Flere gange har jeg tænkt, at nu kunne jeg nok komme ud og træne på landevejen og væk fra en lummer tjans indendøre på hometrainer.
Og i denne uge skulle det så være. Men mere om det senere.
I sidste uge satte jeg min genoptræning i system efter tre punkter:
1) Sport og bevægelse
2) Styrketræning
3) Balancetræning for at stabilicere mit knæ
Disse tre punkter var igen i fokus i uge 4.
Punkt 2:Styrketræningen foregik hver anden dag efter samme foreskrift som i uge 3.
Englehop uden hop og på strækte tæer!
Jeg gennemførte det antal øvelser som jeg nu syntes at knæet kunne holde til.
En gang hver anden dag.
Punkt 3:
Balancetræningen fortsatte sin fremgang på vippebrættet. Efter nogle dage eller måske nærmere fire dage. Så lykkeds det mig at stå i ti minutter selvstændigt samtidig med at jeg kunne lave de øvelser som jeg linkede til i uge 3.
Skide godt Egon - og hvad så?
Næste skridt var, at jeg nu minimum skulle stå der i ti minutter, men gerne mere hvis jeg syntes det var overkommeligt.
Ud fra et trænisngsynspunkt var det helt fint. Men igen en kedelig beskæftigelse.
Løsningen er blevet, at jeg ser et eller andet spændende program på min pc. Enten på nettet eller dvd.
Så går tiden og der kan nemt gå en halv time med at stå på vippebræt.
Øvelserne er også blevet udvidet til at indebære knæbøjninger.
Igen er parolen: Langsomt men sikkert. Ned i knæ og op igen, mens jeg søger at holde brættet helt i ro.
Punkt 1:
Yes. Det er det der er det sjove.
Jeg går stadig ture på ca. 4 kilometer og træner på cykel hver anden dag.
Men i denne uge tog jeg et valg. Jeg ville ud i solen.
Så jeg tog raceren og kørte godt 16km ned til Beder og besøge Lydik fra mit Adnventure Race Team. Vi fik os en lille snak i solen og jeg trillede hjem over.
Det blev til 34km.
Jeg pressede mig ikke maks, men kørte dog godt til på bakkerne.
Dog foregik al cykling siddende i sadlen. De vrid som knæet får ved at stå op i sadlen er ikke fordelagtige. Så den del er stadig strengt forbudt!
Onsdag kaldte landevejen igen. En anden af mine kammerater spurgte om jeg skulle med ud. Og da han er ny indenfor cyklingen, tog jeg ham med en tur syd for Aarhus og viste ham nogle gode ruter. Han havde sgu gode ben og jeg kunne ikke rigtigmærke noget til skaden efter 28km. Så jeg foreslog en lidt længere tur end først planlagt.
Og så tog fanden ved mig. På vej op ad en bakke ville jeg presse os begge maks. Men jeg fornemmede at Rasmus bed sig fast i røven på mig. Så jeg tabte totalt hovedet og rejste mig op i sadlen, strammede kæden og fyrede en bakkespurt af.Rasmus havde kunet sætte mig på de lange lige stræk, men nu røg han af med et brag og stod plantet som et andet træ i Hartzen!
Der gik ikke mange kilometer før end jeg kunne mærke en ømhed i mit knæ. Og efterhånden som vi nærmede os Aarhus blev det bare mere og mere ømt.
For satan da osse!!!
En skide lille bakke udenfor Mårslet og jeg kan ikke lade være med at finde vinderinstinket frem og skider højt og helligt på min skade.
Det var sidste dag i uge 4 og her sad jeg om eftermiddagen med de største smerter i flere uger. Humpende kunne jeg konstatere at det vist ikke var verdens klogeste træningstur...
Dumt dumt dumt!!!
Tag: Menisk09
Ingen kommentarer:
Send en kommentar