mandag den 17. maj 2010

SYG!!!

Jeg er minus oplagt. Indlæget her kommer sikker til at afspejle dette. Så bær over med mig.

Jeg sidder med solen ind af vinduet. Vejret er skide smukt.
Men jeg sidder i dunvest og fryser.

Det er en lettelse af være syg.
En lettelse fordi det ligesom forklarer noget, hvis ikke hele årsagen til min deroute i Rold Skov i weekenden.

Har du læst med i dagene op til, så vil du vide, at jeg havde gjort hjemmearbejdet fornuftigt.
Da jeg jo godt ved at formen ikke spiller maks, så havde jeg forberedt mig på et hårdt løb mentalt.

En ting havde jeg dog ikke gjort godt nok og det skulle blive fatalt.

Hjemme i Aarhus har vi et stykke af granskoven, som vi kalder for regnbuesporet.
Det er mega teknisk. Små bakker op/ned. Ikke sygt hårdt. Men hele tiden sving og op og ned.

Jeg er pisse elendig til den slags teknisk kørsel.

Så var scenen ligesom sat til 24 timer i Rold skov til Giant 24.

Jeg ankommer i god tid og pakker ud og gør klar.
Snakker lidt med nogle folk.
Thomas Bundgaard siger hej og slynger i forbifarten ud, at ruten er hård, teknisk og ligner regnbuesporet.

Tak for lort tænker jeg. Thomas er et fysisk pragteksemplar og han siger den er hård... hmmm
Det med regnbuesporet vælger jeg at overhøre.

Jeg sætter min lid til regnen. Jeg er mentalt klar til at rykke når regnen kommer. Så fcuking klar!!!

Tre - to - en - START
Starten gik. Kø kø kø og så kom jeg endelig fri af alle de andre. Sådan en start kan man nok ikke undgå, når sporet bare sarter ud i snørklede singletrack på små bakker.

Jeg kendte som sagt ikke sporet, så første omgang gik med at opleve hvad der kom.
De første 8 km var sgu regnbuen om igen. Så noget grusvejsræs i strid modvind, tilbage på snørklede tracks og så mål. Et enkelt mega fedt stykke, som nogen kaldte cypress-stykket eller noget i den dur.

Runder målområdet efter en god time. Tempoet er tilpasset 24 timer og moralen stadig fin nok. I pit står Henrik Kirk fra 1900mtb og langer mig en ny flaske. Fedt med opbakning. Han var der for at støtte kæresten, der kørte solo 9+6 timer.

Kører ud på runde to men humøret bevaret. Men kort ude på ruten mister jeg energi og den positive energi forsvinder.
Der er ikke meget overskud i kroppen, ruten begynder at irritere mig og jeg glæder mig faktisk til regnen kommer.
Jeg har forberedt mig på kaskader af regn. Da mit dalende humør og energi overrasker mig, vender jeg mig mod alt det jeg har forberedt mig på. Derfor vender jeg mig mod at regnen kan få mig på rette køl igen. Så vil jeg være ovenpå mens igen tror jeg.

Tredje runde og regnen kommer væltende ned. Ruten bliver snasket og jeg må af første gang og trække op ad en stigning.
Min teknik er elendig, jeg får ikke noget fart med ind på stigningerne og dermed også op ad bakke big time når der skal trædes.
Jeg har ingen energi. Det er sgu lidt håbløst. Jeg burde ikke være så drænet for kræfter så hurtigt.
På det her tidspunkt har jeg jo ingen ide om at jeg har sygdom i kroppen. Jeg forstår bare ikke rigtig signalerne. Jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker på at trække mig ud af løbet.
Jaja ruten er ikke min kop te, men derfra og så til at udgå.
Jeg burde bare kunne indstille mig på forholdene. Men ingen energi. Så jeg er et mulehård fra at køre ud.

Så kommer Thomas Bundgaard susende forbi. Med en mega opmuntrende kommentar. Sådan føles det i hvert fald. Jeg kører ikke ud, men i pit. Nedslået. Nupper en godbid fra kassen, får endnu flere opmuntrende ord med på vejen fra Henrik.
Henrik læser også med på bloggen kan jeg forstå. For han mener bestemt ikke at jeg kan udgå med det positive indlæg jeg skrev op til.


Nå nej. Han har ret, så jeg triller hurtigt videre ud på runde fire.
Ak og ve. Ruten er godt kørt op og det føles som en kamp uden lige at komme ud til 8km mærket.
På grusstykket prøver jeg at åbne op for energien. Men der sker bare intet. Jeg står stille. Johnny Jørgensen kommer op. Opmuntrende kommentarer fra ham.
Men jeg er færdig. Der er intet at skyde med.


Jeg er slukøret, da jeg kommer ind til mål efter mere end 2 timer på sporet.
Jeg er slukøret og kører direkte ud og finder en tang og klipper chippen.
Jeg er slukøret fordi jeg ikke er tilfreds med mig selv og den handling jeg foretager.

Med sygdom i kroppen kæmpede jeg mod overmagten.
Jeg fik seks timer på sporet. Kørte hjem om aftenen og kig til køjs.
Siden har jeg så brugt 17 timer på at sove. Lige nu hænger jeg foran tasterne og prøver at få et nogenlunde sammenhængende indlæg ud af det til bloggen.
Jeg sidder stadig i dunvest og småfryser.

Men var det ok at stå af ræset bare fordi ruten ikke var min kop te?
Ville jeg være stået af hvis det havde været et mega fedt adventure race?
Nej det ville jeg nok ikke. Måske jeg så senere var blevet tvunget ud af sygdommen? Men så tidligt var jeg ikke hoppet af et AR. Det ved jeg.

Det er ikke sjovt at være stået af så langt fra målet, eller så kort inde i lidelserne.
Men bottom line er, at jeg i tre runder kørte rundt og syntes at det hele stank langt væk. At det slet ikke var sjovt.
Derfor stod jeg af - uden overskud og uden udsigt til at det skulle vendte til at blive hårdt på den sjove måde.

Jeg skal vende det til det positive. Yep det skal jeg sku.

Jeg nåede ikke at køre længe nok til at få siddesår i røven! og det er satme rart.

7 kommentarer:

n sagde ...

Ohøj mr. Bjafle......Shit happens....

Tja, en røvtur blev det (og var også forventet her fra den varme stue lørdag aften hvor regnen silende ned, jeg misundte Jer ikke ).....men tro mig. Livet kan føles meget værre :-( og at kæmpe mod elementerne, og nogen gange sig selv, kan være forgæves....men er også det der holder os oppe.

Mvh...ham med solbrillerne :-)

Simon Grimstrup sagde ...

Hej Bjarke
Op med humøret! Du har det jo skide godt - og et eller andet sted, har du jo sparet atmosfæren for en smule CO2....
Der er et nyt eventyr lige om hjørnet!

Bjarke sagde ...

Hey drenge. Tak for opbakningen. Hvis jeg lyder hen ved døende, så er det nok en lille smule fra verdens sande tilstand og jeg flyder stadig ovenvande ;-)
Men jeg ønsker mig en iPad. Det må være det optimale legetøj på sofaen under tæppet på en solskinsdag.

n sagde ...

Jeg syntes du har fortjent en ipad.....og forklar lige min kone at det har jeg også...... + en ny racercykel
;-)

Niels sagde ...

Hej Bjarke.
Du har kæmpet dig tilbage fra en frustrerende skade sidste år, så du kommer også igen fra det her. God bedring!

Bjarke sagde ...

Tak for opmuntrende ord. Det var bare en møgoplevelse at udgå på den måde.
Men nu er jeg frisk igen.

Fik ingen iPad, men måtte "nøjes" med min adroid tlf i sengen.

Kengis sagde ...

Godt at høre du er ovenpå igen! :) Ærgeligt du måtte udgå - men når kroppen melder pas må man jo lystre. Jeg havde ellers glædet mig til en fantastisk fortælling med masser af mudder og siddesår :P