søndag den 27. december 2009

Nobody is perfect

Således heller ikke denne blogs forfatter eller et tysk firma der normalt producerer kvalitet.

Det betyder at jeg jævnligt får kommentarer med omkring mine indlæg på bloggen. Enten ude i virkeligheden, på facebook eller her i kommentarfeltet på bloggen.

Og bliv endelig ved med det. Det er altid rart at få feedback på noget af det man skriver.

Særligt to indlæg har afstedkommet kommentarer, som jeg ikke kan sidde overhørig


Det første er et meget konkret spørgsål jeg har fået i relation til min test af store pandelamper.
Se indlægget ved at klikke her.

Spørgsmålet gik i sin enkelthed ud på, om en Light and Motion seca 700 er merprisen værd i forhold til Lupine Tesla 4 pandelampen?

Mit svar er ligeså klart. Nej - prisen på Lupine lamperne er rigtig god og fair.

Det lidt længere svar er, at Light and Motion nok er nødt til at justere deres priser, hvis de ikke skal tabe væsentlige markedsandele til Lupine.
Når det så er sagt, så skal Lupine simpelthen have en over nallerne for deres priser på ekstraudstyret.
kr. 350,- for et ekstra hjelmbeslag. Det er simpelt tyveri!

Den næste kommentar giver mig selv nogle lidt røde ører. Og stiller samtidig spørgsmålstegn ved den tyske grundighed.

Jeg anmeldte tidligere på året op til vintersæsonen det ultimative vinterdæk: Schwalbe Stelvio Plus.
Klik her for at læse indlægget fra august.

Eller det vil sige. Jeg anmeldte dækket som Schwalbe Durano Plus, og nævnte i indlægget, hvordan Stelvio havde skiftet navn til Durano.
Forvirret?


Det blev jeg også, da sæsonen gik i gang og den ene af mine træningskammerater efter den anden kunne melde om talrige punkteringer på deres Durano Plus dæk.
Hmm, jeg kører stadig rundt på mine Stelvio Plus uden punkteringer.

I en facebook diskussion, er jeg kommet frem til, at Schwalbe må have ændret på dækkets kvalitet.
Jeg er total blank overfor hvorfor et så stærkt brand som Schwalbe, vælger at forringe kvaliteten af et Spitze-produkt som Stelvio Plus var.

Måske jeg kan bringe svaret på bloggen i 2010???
Indtil da påtager jeg mig de røde ører for at anmelde Stelvio Plus under Durano Plus navnet...

4 kommentarer:

lars b sagde ...

Gode produkter falder ofte i kvalitet når de opkøbes af de store. Det værste af slagens var da Arc'teryx for 3 år siden blev opkøbt af Salomon.

Norrønas 2008 serie var heller ikke noget at råbe hurra for.

Tilak vil dog altid stå højt i mit hjerte. Kvalitet for pengene.
http://www.tilak.cz/?lang=en

lars b sagde ...

Hov forkert link.

http://tilak.cz/?lang=en&s=vyroba

Bjarke sagde ...

Hej Lars. Uden at male fanden på væggen. Så vil jeg da godt give dig ret i at pris og kvalitet ikke altid stemmer overens.

Det er bare så pokkers svært at hitte ud af hvornår og hvad man skal gå udenom.

Nå men vi må vel pare fortsætte med at teste og prøve os frem.

Du er ikke den første jeg møder som taler varmt om Tilak. Har dog anldrig testet det selv.

Milla Sofia, Alexander, Sara og Nikolaj sagde ...

Hej.

Jeg kommer lige med mine erfaringer. Jeg har sat marathon plus på begge mine cykler. Henholdsvis en "hybrid" racer jeg bruger til hverdagscykel og en MTB, der månedligt er på Marselisborgs MTB rute, og ellers kun bruges til adventure race. Hverdagscyklen kører ml. 150 og 200 km. om ugen på landevejen. Den har kørt i snart 3 år, uden en eneste punktering. Jeg er på andet dæksæt, som nu også er ved at være helt slidt ned.

MTB'en har jeg påmonteret disse http://www.allterraincycles.co.uk/product/117471.html som er et semi terræn dæk. Hårdt pumpet kører man faktisk kun på det tynde zig-zag spor i midten og som man kan trække en lige linie gennem. Det giver relativ lav rullemodstand på asfalten, men godt greb, hvis man ryger i terræn. Med lavt dæktryk fungerer det hæderligt på mudrede singletracks.

Nu er det jo så med lidt spænding at jeg læser om racerudgaven. Har lige sikret mig en cannondale caad 9 og har sat schwalbe udgaven på som i nævner.....nu håber jeg da de fungerer ligeså upåklageligt som på mine andre 2 cykler.

Mvh. Nikolaj