Så lykkedes det. Der er næsten gået tyve uger siden jeg blev opereret.Jeg har for første gang siden jeg blev skadet, løbet en 10 kilometer. Tag den knæ og andre svage kropsdele.
Efterhånden som jeg har øget distancerne uden de store problemer, så har jeg skulle holde lidt igen for ikke at øge for hurtigt.
Men i går sad den så lige i skabet. 10 km på en lettere kuperet rute.
Men ud over km-mærket, så er de kolde fakta godt nok stadig skræmmende.
Formen bliver hele tiden bedre, men en gennemsnitspuls på 177 slag, en maks. puls på 197 og en gennemsnitlig kilometertid på 4:57... bum bum bum. Det kan vist godt blive bedre hen over vinteren ;-)
Fik jeg fortalt, at jeg er mega stolt af min kæreste som løb og gennemførte Berlin Marathon!!!
Meniskskade update:
For de der læser dette indlæg som en del af min menisk-føljeton, så kommer her en lille status siden sidst.
Jeg er selvsagt på optur over hvor godt det går.
Jeg har stadig lidt gener på indersiden af knæet. Men ikke noget som jeg fornemmer er alvorligt. Jeg kan få det efter en løbetur. Evt. efter en hård og længere cykeltur.
Men af og til optræder det også tidligt på mine løbeture efter kun 2-3 km.
Men så længe det ikke er mere end det er nu, så ignorer jeg det mere eller mindre.
Jeg forsøger stadig at komme på vippebrættet hver dag, men intentionen stå ikke altid mål med udførelsen.
Endnu værre er det med mine styrketræningsøvelser.
Shame on you. Og fra i morgen er jeg tilbage i slave tilstanden, hvor kun en dag med hård hård træning er en undskyldning for at springe styrkeøvelserne over.
Gentag efter mig:
Ingen styrketræning er lig nye skader!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar