Optursdag

I dag var bare en af de der rigtig rigtig gode dage.

Jeg aner ikke hvad jeg holder i hånden.
Skulle bare bruge et billede hvor jeg smiler over hele femøren.
Måske jeg laver flødeskum?

Siden jeg rykkede syd for Aarhus, har jeg også fundet mig en tjans som Tropsleder i den lokale spejdertrop. Det Danske Spejderkorps - naturligvis.

Det er dælme lidt mærkeligt at komme ind i en ny gruppe med deres traditioner samt måder at gøre tingene på. Specielt når man hele sit liv har været i en og samme gruppe ude på Djursland.

Nå men i dag fik jeg så mulighed for at sætte et af mine særpræg på min nye gruppe og i særdeleshed mine nye spejdere.
Jeg havde lavet et regulært orienteringsløb for de ældste patruljeledere og assistenter i skoven.
Ikke særlig langt. Med 12 poster af forskellig sværhedsgrad. Fra let til tæt på svær.

Dagens vinder på banen. 2,6 km på 33:41
Præmien var stor hædder og lidt produkter fra High5 og Maxim som jeg fandt på grejreolen

De fik at vide, at det var ok at springe poster over (jeg havde jo ingen ide om deres niveau endnu). Men at det gav en psykotidsstraf på 15 minutter pr. post.

Så blev de ellers sendt afsted en efter en.

Ikke alle poster var lige "flinkt" placeret. Bemærk ringene i vandet.
Men han faldt ikke i.

Flashback
Mens de løb rundt derude i skoven med den dejlige lysegrønne skovbund, så sad jeg og funderede over hvordan spejderiet var min indgang til adventure race og orientering.
Der var da mange ting som spejder der var sjove og lærerige.
Men det var nu det der med at finde vej, som jeg var virkelig god til.

Da jeg så begyndte at køre adventure race, meldte jeg mig ind i orienteringsklubben OK Pan.
Habilt løbende og hammergod til at finde vej.
Altså indtil de første træninger.

Jeg fik så mange stryg så du tror det er løgn.
Som pile skudt afsted som vildskud, for alle mine nye klubkammerater ud i skoven på en gaflet træningsbane.
Bum bum... så kan jeg måske alligevel lære mere end jeg troede, tænkte jeg mens jeg cyklede hjem fra træning.
Siden er det blevet til rigtig mange træningstimer i OK Pan - og jeg lærer stadig nye ninjatricks.


Efter en god halv time kommer den første spejder i mål.
Så kommer den næste og den næste. Indtil alle er i mål.
De fleste fandt alle posterne. Og vigtigst af alt, så er de et stort smil.
Se det varmer mit orienteringshjerte.
Umotiveret går de også i gang med at diskutere vejvalg og spørger til hvordan jeg ville vælge at komme igennem skoven ud til post seks?


Jeg smiler igen og glæder mig allerede til næste gang jeg skal have de unge mennesker med i skoven. Så skruer vi lidt på længde og sværhedsgrad. Nu ved jeg jo at de kan li' det!