Det er blevet efterår, bladene rasler af træerne hurtigere end cykelrytterne forlader Riis Cycling.
Det betyder også regn. Masser af regn!
Og med regnen kommer punkteringerne på cykelturene.
Jeg har denne gang testet en lille let pumpe fra crankbrothers, som rigtig mange mountainbikere nok bedre kender fra deres Egg Beaters pedaler.
Pumpen er mindre en 15 cm lang og vejer under 100 gram. Det i sig selv gør den meget nem at have med i baglommen på dine træningsture.
Jeg har brugt pumpen i godt og vel to år og det er en meget pålidelig sag. Den fungerer i dag på nøjagtig samme måde som da jeg i sin tid købte den. Det er så både godt og skidt, som du vil kunne læse om her.
Når crankbrothers stadig den dag i dag producerer den samme pumpe vidner det også om et design der virker.
Pumpen kan bruges til både presta(racer)ventil samt autoventil.
Det er nemt at skifte mellem to forskellige niveauer af lufttilførsel. Et niveau for høj volumen, og når dækket er ved at være fyldt op, så skifter du til lille luftvolumen, så du kan tvinge et højt dæktryk i.
Pumpens store kvalitet ligger i evnen til rent faktisk at kunne tilføre et dæk et højt dæktryk.
Rigtig mange pumper, som jeg har testet, formår ikke at være små og kompakte, samtidig med at de kan give et racerdæk et fornuftigt dæktryk. Det kan crank brothers Power Pump!
Men prisen for at kunne pumpe et højt tryk i er tid. Det tager virkelig lang tid at pumpe dit dæk med denne pumpe.
En anden lidt irriterende detalje er låsemekanismen omkring ventilen. Den er mega stram!
Jeg havde håbet at denne med åre ville blive mindre stram. Men sådan var det ikke.
Det er tungen lige i munden, og en kold vinterdag kan det godt være svært med kolde fingre og en pumpe som skal holdes vinkelret på ventilen mens du skal volde låsemekanismen på plads.
Jeg sværger til små pumper, som jeg kan smide i baglommen frem for at være tvunget til at have dem siddende på stellet. Det er noget nemmere, når jeg har flere cykler.
Til det formål er crankbrothers Power Pump fin til landevejstræningen, hvor jeg ofte prioriterer den længere pumpetid og et højt dæktryk, end en hurtigere pumpe, men som så ikke kan give mig det ønskede dæktryk.
50 km hjem på et halvfladt dæk er bare ikke fedt.
Til MTB er jeg knapt så overbevist om pumpens fortræffeligheder. Jeg har da brugt den, og den virker. Men det mest oplagte valg er den nok ikke til mountainbike. Der kunne du f.eks. kigge på denne pumpe fra Lezyne som jeg anmeldte for noget tid siden. Den pumper noget hurtigere og mindsker risiko for knækkede ventiler i kampens hede under konkurrencer.
Prisen i handlen ligger på ca. 200,- og det er en fin pris for en pumpe der klarer jobbet og som virker meget robust. CB angiver dog selv vejl. udsalgspris på kr. € 20,- bobob, men sådan er der jo så meget...
Annonce:
Klik her for et stort udvalg af
minipumper
fra Chain Reaction Cycles
Huge Sports Tech Amazon Deals List!
-
It's that time of year again, for the first round of sales going into the
holidays. While I still expect we'll see bigger deals as we get closer to
Black F...
5 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar