Imorgen er der gået 14 dage siden mit første lægebesøg og fire uger siden skaden opstod.
Jeg har stadig smerter i knæet ved belastning.
Vrid, trappegang og tunge løft er det værste.
Heldigvis kan jeg cykle på lige vej uden nævneværdige smerter. Blot skal jeg passe på med alt for voldsom belastning på det højre knæ.

Det er selvsagt ikke skide optimalt med et skadesforløb på denne tid af sæsonen. Men jeg er ved at have forheliget mig med at sæsonen måske allerede er forbi.
Meget afhænger af en kommende profesionel undersøgelse af knæet og en evt. opperation.

Hvad ved jeg? Synes dog at være mit motte i øjeblikket.
Men jeg har dog fundet frem til, at jeg kan sidder på en hometrainer og trykke den rimelig fornuftigt af. Det betyder at jeg kan holde formen bare en smule ved lige og undgå at sumpe helt til.

Men sjovt er det sgu ikke ligefrem.

Oven i al elendigheden har jeg fået stjålet en af mine kære cykler.
Da jeg ikke er skide godt gående, havde jeg taget cyklen ned til toget den anden dag.
Da jeg kommer tilbage er den sgu væk.
Billedet her er det bedste jeg har. Ikke helt korekt mht. udstyr, men giver en god ide om hvad det er jeg savner.

Så ser du en rød Specialized Epic racercykel med Campagnolo udstyr og beskidt hvidt styrbånd. Så hører jeg MEGET gerne fra dig.
Den er 8 speed, med campagnolo baghjul og næsten nyt Mavic Aksium forhjul.

Den forsvandt fra Bruunsbros nye cykelparkering i Aarhus mellem d. 20-22 maj 2009!

Cyklen, specielt stellet, har stor affektionsværdi for mig. Hvis jeg nogen sinde får fingre i den skidespræller der har nakket cyklen så...

Det blev som forudsagt

...en hård tur i Søhøjlandet, da jeg deltog til SOK Multisport 2009 på Master Distancen sammen med Dennis og Benjamin på Team Aarhus AdventureRacers.


Det er ved at være en måned siden. Og dermed bestemt også på tide at jeg igen får skrevet lidt her på bloggen.

Du finder en løbsberetning fra SOK 2009 på Team Aarhus AdventureRacers hjemmeside.

Efter løbet rejste jeg på en planlagt ferie til USA for at besøge noget familie og se noget storslået natur.

Jeg rejste derover med endnu et løberknæ, som jeg pådrog mig på inliners etapen på SOK?!?!
Alligevel var det planen, at vi skulle ud og se noget natur og vandre lidt.

Få dage inde i ferien røg den plan dog lige lukt i vasken, da jeg fik et vrid i knæet.
der lød et hult smæld og efter et par timer kom så smerten og et stift og hævet knæ.

Min kæreste, der er fys, kiggede på det de efterfølgende dage og var ret sikker på at det er en meniskskade.
Nu venter jeg så bare på en tid hos idrætsklinikken. tsk tsk

Heri skal du også finde min undskyldning for ikke at opdate bloggen noget før.
Har simpelthen været i kuldkælderen over at sæsonen nu måske er forbi.

I hvert fald er det slut med at løbe eller cykle på bakker i øjebliket. ævbæv.

Alligevel kan den tålmodige læser af bloggen se frem til lidt billeder fra USA (man kan faktisk komme langt omkring i bil der ovre ;-) ).

Desuden kommer der lidt gear-lir til cyklerne og et kig ind i min træningsuge som den ser ud lige pt.

Så glæd dig...

Meniskskade: Før lægebesøg

Forhistorien er ganske banal.

Et vrid i knæet, hvor foden stod fast i græsset mens overbenet drejede.
En bevægelse som jeg sikker foretager bevidst og ubevidst utroligt mange gange i løbet af en løbetur og helt bestemt ofte i et orienteringsløb.

Der lød/føltes et mindre smæld inde i knæet. Ligesom når knæet siger knæk. Bare højere. Umiddelbart gjorde det ikke ondt. Men i løbet af kort tid kunne jeg mærke lidt spænding og smerter.
Det var knæet der begyndte at hæve. I løbet af det første døgn hævede knæet således at jeg nu fik store smerter ved vrid, belatsning eller buk i knæet.

Jeg kunne kun have knæet i en let bøjet stilling, Alt andet fremkaldte smerter.
Da uheldet skete på ferie i USA gik jeg ikke til læge. Men kæreste, der er fysioterapeut og har taget specialkurser i knæ, kiggede på det og var allerede her sikker på at det drejede sig om menisken. Hvor slemt var ikke til at sige, men på trods af smerterne så udførte jeg følgene øvelse flere gange om dagen. Så vidt jeg har forstået, så er det for at forebygge at knæet ikke skal udvikle en tilstand hvor det ikke kan bøjes og strækkes helt på længere sigt.

For ikke at belaste knæet alt for voldsomt, så købte vi en knæskine i en mataslignede forretning. Hermed undgik jeg alt for ofte at udsætte knæet for de vrid som gjorde mega nas!
Det var ikke videre behageligt at trakse rund med sådan en klods om benet. Men jeg tror at den var med til ikke at genere knæet i alt for stor grad.
Når nu jeg ikke mente at hele dagen skulle gå med at sidde i USA med benet oppe, så var dette en løsning der kunne bruges på kort sigt.

Humpende, men med bedring i sigte, fortsatte ferien og til sidst var hævelsen væk og knæet kun irriteret hvis jeg gik længere ture, gik i hug eller bar tunge ting på ryggen.
Sport kunne jeg selvsagt ikke dyrke...

Tag: menisk09

Sportsskader oversigt

Et aktivt liv med idræt, er desværre også det samme som en lang række erfaringer med skader og genoptræninger.

I et forsøg på at samle mine erfaringer i et mere struktureret arkiv. Både for dig som læser og for min egen skyld, så vil du med tiden finde flere afsnit her på bloggen.

Løberknæ, meniskskader og genoptræning efter knæoperation vil i hvert fald være blandt punkterne.

Det er i hovedreglen mine egne erfaringer jeg deler ud af.

Jeg nyder godt af min kæreste, Marianne Tjur's, viden om emnet gennem hendes proffesion som fysioterapeut. De oplevelser, tips og råd, som jeg vil komme med omkring sportsskader, dem skylder jeg hende en stor tak.

Ikke mindst mine genoprtæninger, ville ikke være forløbet så hurtigt og problemfrit.

God læselyst. Kommentarer og dine erfaringer er altid velkomne under mine blog indlæg.
Klik på billedet for at læse mere.

Disclaimer: Husk nu, at dette blot er mine erfaringer med min krop. Lyt til din egen krop og søg proffesionel hjælp fra læger og fysioterapeuter mm hvis du føler der er behov for det.