torsdag den 10. december 2009

Ti tip til den gode vintertræning

Vi kan ikke holde det skjult længere.
Vinteren er over os de næste mange måneder.

Hvis du vil komme ud på den anden side af vinteren uden at være sat helt af feltet, så er du simpelthen nødt til at finde en vej gennem mørket.

Jeg kommer her med ti tip der kan hjælpe dig igennem vinterens træning.
Udgangspunktet er dig der, ligesom undertegnede, godt kan lide multisport og gerne kaster dig ud i flere nye tiltag.

1: Sørg for at have noget godt lys. Skal formen holdes ved lige, så kommer du ikke udenom at træne i de mørke timer.
Overvej hvornår og til hvad lyset skal bruges til. Skal du bare kunne løbetræne på mørke stier. Er det nok med en kraftig cykellygte til landevejen. Eller skal du træne orienteringsløb eller MTB?
Du kan finde inspiration her, i en af mine guides til pandelamper.
Eller de billigere pandelamper her.

2: Træn varieret. Det er min erfaring, at vinteren lægger en dæmper på selv den største entusiast. Så planlæg noget forskelligt træning hen over vinteren.
Jeg bygger selv min vinter op over orienteringsløb, almindelige løbeture, landevejscykling, spinning og ture i skoven på enten crosscyklen eller MTB.



3: Sørg for at lave nogle træningsaftaler. Du kan enten træne i en klub eller med dine venner. Ved at have faste aftaler, er det sværere at falde i den store sofasump. Og hvis du gør, så er der afregning ved kasse et næste gang du skal ud og måle dig med vennerne.
Facebook er et oplagt værktøj. Skriv når du cykler en tur og hør om nogle venner vil med. På den måde bekræftiger i også hinanden i, at i rent faktisk får trænet.
Har du en blog, så brug den i samme henseende.

4: Sæt dig nogle mål. Det kan være individuelle mål, så som testture hvor du har en tid at leve op til. Eller det kan være konkurrencer hen over vinteren. Der arrangeres mere eller mindre seriøse træningsløb i både orientering, MTB-O, MTB og Cross hen over vinteren.
Udvælg nogle af disse som faste holdepunkter.

5: Undgå sofaen (eller komfortzonen, som vi har døbt den herhjemme hos os.) når du kommer træt hjem.
Forbered dig på, at de bløde puder kalder på dig. Bare lige et kvarter med Cykelmagasinet, henslængt på sofaen. Men tag dig iagt. Det er en røver og den stjæler din form. Tag i stedet et glas friskpresset juice og et stykke frugt inden du klæder om til træning.
Det er nemmere sagt end gjort, men undgår du komfortzonen, når du kommer ind ad døren. Så er der også meget større chance for at du rent faktisk kommer ud og træne.
Tillad dig så at være kæphøj efterfølgende. Du har fortjent det!

6: Uld! Uld er din bedste ven. Uanset om du løbetræner eller cykler, så vil en mellemtyk uldtrøje gøre underværker. Selv benytter jeg enten en Devold multisport eller Patagonia Merino 3.






7: Klæd dig på efter lag på lag princippet. Det er gammel visdom, men det virker. Hav enten uld inderst eller en helt tynd syntetisk svedtransporterende inderst. Begge dele virker efter hensigten. Til løb har jeg oftest blot uld og så en tynd vindtæt løbejakke på og et par tights (vinter eller semi-vinter). På cyklen er påklædningen en anelse varmere, specielt på landevejen. Det betyder en tykkere yderste skal og gerne en syntetisk trøje inderst. På benene har jeg også tykke vintertights ud over de sædvanlige short.

8: Mindsk kuldeudslippet. Her taler jeg mest om cykelturene. Sørg for at have noget på hovedet, ud over hjelmen selvfølgelig. Selv sværger jeg til en Buff. Har også tit en ekstra som halsklud. Dit håndled bør ikke være blottet. Sammensæt handsker og jakke, så de dækker over hinanden.
Handsker kan der siges meget om. Nogen fryser nemt og skal derfor have tykke tre-finger handsker, mens jeg har det fint med en femfinger, vindtæt udgave. Når først jeg er varm, så går det fint uanset at handsken er våd.
Jeg er nødt til lige at knytte endu en kommentar til min Buff. Danmarks førende cykelsite: feltet.dk, havde for ganske nylig en test af hjelmhuer.
Disse kan helt sikert også være rare at have på hovedet. Og er det mega koldt, så er en vindtæt hjelmhue sikkert varemere end en Buff.

Men skal du ud og købe nyt hovedbeklædning, så genovervej en Buff. Den er også perfekt til løb, kan hurtigt ændres til en pandebånd, hvis det bliver for varmt. Er det også for varmt, så slyng den omkring dit håndled, så generer den dig ikke efter at du har fået varmen.

9: Hold fødderne varme og tørre på cyklen. Her er der mange muligheder. Prøv dig frem med det du nu engang har hjemme i skabet, eller hvor du ikke skal ud og investere en herregård Det er meget individuelt, hvor meget vi fryser om fødderne.
Mine egne erfaringer er disse:
Til MTB klarer jeg mig med sommersko, uldsokker og en tyndt billigt vindtæt overtræk. Alt efter hvor ofte du må af og trække/støtte, så bliver dit overtræk slidt ufatteligt hurtigt. Har prøvet to dyre sager fra Giordana. De fungerer bare ikke mht. holdbarhed, så har jeg formået at køre en hel vinter med et sæt billige fra BBB. Mine seneste fra Grib Grab fik hurtigt slidt gjorden over underneden. Men da resten stadig fungerer, har jeg købt en ny gjord til at sy på.
Har du en evne til altid at få placeret foden i et mudder- eller vandhul, så gå efter en vandtæt sok eller en vandtæt vintersko.

På landevejen har jeg, indtil denne sæson, kørt med et tykt neoprenovertræk, sommersko og uldsokker. Men efter to timer i frostvejr er det virkelig blevet koldt. Så i år har jeg købt mig et par cykelsko med goretex. Indtil videre fungerer det fornuftigt med en uldsok. Bare jeg husker at lave lidt tågymnasitk med mellemrum. Når frosten virkelig sætter ind, skal de nok støttes op ad et neopren overtræk.

Endnu ikke testet: Vi afgiver også frygtelig meget varme ved anklerne, så jeg skal lige have transmogriffet et par uldsokker om til nogle rare ankelvarmere og se om det hjælper på tæernes evne til at holde varmen. Der kommer selvfølgelig en udmelding omkring det eksperiment her på bloggen til den tid.

10: Musik. Sørg for at have musik med ud i kulden og mørket. På lange seje træk på cyklen, hvor vinden blæser ind fra vest, Grenåvej er blottet for charme og Mols Bjerge ligner et månelandskab. På sådanne dage kom jeg aldrig op på beatet hvis ikke det var for mine gode venner i D-A-D, Muse, Psyched Up Janis eller Pearl Jam.

Ingen kommentarer: