fredag den 14. maj 2010

24 timer i sadlen. Hvem ville ikke bytte?

Hvis du har planlagt en udflugt som indebærer mountainbike i 24 timer, sprøde tracks og duften af grill. Men har glemt at tage moder natur og DMI i ed.


Så står den på mental træning, gode overtalelsesevner.

For mit eget vedkommende er den mentale træning noget jeg føler mig godt rustet udi.
Et hurtigt spørgsmål om hvordan det gik i Hørsholm for et par år siden does the trick.

- Jo, det gik såmænd fint. Indtil jeg spiste morgenmad i teltet, fik ondt af mig selv og luskede ud af bagdøren...

Så lærte jeg den lektie.
Uden et hold som backup, som der er på adventure races, så var der kun en til at have ondt af mig. Og det var mig selv.

Det kommer til at gøre ondt at sidde på en mtb i 24 timer. That's it.

Men det regner jo og jeg bliver våd, ruten smattet og hård.
- Tjek! Men jeg bliver ikke i sengen af den grund.


Tænk på alle dem der kører i hold. Hold kæft de får det hårdt.

De skal:
- Skifte tøj i tide og utide. På et tidspunkt har de ikke mere tørt cykeltøj og skal i det våde.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

- De bliver vækket og skal op og ud på cyklen.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

- Kommer til at spise den svært fordøjelige, men sikkert gode, mad arrangørerne serverer.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

Don't do it...

- De skal gå og ordne cykel og være nervøs for om den nu spiller på næste tur.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

-De skal høre på de andres dårligdomme når de kommer ind efter 26km.
Jeg skal bare træde i pedalerne og ikke tænke på det.

-De skal slås om hvem der skal opleve solopgangen på sporet, de skal slås om hvem der skal køre den første tur, de skal slås om hvem der skal have de fede nightride ture, de skal slås om hvem der skal køre i mål kl 11:59.

Jeg skal bare træde i pedalerne og får det hele med!!!

http://billig-proteinpulver.dk/

2 kommentarer:

Kengis sagde ...

Hahaha det er en god indstilling at have! Pøj pøj.
Jeg skal sende dig de bedste tanker når jeg gennemblødt og mudret bevæger mig rundt på Amager til a-race. :o)

Niels Blok sagde ...

God fornøjelse.... Husk snorkel! :-)