
Jeg er blevet en smule klogere, da jeg troede at gel tilsat vand var lig med isotonisk gel.
Sådan forholder det sig ikke helt. Jeg har fundet et par interessante artikler om emnet skrevet af Tom Gruschy Knudsen, som jeg anser for en kompetent herre indenfor feltet.

Imens kommer jeg med den korte og mere blogvenlige forklaring på hvad en isotonisk er for en fisk.
Tarmen er endemålet
Ja ja jeg kunne ikke undlade den overskrift.
Når vi drikker vand, energidrik eller indtager en gel, så skal væsken passere maven for at komme til tarmen, hvor den optages i blodet. Målet for indtaget.
Alt efter indholdet af partikler så "fylder" væsken mere eller mindre.
Vand passerer nemt maven og optages derfor hurtigt i blodet.
Når vi vælger at tilsætte sukkerarter, salte mm i en gel, så øges antallet af partikler og tiden inden produktet når tarmen og blodbanen øges.
Den optimale mængde af partikler er at ramme det samme niveau som blodet har. Denne kaldes for isoton.
En isotonisk væske optages næsten lige så hurtigt i blodet som vand gør.
Når en gel altså er isotonisk, så har den samme antal partikler/liter som blodet.
Har en væske færre kaldes den Hypoton og har den flere kaldes den Hyperton.
Når du kigger efter energi til indtag under fysisk udfoldelse, så kig efter produkter der er enten isotoniske eller hypoton.
Det er også værd at bemærke hvis du kører med energidrik i din dunk. Så sørg for at koncentrationen ikke bliver hyperton, da du derved mindsker evnen for drikken til at kommen gennem maven ud i tarmen og derfra videre ud i blodet.

Men i teorien kan du altså komme til at stå rigtig skidt, hvis du tager en traditionel tyk gel og skyller efter med energidrik, som måske også er hyperton.
Så er det i hvert fald en udfordring for dit energiindtag at tage turen fra svælget og ud i blodbanen.
Så tjek indpakningen for:
Isotonisk: Yes Sir
Hypoton: Go for it
Hyperton: Husk i det mindste godt med rent vand
Jeg blev da en hel del klogere på baggrund af en kommentar fra Peter.
Håber også at du har kunnet bruge min low-tech udredning til noget?
annonce:
Klik her for billige SIS produkter
Chain Reaction Cycles sælger også energi, klik her
Links til original artiklerne:
Vælg den rigtige sportsdrik
Hvordan undgår du kramper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar