Onsdag var jeg helt i ekstase. Jeg skulle bare en tur i skoven på mtb. Det kunne der slet ikke være tvivl om.
Fik samlet en god kammerat op, og så afsted.
Der er altså noget magisk over årets første sne.
Sidste år kan jeg huske, at det var en aftentur med løbesko og pandelampe.
I år gik turen altså ud på sporet i marselisborgskoven. Sneen havde kun lige lagt sig. Nedenunder var der stadig blødt og mudret.
Det var en smuk og dejlig tur. Men hjemme igen i bad blev jeg straks beordret i bad med tøjet på af kæresten. "Stop rør dig ikke og læn dig ikke op ad noget."
Nå ja, lidt mudder har jeg nok slæbt med ind, på trods af alt sneen.
På grejfronten kan jeg, som en sidebemærkning, nævne, at mine Time atac pedaler kom fint igennem sneen. En enkelt gang måtte jeg lige prøve et par gange. Men ellers strøg de fint i.
Mountainbikere med bl.a. spdpedaler, melder om sne der sætter sig godt fast. Mens mine erfaringer siger mig, at Time og Eggbeaters er sagen i sne.
De næste dage bød på en række løbeture i terræn. Det er også smukt og utroligt afstressende at løbe gennem uberørt sne i terrænet.
Det var ikke fordi at cykelturene lød så indbydende. MTB sporet var flere steder glat og bakkerne var næsten umulige at komme op ad, lød det.
At køre på landevejen på tynde racerdæk var bestemt heller ikke tillokkende.
Så uden flere spinningtimer i sigte resten af ugen, så havde hometraineren og den gode musik næsten vundet.
Indtil en kammerat får overtalt mig til at prøve at køre på landevejen med 2 bar i dækket på MTB. Vejene skulle være rimelig farbare syd for Aarhus.
Vi lagde ud med at køre mod Tranbjerg og Solbjerg. Vejene her var bestemt ikke særlig indbydende.
Og frem for at råbe forfra, bagfra, se op osv. Så endte vi med at råbe på isbjerg, sneklumper og de værste af slagsen; iskanter.
Vejene var fyldt med den ene iskant efter den anden. Tempoet var derefter. Langsomt og med tungen lige i munden.
Vi var tæt på at give op. Men pludselig rammer vi kommunegrænsen og vejene bliver fine og rare at køre på.
Vi får givet lidt gas nede omkring Jeksen og Pinds Mølle, inden vi vender snuden hjemad. Denne gang vi Gl. Harlev, SKibby og Brabrandstien. Denne vej er meget bedre ryddet og efter 2 timer og et kvarter står vi glade og tilfredse tilbage i Aarhus.
En god gang AdventureRace-træning med MTB på landevej og med låst forgaffel. Langt federe end at sidde på en larmende hometrainer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar