onsdag den 31. marts 2010

Grejtest: Dimsen du bare må ønske dig

Hvad ønsker du dig så til din fødselsdag lille Frederik?

Nå ja, jeg hedder ikke Frederik, men ellers kunne det godt passe på et spørgsmål fra moster Gerda.

Ser du moster Gerda. I år ønsker jeg mig et nyt 29" Carbonstel, en 3-lags gore tex jakke, et telt fra Hilleberg og en ny kajak.


Tror i moster Gerda tømmer hovedpuden for sedler og giver fødselsdagsbarnet hvad han ønsker sig?
Det tror jeg nok ikke liiige at moster Gerda gør.

Nå men lille Frederik forsøger sig så med denne her ønskeliste:
"Så ønsker jeg mig en superfeet sål, moster"

Jeg kan allerede se moster Gerda blive lige så grøn i hovedet som sålen:
"Jammen Frederik. En sål til kr. 350,- Nej det kan jeg altså ikke se fidusen med"

Nu bliver vores ven lidt frustreret. Hvad skal han så ønske sig? Han prøver så med denne her:
"Nu har jeg det. En titaniums kedel. Det ønsker jeg mig!"

Men moster Gerda kan skisme ikke se nogen grund til at Frederik ikke kan nøjes med at arve hendes Madam Blå.

Har du også sådan en familie som kan have svært ved at gennemske det fede i at lire med dit grej?
Så er her noget nær det perfekte gaveønske.


Jeg har testet en lille dims fra Morgan Blue, et firma som leverer rense- og smøremiddel til din cykel.
Morgan Blue laver også en smart lille plasticdims til at holde din kæde på plads mens du renser kæden.

Chain Keeperen sikrer at din kæde kan glide uhindret og ikke slår imod stellet.

Denne lille dims, en Chain Keeper, er hvad du altid har ønsket dig. Og hvad mere vigtigt er, så er det en dims du kan lokke din egen moster Gerda til at give dig i gave.

Dimsen er super nem at montere når først hjulet er afmonteret.

Alt du skal gøre er at forklare moster Gerda, at denne dims vil kunne hjælpe dig med rengøringen derhjemme. Den er tidsbesparende og koster ikke spidsen af en jetjager.

Når så moster Gerda ikke helt forstår hvorfor hun skal købe en gave der hjælper dig med den hjemlige rengøring i en cykelbutik?
...der slutter min opfindsomhed så også. Så den må du selv klare!

Men som sagt.
Morgan Blue's Chain keeper - en dims der virker og som du ikke vidste, at du altid har stået og manglet.

Ingen kommentarer: