mandag den 21. april 2008

Godt gang i den

Det er igen blevet mandag og tid til at gøre status over ugen der gik.

Der er ved at være lagt godt med træningspas ind i løbet af en uge nu. Kajak sæsonen er begyndt og det kan mærkes.

Nu er det efterhånden svært at finde virkelige hviledage. Så den rastløshed der har det med at indfinde sig hvis bene skal have en dags hvile, den afløses da bare af nogle timer på havet!

Lørdag bød på en lille tur på Mols.
En god gang træning på Colnago'en. Inden turen gik hjem til Aarhus var jeg lige inde forbi min mor i Rønde og tanke lidt energi.
Men hvilket dejligt vejr, lige efter mit hoved. Sol, let vind og bestemt heller ikke for varmt.







fredag den 18. april 2008

En til favoritterne

Så er det tid til at løfte sløret for det sidste af mine store projekter her i foråret.

Tidligere på året løftede jeg lidt af sløret for hvorfor denne blog måske ikke altid er helt up to date.
Jeg gik og arbejde med to større projekter. Selvfølgelig i relation til friluftslivet.

For nogle uger siden blev i så indviet i det ene projekt, vores Adventure Race Team: Team SpejderSport.dk.

Nu er tiden så kommet til at jeg kan berette om mit store sommer projekt.

Sammen med min kæreste vil vi forsøge at ro Danmark rundt i havkajak.
Turen starter primo juli og vi forventer at det vil tage ca. en måned at nå rundt. Alt afhængig af vejret.

Selvfølgelig vil jeg komme med lidt updates i ny og næ herinde på bloggen.
Men vil du være helt med på beatet kan du enten følge os via stiften.dk og deres udvalgte blogs, som vi er blevet en del af.

Desuden har vi (selvfølgelig) et site hvor der også vil være uddybende beretninger, billeder og under turen rundt live blogging.

Tjek siden ud på:
Kystlinien.dk

tirsdag den 15. april 2008

Hviledag

Idag er hviledag.

Ro på og afslapning. Siden SOK Multisport har jeg igen genoptaget træningen. Trappet intensiteten op så jeg igen er på et udemærket niveau.


Der kommer lidt tilretning i træningsplanen, da næste løb er sidste weekend i maj, hvor jeg skal løbe CoastZone eXtrem Maraton.
Sidste år løb jeg løbet med et løberknæ som følge.

Alligevel trækker to dages orientering i et flot terræn så meget i mig at jeg må afsted igen.
Derfor lægges træningen nu med fokus på løbetræningen. Så bliver cyklingen passet ind i dagene imellem løbetræningen.
Desuden er kajakken kommet i vandet, så der skal også bruges nogle timer på havet. Det bliver dejligt med noget fysisk alsidig aktivitet.

I søndags fik jeg endelig slæbt en arbejdskolega med i skoven og køre noget mtb.

onsdag den 9. april 2008

SOK Multisport 2008

Så er jeg hjemme igen efter årets første Adventure Race. Vel overstået, hårdt men godt.

Det var utroligt fedt at komme ud og bruge muskerne igen. Også bare så fedt at få kortet i hånden og fare igennem terrænet på o-løb. Det er og bliver bare det fedeste for mig.
Der er simpelthen ikke noget federe end at tage et vejvalg modsat de øvrige hold og så komme ud foran dem senere på ruten. Yeahh!!!
Desværre lykkeds det mig også at teste grænserne under årets første løb.
Efter ca 10 timers race gik jeg ned på mountainbiken.
På stierne havde jeg simpelthen ikke mere at skyde med når det gik opad. Hovedet kogte over når der konstant skule være fokus på kortet.
Jeg er lidt i tvivl om om jeg gik sukkerkold, eller om musklerne bare ikke kunne klare de evige vibrationer op gennem cyklen fra skovbunden.
Faktum var i hvert fald, at da vi kom ud på landevejen og skule køre race ind måd mål, var benene igen stærke...

Træning, træning og lidt mere træning og så er jeg klar til CoastZone eXtrem Maraton som løbes sidset weekend i maj.

Du finder en længere beskrivelse af løbet på vores holds hjemmeside:
www.TeamSpejderSport.dk

fredag den 4. april 2008

Team SpejderSport.dk

Så kære læsere på bloggen, kan jeg løfte sløret for et projekt jeg har været med til at realisere hen over vinteren.

Midt i al den sure vintertræning har vi arbejdet på at få et selvstændigt Adventure Race Team op og stå.

Det er nu lykkeds os og vi kan stolte berette at vi i denne sæson skal køre som Team SpejderSport.dk.

Vi er naturligvis stolte og enormt spændte. Første løb starter imorgen tidlig hvor den for vores vedkommende vil stå på en hel dag med ca. 15 km orienteringsløb, 60km mountainbike, 5km Bike n' run, 5km i kano, nogle rebaktiviteter pls det løse.

Damn jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

I kan læse mere om holdet og følge os hen over sæsonen på adressen:
TeamSpejderSport.dk