mandag den 19. juli 2010

Man må ikke gå ned på gear Andy

En floskel i cykelsporten og oplæg til et indlæg jeg ikke kan lade være med at skrive.

Danmark og lidt af resten af verden er på den anden ende pga. kæden der hoppede af på bjerget.

Jeg har selvfølgelig også min uforbeholdne mening.

Selvfølgelig er det ok at krudttønden fra Spanien kører da kæden hopper af.
Der er jo ikke tid til at stoppe op og spørge Andy om han pressede citronen og lavede et gearskifte der pressede geartransmissionen til det yderste.

Det er noget mere velkendt på mountainbike, at foretager du et uhensigtsmæssigt gearskifte på det forkerte tidspunkt, så er der altså stor risiko for grus i maskineriet. F. eks. en kæde der hopper af.


Jeg siger ikke det er det der sker for Andy Schleck.
Men det kunne være det der var sket.
Og hvad så, havde krudttønden ventet og spurgt til Andy om han selv var delvist skyld i uheldet, og Andy havde svaret "ja. Min fejl!" Skulle Andy så stoppe op og give krudttønden hans forspring tilbage?

Holdet er ikke kun de ni ryttere.
Holdet er også sportsdirektører, massører, læger, Fuentes og selvfølgelig mekanikkerne, samt udstyret som der nørdes igen og igen.

Disse faktorer får også ros når sejren køres i hus.
Men hvad nu hvis det var en mekanikkerfejl der gjorde at gearet ikke kunne holde hele etapen?
Eller at udstyret havde en fejl, så lige netop denne klinge havde svært ved at klare makspresset?
Skal udstyret så ikke også indgå som en naturlig del af gamet?

Sjovt er det i øvrigt at både Riis Cycling og Alexandra Vinukorovs hold satser hele butikken på SRAM, og sørme om ikke også begge kører Specialized.

Der er så mange ubekendte, men specielt spørgsmålet om Andy foretog gearskifte omkring uheldet synes jeg er mega spændende.
Det synes journalisterne åbenbart ikke???

Men altså. Kør for satan kør. Og det gjorde de.
Jeg syntes et kort øjeblik at krudttønden tøvede, mens Sanchez tog en beslutning om at køre.

Væk var trøjen, journalisterne spørger og aktørerne snakker løs.
Hvad jeg bed mærke i var:


Krudttønden hævder at han ikke så der var uheld hos Schleck.
Det er en kæmpe løgn. Men hey, jeg har aldrig stolet på pistolmanden fra Spanien aka krudttønden!

Riis siger at han ikke ville have kørt.
Nej det er også rigtigt Riis har jo altid gjort det etisk rigtige.
Den lille spejderdreng.

Basso røg ud da der ikke var anden vej.
Frank "Fuentes" fik lov at blive for ellers var lillebror skredet allerede dengang.


Nu skal indlægget her ikke handle om doping eller ej. Måske jeg roder mig ud i sådan et indlæg en anden dag...

Men mere min tanke om hvorvidt der var tale om en gearskiftefejl fra Andy Schleck?

Og selvfølgelig min holdning om, at de selvfølgelig skulle køre ræs på bjerget.
Som de gjorde på 3. etape og burde have gjort på 2. etape.

Enig eller uenig, så er jeg altid klar på en kommentar eller to.



Ingen kommentarer: