mandag den 21. februar 2011

Test: billige softshell jakker

En af de mere besøgte sider her på bloggen er min føljeton omkring softshell jakker.

Jeg hev fat i nogle softshell jakker i flere prisniveauer og kom med min uforbeholdne mening om disse. Alene ud fra materialerne og priserne på jakkerne.



Jeg fik senere en henvendelse fra et firma som sælger nogle billige softshell jakker. De kunne da godt tænke sig at høre hvad jeg synes om jakkerne og hvor de ligger henne i forhold til de øvrige jakker jeg testede.

Så nu har jeg hen over vinteren brugt begge jakker for at danne mig et indtryk af jakkerne.

Jeg vil dele anmeldelsen op i tre dele.



Først lidt om detaljerne på de to jakker. Hvad er godt, hvad er knapt så godt og hvad kan den ene frem for den anden.

Som det andet, så er der specifikationerne som sidder syet ind i jakkerne. Det er en historie for sig.

Sidst kommer så det der nok i sidste ende er vigtigst. Dur jakkerne så til noget?

Detajlerne
De to jakker er i detaljer ret så forskellige. Den ene jakke er med hætte, har tre lommer udenpå og netlommer indvendigt. Længden på jakken er rigtig fin til aktiviteter udenfor. Både til vandring med en rygsæk, eller på cykelturen.

Den anden jakke er kortere i snittet, mere street og til brug i hverdagen som jeg ser den. Den er også uden hætte, men med mange flere lommer. Også en smart lomme indvendigt til din iPod.



Begge jakker har et stykke blødt fleece i halsen, hvor lynlåsen slutter og den uden hætte har ligeledes blød indvendig krave.

Det er som sådan detaljer jeg ikke nødvendigvis forventer i en softshell jakke til kr. 500 for hættetrøjen og ca. kr. 425,- for den korte model.

Hvad er det lige jeg tester?
Jakkerne er opgivet som softshell jakker produceret i 100% polyester.
Ydermere har producenten været så søde at fortælle at jakkerne er vandtætte med et vandsøjletryk på imponerende 10.000. Alt imens jakkerne udmærker sig med en åndbarhed på 4000mp.



Jeg vil anbefale dig at smide al denne viden i skraldespanden. Jeg har ingen ide om hvordan ID activewear og kineserfabrikken har fundet på at skrive alt dette nonsens.

Skal jeg starte fra en ende af, så er jakken pænt strækbar. Det er godt for pasformen. Men det er gud hjælpe mig den første 100% polyester jakke uden spandex jeg har set opføre sig således.

Jeg er ret sikker på at vævningen indeholder en eller anden procentsats af spandex. Det nedsætter tørretiden for en våd jakke. Men giver som sagt en god pasform og er desuden almindeligt i denne type jakker.

Jakken er vandtæt?
Ikke på vores bredegrader, måske i lande hvor vandet falder som støv?
Men det er også godt det samme, for jakken markedsføres som en softshell. Og derfor skal den være åndbar frem for vandtæt.

Jakken er åndbar, men opgivelserne på 4000mp tør jeg ikke stole på.




Det er sgu åndsvagt at sætte sådan et mærke i sit ikke vandtætte tøj?!?!

Duer jakkerne til noget?
Ja det gør de faktisk.

Begge jakker er gode bud på en prisbillig jakke med detaljer der virker velplacerede.

At det så ikke er toppen af poppen er vel heller ikke forventeligt til den pris jakkerne sælges til.

Hætten er ikke super fedt konstrueret og snævrer til hen over øjnene, mens der stadig blæser kold luft ind omkring halsen. Det kunne være bedre.

På specielt den korte jakke uden hætte, er velcrolukningen omkring ærmerne håbløst elendige. En smart smal stribe i et for dårligt materialevalg til at kunne holde sig lukket.



Det er bedre men ikke meget mere end godkendt på hættetrøjen.

Men bortset fra de kritikpunkter, så er jakkerne faktisk udmærkede til prisen.

Vil du gerne have en pæn softshell til hverdagen og cykler du ikke meget rundt, så er den korte model faktisk en jakke jeg ville anbefale.

Skal du ud og være aktiv i naturen, så er det den længere model med hætte du skal have fat i. Så er spørgsmålet hvor vigtig en tætsluttende hætte er for dig.

Jeg ville godt kunne leve med det, hvis mit budget lå på kr. 500,- til en ny jakke. Er du lidt fingerfærdig eller kender du en der er, så kan velcroen også skiftes.

Råmaterialet er, hvis du lukker øjnene og ikke læser producentens oplysninger, faktisk fuld tilstrækkeligt til at du kan få gode oplevelser i jakken.

Jakkerne er venligst udleveret af Tex-tryk og vil blive givet videre til foreningslivet, når jeg har skrevet anmeldelserne om til enkeltstående anmeldelser til grejguide.dk.

tirsdag den 1. februar 2011

En konkurrencependlers bekendelser

Jeg er flyttet udenfor Aarhus. Men siden januar har jeg haft kontor i Aarhus.

Nu cykler jeg ikke længere på arbejde. Jeg er blevet pendler. Cykelpendler af et godt hjerte, ment på den måde at jeg stadig sparer min ”svage” krop for de værste udfordringer, så bussen har rent faktisk været vel brugt i januar.

Men jeg er cykelpendler. Nemlig ja! Ingen skal komme og fortælle mig noget andet.

Men hvad sker der så når du parrer et konkurrencepræget individ med pendlerens lyksalige drøm om at trille til arbejde i et roligt tempo uden at møde svedt frem på kontoret?

Nå ja og tilsæt ydermere Odderbakken-bjerget mellem Beder og aarhus, for dem der kender denne.

Koblingen er dømt til at skabe komiske situationer, som nu her i dag.

Jeg triller roligt af sted. Så starter bakken og jeg gearer ned og begynder at rulle roligt op ad bakken.



Så skifter musikken i mine ører til noget god rock, og jeg træder lidt mere motiveret i pedalerne på min ramponerede blå citybike, der i al stilhed drømmer om saltfri veje, ny kæde, ny kassette og meget mere smørelse.

Men cyklen må vente og bare parere ordre, for fremme på bakken kan jeg skimte konkurrenten.

Så slår det klik
Der er gud hjælpe mig en pendler der ligger på min cykelsti, og tilmed foran mig. Hvad ligner det.

Jeg træder til, overvejer den store klinge som Bjarne Riis i de høje bjerge. Men fornuften får mig til at slappe af. Sveden Bjarke. Husk nu på at du skal sidde i det her tøj resten af dagen.

I kampen mellem vilje og lyst haler jeg alligevel ind på konkurrenten der fremme på bakken. Så flader det lidt ud. En jævn stigning og så tager fanden fat!

Jeg ryger på stor klinge, lårmullerne får som fortjent og kan mærke gårsdagens træning. Fedt nok, jeg henter ind på konkurrenten.

Det er en farverig trikot konkurrenten er iført. Helt klart en værdig udfordrer. Men vi kan se toppen af Odderbjerget og jeg må bare først til toppen.

Træder yderligere watt og tænker på at bilerne der suser forbi er Kim Andersen i følgebilen med opmuntrende tilråb.

Konkurrenten er nede på lille klinge og står plantet som et træ i Hartzen. Jeg bliver i sadlen, æder mig selv og drømmer om sejren på toppen af bakken.

Jeg er nu tæt på konkurrenten. Jeg kan næsten dufte konkurrenten.

Nej vent, jeg kan faktisk dufte konkurrenten. Det er duften af Elisabeth Arden – hvad fanden???

Jeg suser forbi konkurrenten som har blomster i cykelkurven, skaterhjelm med smileyface på (hvor seriøst er det lige?), skulder taske i moderigtige farver og en plastikpose på bagagebæren.

Jeg kampsveder, er stadig på vej mod toppen og har lige sat konkurrenten, selv om sejren føles en smule ligegyldig efter at have nedstiret konkurrenten og set ind i øjnene på en konkurrent der i roligt tempo pendler på arbejde.

Jeg når et kort øjeblik at overveje min patetiske pendlerkonkurrencementalitet.

Er det virkelig det hele værd?
Jeg er tæt på at sætte kæden på lille klinge og trille i mål.

Men så får jeg øje på endnu en konkurrent tæt på målstregen på toppen af bjerget. Kæden holdes stram og jeg suser forbi min nye konkurrent i sidste øjeblik inden toppen.

Denne gang er det virkelig en konkurrent. Han har racercykel, letvægts cykelhjelm og tights på.

Da jeg i en sidste kraftudfoldelse stormer forbi på målstregen og kigger på min slagne konkurrent, kan jeg se ind i øjnene på en hårdt nedslidt efterlønner med gråt hår, Burberry halstørklæde, højt humør og ingen hastværk.


Men jeg vandt, jeg kom først på toppen og sveden triller ned af ansigtet på mig mens jeg ruller de sidste par meter ind i gården, hvor konkurrencependleren parkerer sin cykel og mentalt forberede sig på sine konkurrenter på turen hjem.