Træningsplanlægningen der gik i vasken
Jeg er begyndt at kigge nærmere på fællestræningen med min mtb klub 1900mtb.
Jeg kan som sagt det hele på en cykel nu. Men noget går bedre end andet.
Den meget tekniske træning med konstante stød igennem kroppen og op og ned i sadlen. Det er ikke lige min livret. Jeg har ikke fået store smerter i knæet derved endnu, men kan fornemme hvordan knæet ikke føles helt stabilt ved disse øvelser endnu.
Tirsdag tog jeg således til fællestræning i klubben, den stod på bakke intervaller. Det planlagde jeg så træningen i dagene op til efter.
Det var lækkert at møde op og hilse på klubben igen. Men så holdt det fede også op.
Op til intervaltræningen, synes jeg det kræver en mental opladning for at kunne give den maks.
Men efter opvarmningen ændrede klubtræneren, den store Obama, planerne til 6 dages løb. En træning der netop er præget af teknik og høj fart.
Farvel og tak til klubben og jeg begav mig ud på fem hårde bakke intervaller på egen hånd.
Jeg fik da presset saft og kraft ud af benene. Fint nok. Men alligevel rimelig øv-agtigt at møde op til en klubtræning, som midt i det hele ændre karakter...
Træt og veltilpas hjemme igen, så ringer telefonen.
Det er Lars, en god spejderven som også har været igennem en knæ opperation. Han ødelagde korsbåndet i vinters på ski.
Lars vil have mig med ud på sporet i morgen.
Jeg takker ja tak og begynder derefter at kigge bekymret på mine godt brugte ben.
Selv om vi begge er i gang med genoptræning, så er der ingen der giver sig når Lars og jeg træner sammen. Det er god gas hele vejen igennem.
Onsdag aften stod den altså igen på hård træning på mountainbiken og endnu en god uge i genoptræningen er ovre.
The Massive 2024 Sportswatch Year in Review with DesFit
-
It’s December - and you know what that means: It’s time for the annual
(and sprawling) - Sportswatch Year in Review video! This marks half a
decade in a ...
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar