Månedens Muse

Et nyt tiltag her på bloggen bliver 'Månedens Muse'.

Nogen dage mangler jeg lidt inspiration til hvad der skal skrives om på bloggen.
Så bruger jeg ofte min statistik fra Google Analytics.

Man kan sige at min anmeldelse af pandelamper kommer som en følge af at rigtig mange søger på google på noget med pandelamper. Enten producenter som Silva, Mila eller Light & Motion. Andre gange er det fraser som "Bedste lygte til mtb" eller "Pandelampe test lumen".

Men andre gange kommer der nogle sjove søgninger som sender besøgende ind på bjafle.dk. Søgninger som ikke lige er forventet og hvor jeg da også kan se at den besøgende går forgæves uden et svar på spørgsmålet.

Det vil jeg gerne rette op på med mit nye tiltag 'Månedens Muse'.
Her tager jeg en specifik søgning fra måneden før og giver svaret til jer læsere.
Nu har jeg så selv sat reglerne; at det er en søgning fra måneden før. Det betyder at jeg desværre ikke kan give svar på søgninger som;

kviksand forekomst i danmark

hvad er kartoffeltryk?

Månedens Muse er denne gang spørgsmålet om "hvor udvindes diamanter"?
Det er en netsurfer fra Hillerød der spørger og vedkommende kan derfor godt forberede sig på en mindre rejse.

For som vi alle ved så forekommer diamanter i benene på en cykelrytter. Som oftest hører vi om det i forbindelse med klassikkerne og Tour de France. Men fænomenet forekommer også her i Aarhus.
Jeg har selv dage hvor diamanterne er til stede. I øjeblikket arbejdes der dog mest på at producere dem gennem hård træning og det føles nærmere som bly end som diamanter.


Men på dage med god bakke-intervaltræning har jeg oplevet disse diamanter. Efter endt træning og en stille rulletur hjem, så er de dog væk igen.
Jeg kan derfor anbefale dig, der søger efter diamanterne, at kigge på toppen af bakken straks efter at en cykelrytter har gennemført sin intervaltræning.
Vi er tit så trætte på det tidspunkt, at vi kører den direkte vej hjem uden at bøje os ned og samle diamanterne op.
Så det er bare frem med det topografiske altlas og finde bakketoppene.
Mine egne små favoriter er bl.a. dobbeltbakken samt grusvejsstigningen i Marselisborgskovene. På landevejen skal du ud og lede på Agribakken på Mols eller ude omkring Moesgaard/Søsterhøj.

Pandelamper med knald på

Så kommer anden del af dette efterårs gennemgang af pandelamper til løb, mtb og adventure race.

Lygterne jeg her beskriver er alle lækre og klar til at gøre arbejdet for dig.
Men gør dig selv en tjeneste og sørg for at få overblik over hvad du skal bruge lygten til. Så er der størst chance for at du vælger den rette lygte til netop dit behov.

Silva 478 i brug under Cube Bikes 24 timer mtb

Der er selvfølgelig andre lygter på markedet end de her beskrevne. Jeg vil til sidst i dette indlæg komme med nogle hurtige korte bemærkninger omkring nogle modeller på markedet, som jeg har en mening om uden dog at have testet dem.

Light & Motion SECA 700
Mums. Her er min favorit. Hvis du har fulgt med på bloggen sidste år, så vil du vide at jeg brugte laaaang tid på at finde den rette lampe til mit behov. Orienteringsløb, Adventurerace, nightride på mtb og 24-timers solo på mtb.
Pandelampen er nem at montere på hjelm eller i headstrap, vejer ikke alverden (batteriet vejer dog lidt, da jeg har valgt Ultra-moddellen med lang brændtid).
Kan indstilles til at give hele 700 lumen, det halve eller en fjerdedel.
Det giver alle gode muligheder for at tilpasse lys og brændtid til forholdene samt hvor længe jeg skal være i gang.
Lyset spreder sig en anelse mere end på eks. Lupine Tesla. Noget jeg har glæde af når posterne skal findes på mtb-o eller orienteringsløb.
Pris ca. kr. 4.400,-
Chain Reaction Cycles i England sælger et bredt udvalg af Light & Motion pandelamper. Jeg købte min derovre og sparede ca. 1000,-. Tjek deres udvalg ud her.


Silva 478
Silva 478 var mit første møde med en seriøs pandelampe. Pandelampen giver en godt gulligt skær på 300 lumen. Det er alt rigeligt til at kunne løbe orienteringsløb, køre mountainbike eller skræmme små spejdere på natløb. Og lygten har været brugt til det hele kan jeg love dig for.
Da lygten bruger den ældre halogenpæreteknologi, kommer du til at slæbe på et forholdsvist tungt batteri uden at få rigtig lang brændtid. Lampen har to pærer på 20w og ca. 2,5 times brændtid samt 10w og ca. fem timers lys.
På et punkt adskiller lampen sig fra alt andet jeg har prøvet. Hovedspændet er gange enkelt i særklasse.
Pris ca. kr. 2.200,-

Lupine Tesla 4 / X pro
En lille fiks LED lampe til at montere på din cykelhjelm. Desuden kan den, ligesom Light & Motion modellerne monteres på et hovedspænde. Påspændningen er nem at have med at gøre. Også med våde og kolde fingre.
Tesla har tre indstillinger. 12 Watt – 3 timers brændtid. 4 Watt – 9 timers lys. 1,5 Watt – 24 timers lys.
Lysstyrken er meget lig Light & Motion Seca 700. Seca Ultra har et tungere batteri, der kan køre længere på maxlys.
Om Lupine Tesla 4 skal være din nye pandelampe afhænger af dit behov. Hvor lang tid skal lygten kunne brænde, hvor meget lys har du som minimum behov for.
24 timer er lang tid på mindste blus. Men 1,5 Watt, eller omregnet til ca. 87 lumen, så er det ikke meget lys Tesla 4 tilbyder på laveste blus. Men på landevejen under et Adventure Race vil det være alt rigeligt.
Pris ca. kr. 3.500,-
Du kan bl.a. købe lygten her hos Racegear.dk. En Dansk webshop med lækkert udstyr til løb, mtb og adventure race.


Mila Nova
Denne model skal med af den simple grund at den bare er alt alt for vild at opleve.
I selskab med en Mila Nova kan alt andet godt pakke sammen. I hvert fald af hvad jeg har oplevet.
Mila skriver selv at lampen giver 2000 Lumen. 2000!!! Det er for vildt. Simpelthen.
Lygten kan sættes til fuldt blus eller halvt. Brændtiden er 2½ time eller 5 timer.
Det er nok til et orienteringsløb eller til et night ride på mountainbiken.
For at kunne bruge den på hjelmen skal du dog have fat i en særlig holder.
Det skal også tilføjes, at batteriet er i den tunge ende og vejer over 600gram.
Jeg kunne godt savne muligheden for at kunne skrue mere ned for blusset, og dermed kunne bruge lampen til adventure race. Men alt andet lige, så får du her virkelig meget lys for pengene. Men lampen hører altså ikke til i den billige ende.
Pris ca. kr. 4.200,-

---
Et miks af lygter som jeg kun kan udtale mig om ud fra de tekniske specifikationer som producenterne giver. Nogle virker interessante andre skal du nok gå udenom.

Ay-Up:
Nogle særdeles interessante lygter/lygtesæt. Fylder og vejer minimal. Har fornuftig lysstyrke. Fungerer med lys på både hjelm og styret på din cykel.
Har tidligere kunnet handles i England. I øjeblikket findes kun en løsning via Australien, hvilket betyder store omkostniger til told og moms :-(

Petzl Ultra Belt:
Petzl laver mange gode lamper, men denne model er efter min bedste overbevisning for dyr i forhold til hvad den tilbyder af lys og fleksibilitet.

Silva Alpha 6:
En lampe der lyder rimelig interessant. Silva har før lavet geniale løsninger til montering af pandelampen på hjelm og hoved. Det lyder til at man slev kan definere sin lysstyrke.
Men kender desværre ingen der har denne lampe, så har ikke testet den endnu.

Light & Motion Stella 200:
En lettere og mindre udgave af Seca 700. Stadig med fornuftigt lys fra sine 200 lumen og med en pris som er mere spiselig. Mangler dog at se den i brug.

Update 271209: læs også dette indlæg

Test: Pandelamper for fattigrøve!

Vi kan ikke længere snige os udenom. Hvis træningen virkelig skal batte, og ikke bare være en enkelt tur søndag formiddag med venerne, så skal der lys på!
Det er blevet mørkt og det bliver kun mørkere.


Det kan også ses på statistikken her på bloggen.
Tæt på 100 søgninger på google angående pandelamper, har sendt læsere ind på bjafle.dk.

Det kan jeg ikke sidde overhørrig, så her kommer første afsnit ud af to om pandelamper.

Alle lamperne jeg skriver om har jeg ejet, prøvet eller set nærmere på i aktion.

Jeg har valgt at dele pandelamperne ind i 3½ kategori. Egentlig kun tre kategorier og til allersidst en bonuslygte.

Jeg har med vilje valgt at holde fokus på pandelamper.
Jeg ved godt, at der findes mange lygter til at montere på styret af din mountainbike. Jeg har bare aldrig selv praktiseret det, ej heller testet det. Derfor er det heller ikke med på min liste.

Første afsnit af føljetonen er Pandelamper for fattigrøve. Sagt med et skævt smil. Her finder du lys til under kr. 1.500,-

Næste afsnit kommer til at handle om de store motherfcuking lyskegler som kan blænde selv en muldvarp - så glæd dig!


Kategori 1:
Her finder vi de helt små pandelamper som kan være i lommen. Fylder og vejer intet.

Petzl Tikka:
En klassiker blandt små pandelamper og vel nok den bedst kendte. Også kun pga. navnet at den kommer med i denne oversigt.
Lygten er en rigtig lejr eller mørkt-skur-lampe og giver et fortrinligt læselys i teltet.
Men til aktivt brug i naturen er den altså et NoGo.
Det er dog set at løbere har brugt den på adventureraces eller på løbeture på større stier.
Men når jeg sammenligner med hvad der findes på markedet i dag, så er Petzl Tikka altså blevet overhalet indenom.
Pris ca. 349
Her finder du en webshop der ofte har rabat på Petzl pandelamper. Måke kan du gøre en god handel?


Mammut Lucido Txlite:
Lampen har tidligere været anmeldt her på siden. Det skal dog ikke afholde mig fra at tage den med i denne oversigt.
Lygten egner sig fortrinligt til dig der gerne vil løbe nogle ture i skoven eller langs med vejen i mørket.
Pandelampen fylder og vejer ingen ting og giver lys nok til at du kan finde rundt på stierne.
Skal du off road begynder det dog at knibe med lyset og orienteringsløb vil jeg ikke bruge den til.
Kan på adventureraces aflaste din kraftige pandelampe på asfalt eller større stier, samt bruges til at læse kort på mountainbiken.
Læs min tidligere anmeldelse af Mammut TXlite
Pris ca. 400,-

Kategori 2:
Lygter som kan lidt mere end de helt små. Her er tale om lygter som kan bruges til både orienteringsløb eller night ride på mountainbike.
Pandelamperne er dog ikke skræddersyet dertil, men som sagt. Kan bruges!
Egner sig rigtig godt til vandreture hvor du skal navigere.

Petzl Myo XP
Har været på markedet i mange år. Kan indstilles til at sprede eller fokusere lyskeglen.
Du vil sagtens kunne oplyse skoven og finde vej.
Når det går rigtig hurtigt og detaljerne er vigtige, vil du nok blive presset til det yderste. Det uanset om det er posten i vildnisset eller singletrack på mtb der er udfordreren.
Men prisen er spot on.
Pris ca. 800,-
I skrivende stund finder du pandelampen her til ca. 520,- incl. fragt til Danmark.
Jeg har selv handlet ved Wiggle.co.uk flere gange om året. Det er top service.

Silva LX
Lampen er efterhånden at finde som lampe nummer to på mange adventure race teams. Og ikke uden grund.
Silva har her produceret en pandelampe der tilfredsstiller mange af de krav der stilles til en adventure race lampe.
Den er let, har lang brændetid (op til 45timer) og nem at montere på en hjelm.

Prismæssigt ligger Silva LX over de to andre i denne kategori, uden at den af den grund vil være mit førstevalg til orienteringsløb, singletrack eller adventure race. Dertil er lyset stadig for svagt.
Så et lidt dyrt stykke elektronik. Men lækker, det er den.
Pris ca. 1400,-

Mammut Lucido TX1 Belt
Prismæssigt lægger den sig op af Petzl Myo XP. Lysmæssigt ligner den også meget. Du får dog muligheden for både at have et lidt svagt spredende lys og en stærkere fokuseret lyskegle.
Det kan være en fordel på mtb. Lyset er dog ikke kraftigt nok til at jeg tør give den fuld gas på svære nedkørsler (nogen vil så mene at det tør jeg aldrig ;-) )
Til gengæld kan den være lidt svær at få til at sidde helt optimalt på hjelmen. Men det gælder nu mange af de modeller som ikke har separat hjelmbeslag.
Læs min tidligere beskrivelse af en Mammut TX1 belt
Pris ca. 800,-

Kalla Fakta for en milepæl

Så lykkedes det. Der er næsten gået tyve uger siden jeg blev opereret.

Jeg har for første gang siden jeg blev skadet, løbet en 10 kilometer. Tag den knæ og andre svage kropsdele.

Efterhånden som jeg har øget distancerne uden de store problemer, så har jeg skulle holde lidt igen for ikke at øge for hurtigt.
Men i går sad den så lige i skabet. 10 km på en lettere kuperet rute.

Men ud over km-mærket, så er de kolde fakta godt nok stadig skræmmende.
Formen bliver hele tiden bedre, men en gennemsnitspuls på 177 slag, en maks. puls på 197 og en gennemsnitlig kilometertid på 4:57... bum bum bum. Det kan vist godt blive bedre hen over vinteren ;-)


Fik jeg fortalt, at jeg er mega stolt af min kæreste som løb og gennemførte Berlin Marathon!!!

Meniskskade update:
For de der læser dette indlæg som en del af min menisk-føljeton, så kommer her en lille status siden sidst.

Jeg er selvsagt på optur over hvor godt det går.
Jeg har stadig lidt gener på indersiden af knæet. Men ikke noget som jeg fornemmer er alvorligt. Jeg kan få det efter en løbetur. Evt. efter en hård og længere cykeltur.
Men af og til optræder det også tidligt på mine løbeture efter kun 2-3 km.

Men så længe det ikke er mere end det er nu, så ignorer jeg det mere eller mindre.

Jeg forsøger stadig at komme på vippebrættet hver dag, men intentionen stå ikke altid mål med udførelsen.
Endnu værre er det med mine styrketræningsøvelser.

Shame on you. Og fra i morgen er jeg tilbage i slave tilstanden, hvor kun en dag med hård hård træning er en undskyldning for at springe styrkeøvelserne over.

Gentag efter mig:
Ingen styrketræning er lig nye skader!!!

Ak ja så må vi skilles min fine ven

Da min menisk i foråret sagde knæk, var det kulminationen af mine mere eller mindre svage led. De mange episoder med løberknæ taler sit tydelige sprog.

Sidste efterår fik jeg dog bugt med løberknæet i forbindelse med løb. Både DTU og AACC blev gennemført uden tegn på problemer.

Til SOK '09 var den så gal igen. Men denne gang var det på inliners, at mit "løberknæ" vendte tilbage.

Skurken var mine, ellers højt elskede og værdsatte K2 Radical 100 Inliners.



Nu har jeg så lært lektien.
Mange skader kan genoptrænes og alt på kroppen kan styrkes og trænes op til at modstå belastningerne fra den sport jeg dyrker.

Jeg har dog også lært en ting eller to omkring træning og lysten til at komme ud.
Som adventureracer er jeg så heldig at kunne give mig i kast med en lang række af forskellige træninger. Ofte styret af en blanding af behov og lyst.

Og det der med lyst!
Altså inliners er bare ikke min top prioritet. Nogle deciderede træningsture og transport til og fra orienteringsklubben, det er hvad jeg regner med.

Nu blev jeg så skadet på inliners til SOK pga. dårlig stilling i disse fantastiske skøjter når jeg bliver træt og terrænet er kuperet.
Mine ankler flekser simpelthen under mig i den lave skøjte.
Modellen blev netop valgt på at være let, behagelig og med 100mm store og hurtige hjul.



Nu må jeg bide i det sure æble og skifte til en mere fitness orienteret skøjte.
Sådan må det være, når jeg ikke forventer at booste min inliners-træning så meget som det kræves for at træne mine led. Så kan jeg misundeligt kigge på alle jer der bare kan hoppe i sådan en sag og gi den max gas...

Farvel kære ven, jeg håber du finder et par rare fødder som vil tage dig med på mange gode oplevelser.

Klik her for at gå til min salgsannonce her på siden og se flere billeder.

To mand frem i boksen - Kør!!!

Så kom weekenden hvor jeg igen fik et nummer på ryggen og kom i konkurrence.

I vinters havde jeg besluttet mig for at tage udfordringen op og deltage i Friluftsland MTB-O cuppen.

Nu blev det så til en amputeret deltagelse med en start i 5 og 6 afdeling.
Vi kørte til Sjælland sent fredag aften, indlogerede os hos Mariannes mor på Østerbro og fik nogle timers søvn.

Dag 1 - Lang distance - Tisvilde Hegn
Tidligt lørdag morgen stod vi op og satte os trætte ud i bilen for at køre nordpå til Tisvildeleje, hvor starten skulle gå kl. 10.
På turen derop stod det ned med regn i lårstykke stråler. Heldigvis er Tisvilde Hegn anlagt på flyvesand, og med en regn der blev til byger kunne jeg se frem til et overkommeligt løb med et minimum af mudder.
Jeg blev kaldt frem og stillede mig i startboksen. Fik kortet udleveret med et minut til start og gjorde mig klar til 27 kilometer i fugleflugt over 25 poster i plantagen.
Jeg lagde ud med at træffe sikre vejvalg. Men allerede på vej til post til post 2, som var et langstræk, måtte jeg sænke farten for at læse kortet og undgå dumme fejl.
De næste poster var ikke noget større problem.
På vej ud fra post 4 stopper jeg op i et kryds, er egentlig på vej videre, da jeg opdager en hvid substans der sprøjter ud fra mit fordæk.

Jeg kører Tubeless med latex til at lappe hullerne, skulle jeg punktere.
Hullet lukker ikke umiddelbart sig selv, så jeg tager en dyb indånding, lukker luft ud af dækket.

Det virker. Nu er trykket lavt nok til at latexen ikke sprøjter ud. I stedet lukker hullet sig selv og et par hurtige pump og jeg er videre på sporet. Klart hurtigere end at skulle skifte slange!

Ruten der er lagt er ikke super teknisk svær. Ind imellem skal jeg holde fokus på vejenes signatur. På et mtb-o kort er vejenes farbarhed angivet som hurtig langsom eller svær at køre.
Men hvor et svært singletrack vil kunne være en fordel, så er et svært vejstræk fyldt med nordsjællandsk flyvesand bestemt ikke en cocktail jeg efterspørger denne weekend. Sandet er tungt at træde, og når jeg tænker på en form som kun er ved at nærme sig noget acceptabelt, en rute på 27km i fugleflugt og endnu et løb dagen efter. Så skal sandet altså undgås så vidt muligt.

Den del af taktikken lykkedes til fulde, at jeg så alligevel kigger langt efter mål efter to timer på sporet er så en anden sag.
Egentlig synes jeg at jeg kommer godt igennem banen på godt og vel to en halv time.
Jeg laver en grov fejl på vej mod post 18, men ellers træffer jeg nogle sikre vejvalg og kører nok en tand for forsigtigt og har for mange stop for at tjekke kortet i forvisning om, at jeg er på rette vej.

SI-brikken testes en sidste gang inden det går løs!

Men det var en lærerig formiddag, så jeg kunne træt pakke sammen og køre tilbage til København for at hvile ud til næste dags mellemdistance i området omkring Holte og Søllerød.


Dag 2 - Mellem distance - Geelskov mm.
Op før fanden får sko på, pakke en rygsæk med udstyr og så med S-toget til Holte.
Allerede på vej til stævnepladsen kan jeg mærke at benene er godt trætte.
Jeg kan derfor glæde mig over en noget kortere bane på 12,7 km og med hele 30 poster.
Det vil sige en formiddag med mange vejvalg og en god gang orienteringstræning, selv om bentøjet ikke er til ret meget. Prøver virkelig at få lidt krudt i stængerne på starten af banen, men kan godt mærke at det ikke bliver den høje puls' løb.
En snitpuls på kun 143 taler sit tydelige sprog. Maks. kommer pulsen op på 176. Og med en målt makspuls på 192 er der et godt stykke op til at kunne yde mit maksimale.

Til gengæld får jeg kamp til stregen på det tekniske denne dag. Andreas Konring har lavet en super fed bane, selv om jeg undervejs bliver frustreret op til flere gange!!!
Det har været super cool efterfølgende at sidde og nørde både stræktider og vejvalg.

I mål er jeg desværre kun 55 sekunder efter Troels Bech Kristoffersen fra Allerød OK. Troels lå jeg også og kæmpede med om lørdagen, hvor jeg slog ham med næsten 20 minutter.
Så nævner jeg ikke noget om hvor langt op jeg havde til Erik Skovgaard Knudsen, EM-guldvinder på mellemdistancen i 2009. Lad os bare sige at det var lang tid i hans favør :-)

Det har været en weekend der har lært mig en hel del om hvad jeg kan og hvad jeg skal hjem og øve mig på til næste løb. I modsætning til under et Adventure Race, hvor MTB-O er en del af en række udfordringer over et døgn eller mere, så er tændingen helt anderledes og noget jeg lige skal vænne mig til.
Jeg tror også at jeg skal turde stole mere på mit kort-husk og bare køre direkte på posten. Laver jeg så et bom, må jeg rette op når skaden er sket.
Jeg skal i hvert fald en tur i Silkeborg Skovene og træne korthusk inden næste løb, som forhåbentlig bliver DM i næste måned.
...så er der også lidt at træne hen imod.

Meniskskade: Genoptræning uge 12-13

To uger er gået som virkelig har lignet hinanden meget.

Som jeg skrev her på bloggen, kom jeg til Silkeborg og træne noget mtb-o. Målet har været, at føle mig klar nok til at tage til nordsjælland i starten af september til næste afdeling af den danske mtb-o cup.

Lasse Brun Peddersen. Danmarks nok bedste på mtb-o pt.
Ham regner jeg dog ikke med at slå...

Det har jeg så netop tilmeldt mig med blandede følelser.
Jeg glæder mig til igen at konkurrere, men samtidig er jeg indstillet på at det bliver en weekend med fokus på at have det sjovt og blive udfordret på orienteringen. Uden på nogen måde at have forventninger til resultatet. Dertil er formen og ikke mindst følingen med min mountainbike simpelthen for svag.

Jeg har genoptaget fællestræningen i min mtb-klub når træningen passer ind i mine tanker for genoptræningen. Men jeg får godt nok smæk i skoven.
Timingen, følingen med teknikken og evnen til at slippe bremsen er om noget svagere end nogensinde. Men det er faktisk sjovt nok. Og når jeg bliver arrig over at det hele bare ikke kører, så kommer jeg hjem til en kæreste som venligt minder mig om hvor lang tid jeg egentlig har været ude og hvor kort tid jeg har træet intensivt.

Så jo! Jeg er på vej i den rigtige retning.

Løbeture bliver der også plads til. Jeg er nu oppe på 6km uden at kunne mærke det mindste til knæet.

På minus siden er tiden der bliver brugt på vippebræt og styrketræning. Damn, der skal jeg til at tage mig sammen!!!


Desuden var det at gå rundt i skoven og hjælpe til i mere end et døgn til årets Cube Bikes 24 også hårdt ved knæet og kostede efterfølgende et par dage uden træning.
Men det var en fantastisk stemning under løbet så tak til deltagere og klubkammerater!