Jeg kan berette om både løbetur og mountainbike.
Som jeg skrev i slutningen af sidste indlæg, så var jeg optimistisk mht. at begynde at løbetræne igen.
Min kæreste Marianne, fysioterapeuten, eksperten eller træningscoach - Skøn kvinde har mange navne - havde anbefalet mig snart at prøve at løbe en kort tur igen. Så det gjorde jeg.
Løbeturen bød på tre kilometer i skoven.
I et meget roligt tempo. Men ikke desto mindre en løbetur på tre kilometer!
Det gik strygende. Ingen smerter på siden af det opererede knæ.
Måske mærker jeg lidt ømhed. Det er så svært at definere hvad der må være og hvad der helst ikke skal være der af smerter eller ømhed. Så jeg går efter mavefornemmelsen, og den siger mig, at det jeg mærker, det er helt ok at det er der.
Jeg har da også været i stand til at cykle dagen efter.
Desuden stod denne uge på en tur til Samsø og besøge noget af Mariannes familie. Vi besluttede os for at tage mountainbikes derover. Det var meget hyggeligt, selv om turen derover, hvor vi fulgtes ad, primært gik ad asfalt.
Jeg tog hjem et par dage før end Marianne, og så snart jeg ramte skoven på turen fra Hou - Aarhus kunne jeg ikke stå for fristelsen.
Swiiing!!! og så befandt mig og Rivetten os på mountainbike sporet. Måske ikke skide velovervejet at forsøge mig med mountainbike igen netop nu, hvor jeg hade ca. 10 kilo i rygsækken.Men op over bakker, gennem mudder og glatte rødder det gik. Og det gik godt! Kørte kun ca. 10km på selve sporet, men fik ingen større reaktion i knæet dagen efter.
To dage senere skulle Marianne så hjem. Jeg kørte hende i møde, igen gennem mountainbikesporet ned i bunden af skoven.
Fik også overtalt Marianne til at vi kørte sporet hjem. Det gik godt og var faktisk første gang vi var ude og køre mountainbike sammen.
Men sikkert ikke sidste gang. Ligesom jeg stadig har meget teknisk at lære fra mine klubkammerater, så kunne jeg give gode råd og ikke mindst overbevise Marianne om hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at køre igennem af mudder, rødder mm.
Så jeg håber da hun har mod på at trille en tur med mig igen en dag...
Jeg skal i hvert fald til at træne noget mere i skoven igen, nu hvor jeg kan mærke at en times tid kan knæet godt holde til.
Det skal siges, at jeg på de mest tekniske stykker holder lidt igen. Situationen hvor du står op i sadlen og bruger knæet meget aktivt for både at træde rundt i pedalerne og holde balancen samtidig med at cyklen slår op/ned og til siden i det ujævne terræn. Disse spidsbelastninger kan jeg godt mærke i knæet og passer derfor på med ikke at gå for langt.
Men for fa..... hvor er det fedt at være endnu mere i gang med det jeg holder så meget af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar