lørdag den 24. juli 2010

Ses vi i Aldi?

På et løbeforum så jeg en diskussion omkring en reklame fra Aldi. Fra engang i næste uge har de tilbud på en lille væskerygsæk, altså en lille løberygsæk, hvor der er plads til en drikkeblære og ikke meget andet.
Prisen er vist nok kr. 80,-

Jow jow, hvis du absolut vil kaste dine penge i havet. Så kan du da godt fise ned og købe den rygsæk.


Jeg har jo kun set billedet og hvad ved jeg egentlig om kvaliteten af en sådan væskerygsæk?

Jeg ved faktisk en del, har løbet med nogle stykker gennem årerne.

Jeg tror ikke på tanken om at alting bliver bedre og bedre jo dyrere det bliver.
Men jeg tror sgu heller ikke på at du for 80 kroner får en rygsæk hvor der er tænkt over hvordan pasformen er, jeg tror ikke på at blæren er antibakterielt behandlet og jeg tror slet ikke på at skidtet kan holde til at blive brugt.

Jeg fik på et tidspunkt mulighed for at teste to forskellige no-name væskerygsække. For begge var det en blandet landhandel. Jeg kunne da sagtens løbe et par ture med dem, men efter kort tid satte lynlåsen ud, så begyndte syningerne at falde fra hinanden og til sidst blev jeg faktisk lidt træt af tjansen som grejtester...

Jeg kan ikke se hvorfor Aldi med deres no-name kan præsentere os for noget bedre til den pris.
Men nu er tilbudet da givet videre til jer læsere.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg har en kollega der købte en i dag og den smage ad h... til og det værste er den ikke kan spændes med mavebæltet om ret mange, da den er ca 60-70 cm....helt ærligt jeg er temmelig tynd og vil ikke kunne holde ud at have korset på når jeg løber..