Bare knæ og blå uniform

Der har næsten. Og også kun næsten været lidt for meget fokus på cyklen her på bloggen.

Det råder jeg bod på i dag med en grejtest rettet mod vandrefolket og spejdere med bare blå knæ i særdeleshed.

Trætte spejdere på natløb

Der gik mange år før jeg lærte at sætte pris på et par gamacher, bare navnet fik mig på bedre tanker.
Men da jeg sammen med min gamle spejdertrop besluttede mig for at tage Shorty mærket, så gik den gode snak om hvordan vi bedst kom gennem året uden de store forfrysninger og våde strømper.

Kort fortalt er Shorty mærket et uofficielt spejdermærke tildelt til den spejder der i et helt kalenderår møder op til alle møder og ture med bare knæ.

Knæstrømper i bedste old school stil er tilladt, men i regn, vådt græs og mudrede skove bliver de våde og klamme.
Der kommer gamacherne ind i billedet, og burde egentlig have været det længe længe før.

Gamacherne hindrer strømper eller bukser i at blive pjask våde i morgenduggen. De er praktiske i og med at de også beskytter et par vandrestøvler mod at blive fyldt med små kviste.


Modellen som jeg købte dengang for nogle år siden er Sea to Summit Alpine Gore-Tex gaiters.

Det er en simpel no nonsens gamache

Den har en solid gjord af gummi der går under støvlen. Den kan udskiftes hvis den bliver slidt. Min holder fin stand endnu. Selve gamachen er i gore-tex materialer og behagelig nok gennem en hel dag. På en varm sommerdag med meget mudder (de var med på Roskilde Festival i 2007 i mudderbadet) kan de godt blive lidt varme.
Fortil lukker de tæt via en bred velcro og øverst med en snørre.


Mine Sea to Summit Alpine gamacher er ikke længere super kønne at se på. Men de er still going strong og kan varmt anbefales.
Bare det faktum at den selv samme model stadig er på markedet, må siges at være et kvalitetsstempel.