81 poster senere...

Så er jeg hjemme igen efter et firedages smut til Sverige på MTB-O camp.

Det var bestemt en fed oplevelse med fem meget forskellige løb.
I alt havde arrangørerne sat 82 poster ud fordelt over de fire dage.

Ja ja. den skarpsindige læser har allerede bemærket overskriften. Men mere om det om lidt hvis du læser videre.

Jeg er så fyldt med sanseindtryk, så løbene bliver delt op i flere blogindlæg. De første to løb får du her:

Har du travlt med at surfe videre er her det hurtige referat fra alle fem løb.

Mørkt, Bumlet spurtopgør, Crying mile, Skide sjovt og absolut tømt for kræfter!

Torsdag aften lagde vi ud med et natløb i den lokale skov.
Så på med lampen og afsted.
På trods af at jeg ikke har siddet på cyklen med et kort siden efteråret, så går det faktisk ganske udemærket.

Jeg har været ret spændt på niveauet.

På MTB-O Camp kan du tilmelde dig kort, lang eller elite.
Eliten kender jeg jo godt. Det er mine klubkammerater som har både VM og EM medaljer hængende derhjemme i skabet. Dem kan jeg sgu ikke følge med.

Alligevel har jeg tilmeldt mig elitebanerne.
Jeg er med for at få træning og lære af de bedste. Kører jeg ikke de samme baner, så kan jeg ikke sidde med ved middagsbordet og snakke vejvalg.

På dette første løb kommer jeg i mål som nummer 43 ud af 51 startende.
Tre af stjernerne har fejlklip, men jeg slår også nogle stykker i ren duel.

Mit mål for campen bliver at holde mig væk fra sidstepladsen.
Og så ellers bare komme ud i skoven og have det sjovt, få lårene til at brænde lidt og lære noget nyt.

Dag 2 er langdistance
Terrænet er en blanding af seje bakker og militært øvelsesterræn.
Der er samlet start og en makstid på to timer.

Jeg har ærlig talt været noget nervøs for denne dag. To timer er ikke meget og kommer jeg banen rundt indenfor tiden?

Starten er ret så fed en oplevelse. Løbet gives frit og de forskellige baner flyver til højre og venstre omkring ørene på mig.

Kort fra langdistancen, ikke mine vejvalg

Jeg holder mit eget vejvalg og kommer hurtigt ud i det kuperede og bumlede øvelsesterræn. Hele syv ud af de ti poster ligger inde i 100% gult område.
Så formiddagen går med at køre på store grusstier op og ned og så ind over knoldede enge.

Det er hårdt og ud fra post 9 er jeg ca. 50 sekunder efter en tysker.
Han tager vejvalget ligepå. Jeg overvejer kort at gå efter ham igennem de skide knolde.
Men fornemmer at det vil være for hårdt og at jeg ikke kan hente ham den vej.
Så tager vejvalget udenom. Det er længere og jeg må ned for igen at køre op. Men det foregår på grusveje.

Det er det rigtige valg. Ved post 10 er jeg ca. 20 sekunder foran tyskeren.
På vej fra post 10 og til mål udspiller sig den vildeste duel.
Hvem siger der ikke også kan være kamp om pladserne længere nede i feltet.

Tysker-gutten kommer op til mig på en bakke. I et voldsomt tempo kører han forbi.
Jeg skruer lidt på farten og strammer kæden, men kan ikke følge hans acceleration.
Det kan han heller ikke selv, så jeg kommer op til ham igen.
Nu kommer vi så op på toppen. Resten af vejen går det ned ad.

Jeg lægger mig på hjul og afventer.
Tyskeren kigger sig over skulderen og sætter farten helt ned.
Her dummer jeg mig nok lidt og tager teten. Sætter fuld skrue på og håber på at kunne sætte ham. Ikke særlig sandsynligt ned ad bakke vel?

Nu koncentrer jeg mig så bare om at forberede mig på kampen ved mål posten.

I MTB-O er det ikke en målstreg, men en post der skal stemples.
Jeg tænker det igennem et par gange. Hvor sent kan jeg begynde og bremse ned. Kommer tyskeren mon susende forbi mig om lidt?

Så er posten der. Jeg nærmest brager ind i den med bremserne trykkede i bund og højre arm fri af styret og på vej med min SI-brik til at stemple posten.
Tyskeren skænker jeg ikke en tanke. Bare få stemplet først.

Jeg stempler og kigger mig nu rundt efter tyskeren???
Han står i en støvsky ude på vejen og har misset den lille sidevej hvor posten stod få meter inde på.

Og sådan gik det til at jeg "vandt" mit første spurtopgør efter en samlet start i MTB-O.

Resultatet? Tyskeren blev sidst og jeg tog en fornem næstsidsteplads.

Næst efter at spurte om sejren, så bliver det da ikke meget større?

Læs med de kommende dage når jeg får fordøjet de sidste tre løb plus det løse.