De står overfor deres første længere vandretur.
Valget er faldet på Skotland og West Highland Way. Et område jeg selv har været i to gange.
Snakken om turen til Skotland gav mig en stor trang til at komme tilbage til området.
Der er noget helt fortryllende ved de mange sukkertoppe, som jeg kalder de skotske bjerge.
De er ikke specielt høje. Ben Nevis, som er højeste bjerg i Skotland er på 1344 meter.
Området giver gode muligheder for at vandre ved foden af bjergene. Men også masser af muligheder som at komme til tops og opleve flotte eksponerede scenerier. The Mamores, som en del af området hedder. Er meget oplagt til længere ture eller dagsture.
Udover selve Skotland, så brugte vi en stor del af aftenen på at snakke grej og udstyr til turen.
En af de ting som vennerne virkelig manglede, var et ordentlig liggeunderlag.
Så her kommer mine anbefalinger til et par forskellige måder at tænke sit soveunderlag på.
Generelt er der tre ting der kan betyde noget for valget af underlag.
Vægten, tykkelsen og så isoleringsevnen, som angives ved en R-værdi. Jo højere jo bedre.
Hvad der er en høj nok værdi for dig handler i høj grad om temperaturerne, din sovepose og hvor træt du er, om du har fået nok at spise mm.
Så brug R-værdien til at sammenligne med, men jeg vil ikke mene at du kan bruge den til udelukkende at vurdere om underlaget er isolerende nok til dit behov.
Alle de underlag jeg her gennemgår, vil jeg mene har en ordentlig kvalitet. Vil du have det endnu billigere, så slå et smut forbi Jysk eller Harald Nyborg...
Billig med god komfort:
Betyder prisen noget, men vil du også gerne have god kvalitet og et selvoppusteligt underlag at ligge på, så er mit bud et:
Asivik Ultralight 5.0
Et underlag der vil kunne bruges om vinteren. Det er 5 cm tykt. Det giver en god blød seng. Jeg er personligt ikke til så tykke underlag. Men da jeg efterhånden har været på tur med flere der sværger til dem og er glad for komforten, så læner jeg mig op af deres erfaringer og anbefaler underlaget til den prisfokuserede komfortjæger.
Men lad dig ikke snyde af navnet 'Ultralight'. Underlaget vejer 900g og det er i min verden langt fra let.
Asivik Ultralight 5.0
183 x 51 x 5cm
R-værdi: 4.6
Vægt: 900g
Pris: 499,- hos Spejder Sport
Allround selvoppusteligt
Bevæger vi os væk fra de helt tykke på 5cm, så kommer vi ned i en tykkelse der hedder 3,8cm.
De er de mest almindelige og dermed også med en del brands på markedet der byder sig til.
Jeg vil ikke gennemgå dem alle. Men fremhæve to muligheder, da det er her de fleste ender med at købe deres næste selvoppustelige underlag.
God pris og udemærket Nordisk
Jeg var lidt i tvivl her. Skulle jeg vælge et traditionelt Therm-a-rest underlag, eller den frække danske producent.
Nationalfølelsen og prisen vandt over megabranded.
Nordisk Thale 3,8
Et underlag der er lidt af det hele, uden at brillere på andet end prisen. Men vægter jeg både pris, vægt og r-værdi. Så mener jeg faktisk at Nordisk Thale er et underlag som vil kunne tilfredsstille rigtig mange friluftsentusiasters behov.
For sølle kr. 499,- får du et underlag der kan bruges det meste af året, samtidig med at det altså ikke vejer lige så meget som nogle af konkurrenternes
Nordisk Thale 3,8
185 x 51 x 3,8
R-værdi: 2,9
Vægt: 790g
Pris: 499,- set hos bl.a. Toursport
Imponeret over detaljerne
Det er faktisk lidt af en fejl, kan man sige, jeg har aldrig set eller testet dette underlag fra Pacific Outdoor. Jeg kommer til min personlige måde at sammensætte underlag på. Det er en del af forklaringen Den anden del af forklaringen skal findes i, at jeg til min forbavselse endnu ikke har været på tur med nogen som har benyttet dette underlag.
Se det kan så undre mig såre...
Ud fra specifikationerne er her altså noget af en klar vinder. Både i teknisk kunnen og i hjertet.
Underlaget er konstrueret med forskellig tykkelse, alt efter hvor der er mest behov for isolering i forhold til vores kropsbygninger. Torsoen har mere brug for beskyttelse end f.eks. vores ben.
Det sparer vægt og tykkelse på underlaget.
Alligevel er det velegnet til det meste fra forår til efterår.
Underlaget er tilmed produceret så miljøvenligt som det nu har været muligt. Skummet er bl.a. 40% palmeolie og en overside, der er genbrugspolyester, som vi har set det i mange år fra bl.a. Patagonia.
Jeg kan ikke sige meget andet end at I like, og håber på at få mulighed for sådan rigtig at teste et af disse underlag. Snart tak.
Pacific Outdoor Peak Oyl Lite Regular
185 x 51 x 2,5
R-værdi: 3-4 (afhængig af hvor på underlaget)
Vægt: 539g
Pris: 599,- set hos bl.a. Toursport
Min personlige kombi af underlag
Som rosinen i pølseenden kommer her min egen favorit.
Det er letvægtsvandring uden at gå på kompromis med komfort.
Til letvægts sommervandring bruger jeg kun et kort tyndt selvoppusteligt Prolite small fra Therm-a-rest.
Underlaget vejer sølle 310g, dækker min torso og giver mig en god nats søvn.
Er det lidt koldt eller klamt i bunden af teltet. Så ryger den tomme rygsæk ned under benene. Så bliver de også løftet en smule i løbet af natten.
Bliver det koldere i vejret, eller er vægten ikke tvingende nødvendig at holde nede, så supplerer jeg med et skumunderlag nedenunder. Det samme på ture i kajak, hvor der er god plads i pakrummet.
Rod i teltet.
Men du kan se to Prolite small oven på hver sit skumunderlag.
Tror billedet er fra stranden på Rømø.
På kajak rundt i Danmark for et par år siden.
Men du kan se to Prolite small oven på hver sit skumunderlag.
Tror billedet er fra stranden på Rømø.
På kajak rundt i Danmark for et par år siden.
Pt. er mit favoritunderlag af skum et z-lite, men har tidligere brugt et Ridge Rest. Begge er også fra therm-a-arest.
Ud over at give mig en mulighed af kombinationer alt efter vejr, komfort og vægtoptimeret fokus, så giver, det at medbringe et skumunderlag, mig en tryghed for at smide mit underlag ud på skærgårdens klipper, tæt på gnisterne fra bålet eller på en skovbund med spredte tårne.
Det er faktisk en detalje, som jeg ikke savnede de år hvor jeg brugte et traditionelt langt selvoppusteligt. Men efter at have fået rygsækken stjålet og derefter gentænkt grejindkøbene, er jeg blevet meget tilfreds med at have både skum og selvoppusteligt med på mange af mine ture.
Du kunne jo overveje at supplere dit selvoppustelige underlag med en lille skumsiddepude til pauserne?
Bare husk at få et med lukkede celler, så det ikke suger vand.
Z-lite skumulderlag:
183 x 51 x 2cm
R-værdi 2,2
Vægt: 425g
Pris: 299,- hos SpejderGear.dk
Prolite small:
119 x 51 x 2,5
R-værdi: 2,2
Vægt: 310g
Pris: 699,- hos Friluftsland
Jeg håber du kunne bruge gennemgangen til noget.
Har du selv gode erfaringer med et underlag eller kombination af underlag. Så er du MEGET velkommen til at smide en kommentar så andre læsere kan få glæde af netop dine erfaringer.
Og husk nu at komme ud og bruge dit grej ik'?
4 kommentarer:
Et "skide underlag" det har jeg alligevel aldrig hørt om før ;o)
Jeg kan fuldt ud forstå dit valg og ville også vælge det samme...hvis ikke jeg så manglede min stol!! Jeg bruger et almindelig længde selvoppusteligt og har et lille stole-bræk dertil. Det giver stor komformt at kunne slappe af i stolen efter en lang vandredag. Det er specielt ryggen som bliver aflastet...ahh det er hele vægten værd :o)
Hej Bjarke
Jeg har haft problemer med, at jeg glider af de selvoppustelige thermarest underlag, har de fået løst det problem?
Signe
@Kengis haha, ja man kan jo lægge trykket som man lyster.
Jeg har set stolen nogle gange. Lidt midsundelig kan jeg også blive. Men den er altså for meget vægt for mig endnu at slæbe den med. Mon den kan foldes ind i et skumunderlag???
Jeg blir jo ikke yngre og en dag må jeg da have en stol.
@Signe Jeg har ikke døjet med det selv. Kun på ganske stejl overnatning.
Jeg ved at de har arbejdet med problematikken. Om det er blevet bedre ved jeg ikke.
Ellers så prøv at klister noget af det her på. Dæk et felt på ca. 30 x 30 cm og se om ikke det hjælper:
http://www.rugsdirect.co.uk/osb/itemdetails.cfm/ID/7
Send en kommentar