Mine erfaringer med tubeless

Har du kørt mountainbike sammen med andre, så er du sikkert allerede stødt på diskussionen dæk/slange Vs. tubeless. For de der ikke ved hvad tubeless er til mtb, så er forklaringen helt kort et dæk på en fælg uden slange. Altså samme princip som fra biler.



Jeg har fået et spørgsmål, som går på hvad mine erfaringer er med at køre tubeless og om jeg kan sige noget fornuftigt om at køre 'tubeless dæk' eller 'tubeless ready dæk'.

Lyder det hele lidt langhåret, så er her en kort lille lettere forenklet ordbog.

Der er tre typer dæk:
- Almindelige dæk til dæk/slange. Lette
- Tubeless ready dæk. Disse er forberedt til tubeless men kræver latex snask for at holde tæt. Mellemlette
- UST dæk. Dæk der kan smækkes på en UST fælg. Disse holder luft uden snask. Tungeste

Der er tre typer fælge:
- Almindelige til dæk/slange
- Forberedte til tubeless. Disse kræver et specialfælgbånd for at kunne bruges tubeless
- UST fælge. Tungere fælge med kant der passer til UST dæk.

Snask: Flydende latex til at tætne huller og punkteringer. Jeg sværger til Stans No Tubes'

Og nu til mine erfaringer. Helt konkret spørger Hans-Henrik mig om erfaringerne med Tubeless ready dæk på en tubeless fælg.

Grunden til at vælge et tubeless ready dæk er, at det vejer mindre end et ditto UST dæk og der kunne derfor være en ide i at skifte det tunge dæk ud med en lettere udgave.

Vælger du alt andet end en UST fælg og et UST dæk, så er det min erfaring at du SKAL bruge snask for at tætne samlingen mellem dækkant og fælg.

Personligt er det nu ikke nogen overvejelse værd. Jeg kører altid med snask i. Også når jeg har kørt UST fælg og UST dæk. En punktering er lidt mere besværlig med tubeless, da dækkene kan være sværere at få af, samt at du skal til at skrue ventilen af fælgen for at få plads til din reserveslanges ventil. Den vægtbesparelse synes jeg ikke er værd at ofre sikkerheden ved snask i dækket for.

Et eksempel var Friluftsland MTBO cup sidste år. Her har jeg en punktering på fordækket. Jeg opdager det ved at der står hvidt snask ud ad dækket. Men i sidste ende så lapper latex'en hullet og jeg kan uden reparation køre mit løb til ende. Jeg tabte lidt luft i dækket, men ikke noget der havde nogen betydning. Og så er der sikkert de punkteringer jeg aldrig har opdaget.



Jeg har kørt tubeless i forskellige setups i vel tre år. Ingen punkteringer som har krævet at jeg måtte sætte slange i. 7-9-13...og så videre.

Grunden til at du ikke sætter et almindelig dæk på en tubeless fælg og lukker det til med snask er, at siderne i et almindeligt dæk er for bløde. Risikoen for at dækket gaber mellem kanten og fælgen i et sving, på en rod eller en sten er for stor. Sker det, vil dit dæk naturligvis miste luften!

Tubless ready dækkene ligger midt mellem UST og almindelige i styrke og vægt. Jeg har ikke selv haft noget bøvl med et setup af UST fælg, tubeless ready og snask. Hjemme i værkstedet taber den type setup luften hurtigere. Men det har ikke haft betydning ved løb og træning. Til det skal det siges at jeg ikke har den mest agressive, frygtløse kørsel og vejer ca. 70 kg.

Men hvilket dæk?
Personligt har jeg ladet det være op til temperamentet og følelsen af at stå sikkert fast med lavt dæktryk. Samtidig kører jeg også med forskellige dæk alt efter om det er mtb, mtbo eller adventure race. Jeg er nok ikke lige så stor dæknørd som så mange andre og skifter ikke dæk så tit som nogle af vennerne gør det. Dertil skal det også siges, at jeg synes det kan være noget mere besværligt at skifte et UST setup end at skifte dæk mellem dæk/slange setups.


Så til spørgeren. Føler du dig bedst tilpas på et tubeless ready dæk med snaks på en UST fælg, så har jeg ikke haft bøvl med den kombination, selv om jeg oftest selv har haft et UST dæk med snask på fælgen. I sidste ende vælger jeg efter godt greb og at dækket ruller godt. Frem for den lidt lettere løsning.

Nu blev der ikke plads til mit syn på valg af fælg til tubeless, den må i så have til gode.

Op og ned i Silkeborgskovene

Jeg vidste på forhånd godt, at det ville blive op og ned ved dagens løb i Silkeborg, men ikke at det ville blive op og ned i mere end en forstand.

Lad os tage bakkerne først. Jeg skal hilse og sige, at de stadig står klippefast i alle dele af skoven.


Bær over med mig, hvis indlægget bliver lidt distræt. Sidder træt som bare fanden og med brændende ben og øm ryg/lænd.


Jeg tilmeldte mig på dagen og endte i sidste startgruppe. Det betød at favoritterne med mine venner Thomas Bundgaard og Erik Skovgaard Knudsen fik lov at starte seks minutter før mig. Så dem så jeg altså ikke meget til resten af dagen.

Jeg var lidt i tvivl om hvordan jeg skulle starte ud. Skulle jeg følge de hurtigste i min startgruppe for at få lidt læ på det første stykke ud til skoven? Eller skulle jeg tage den i eget tempo med fokus på pulsen.
Hjernen sagde det sidste, men da to ryttere på crosscykler lukkede op for sluserne - så vandt stemningen og jeg bankede afsted med pulsen langt langt oppe i det røde felt.
Fejl Bjarke. Fejl! Der er forskel på en tur til supermarkedet og så 76 km til Silkeborg MTB.

Nå men gjort var gjort og jeg kunne selvfølgelig ikke hænge på, men fortsatte ufortrødent med lidt for høj puls. Måske ud fra devisen om, at så kommer jeg hurtigere op på toppen af bakken?

Da jeg fik justeret pulsen gik det sgu meget godt.
Efter ca. en time fik jeg så de mærkeligste kramper i tæerne. Meget mærkeligt og de gik hurtigt over igen. Så har jeg prøvet det med.

Da de fem i min startgruppe, som jeg ikke kunne følge var long gone, så gik dagen slag i slag med at overhale folk der faldt tilbage fra startgruppe 1 og 2.
Selv da jeg omkring 40 kilometermærket gik lidt kold og havde svært ved at få pulsen over 160.
Så kommer Anni Plaugborg fra Team Fit4Run op til mig efter hun havde haft punktering.
Fedt med noget selskab og jeg fik igen lidt fut i benene.
Sådan fulgtes vi ad et godt stykke og fik snakket lidt Adventure Race mm. På dette tidspunkt kunne min ryg godt mærkes og jeg måtte strække ud på nedkørslerne.

Lidt ondt i ryggen er dog ikke noget der slår mig ud, men pludselig føles det som om nogen fører en syl ind i lænden på mig. Det gør djævlens nas og jeg må op og stå og strække ryggen ud hvert halve minut. Det øger ikke ligefrem hastigheden og jeg må lade mig falde tilbage fra følgeskabet med Team Fit4Run rytteren.

Det må have været et pokkers komisk syn for guder når jeg kørte op ad bakke. Kæden stram og tryk på. Så op og stå og strække ud mens cyklen stille og roligt stopper op. Så igen hurtigt træd kæden stram inden cyklen begynder at køre baglæns!?!

Jeg begynder at tvivle på om jeg må af og trække hjem. Jeg kan ikke klare denne kost de sidste ca. 15 km hjem.
Så kommer en stejl bakke, som ikke kan trædes på nuværende tidspunkt.
Det går fint op ad trækkende, da jeg når toppen og sætter mig op kan jeg ikke længere mærke sylen i ryggen. Så med almindelig smerte fra ben og ryg går det igen over stok og sten på grænsen af kramper.


Rivetten får de sidste prygl frem til målstregen og en dejlig søndag på MTB i Silkeborg får sin ende.
Jeg kunne godt have været rygsmerterne foruden, men ellers var det sgu sjovt og kan kun anbefales næste år.

Tak til arrangørerne for et fint løb.
Tak til Anni for følgeskab, ærgerligt at jeg måtte slippe.
Tak til dig der inden starten gik ønskede mig god tur, fik ikke lige registreret med det samme, at det var mig du hilste på. Men hvis du læser med må du lige give dig til kende.

The game is on

Med garanti for stykker med is, melder Silkeborg MTB klar tl løb på søndag.

Det bliver spas, glat, hårdt og vådt.

(Indsæt stor stor smiley!!!)

Spændingen stiger - kommer sæsonen nogensinde i gang?

Denne crazy vinter vi har haft, har desværre forvandlet landet til et paradis for skøjteprinser og prinsesser.


For os andre med hang til hård fysisk grundtræning har det været knapt så fedt.
Det ene træningsløb efter det andet er blevet udskudt og aflyst.

Nu krydser jeg så fingre for at tøvejret får stierne i silkeborgskovene til at tø op på rekordfart.
Kom an du store mudderpøl. Jeg kører med SRAM gear på mountainbiken og det sparker røv i knæhøjt mudder.

Men inden jeg når så langt, så skal arrangørerne af årets MTB maraton i Silkeborg lige melde banen klar.
Jeg krydser hvad krydses kan når de i morgen melder ud om ruten er farbar eller ej.

Min kammerat Lydik efter Silkeborg MTB for nogle år tilbage

Jeg håber på det bedste, for hvem drømmer ikke om at få lov at køre 76 kilometer op og ned af bakkerne i Silkeborg i det største mudderbad?

Et frygtindgydende setup for 2010

Som foreningsmenneske har jeg selvfølgelig en forkærlighed for den sport der udøves i klubberne. Klubber hvor det er lysten der driver værket, og hvor nogle løfter mere end andre og alle løfter samlet.

Derfor har jeg også set med lidt skepsis på de mange fabriksteams i MTB-sporten de sidste par år.
Nogle dukker op for en enkelt sæson og andre har mere langsigtede strategier.

En ting er dog sikkert. Det fjerner noget af klubfølelsen, når eliten pludselig kører i kampagneblå for deres team. Alt imens klubbens bredde kører rundt i røde klubdragter.

Men hidse mig egentlig op, det kan jeg ikke rigtig.
Hvem siger da nej til betalt startgebyr, sponsorcykel og gratis sliddele hen over sæsonen.
Der skal også være en godbid for eliten. selvfølgelig skal der det.

Jeg har jo også selv kørt en sæson i Adventure Race regi som Team SpejderSport.

På trods af denne dobbelte forståelse og ærgrelse, så har jeg altid kigget misundeligt på den måde Holte MTB klub har struktureret sig på.

At holde på deres eliteryttere i klubregi. Et skønt miks af fordele (sponsorudstyr og sikkert også økonomisk støtte) og forpligtelser (eliten træner med og motiverer bredden).
Det er sgu god stil.

Men hvad så med 2010. Ville de kunne holde på suveræne Annika Langvad?

Svaret kom i dag.

Ja det kunne de godt. Se pressemeddelelse


Desuden skal den regerende danske mester hos herrerne Simon Tarp Jensen køre for HMTBK.

Nå ja og danmarks største talent på mtb (og måske på cykel i det hele taget), Lille suveræne Jonas Pedersen, skal også køre i klubben i 2010.

Det er imponerende det stykke klubarbejde der bliver lagt i Holte. Man kan i hvert fald ikke beskylde dem for at sætte overliggeren for lavt.

Det har min fulde sympati, men jeg holder nu alligevel med rytterne i 1900mtb's røde og hvide farver!