Jeg dyrker friluftsliv som min store rejsepassion, derfor møder jeg måske ikke helt så mange spændende mennesker, som min gode ven Nikolaj Witte, der rejser verden rundt med sit videokamera og laver film fra store dele af verden. Tjek hans film ud på www.rejseprogrammet.dk.
Men mit ophold i USA gav mig dog en række menneskelige indtryk. Jeg mødte nye spændende mennesker, mennesker der overrasker, som da vi passerede en landevej og den eneste bil i miles omkreds stopper op.
Straks tænker jeg - kontrol, og måske opdagede nationalparkens rangere vores ulovlige piratcampering i nationalparken, da vi forbavsede nåede frem til overnatningsplads nummer to og blev mødt af to mindre venlige personer og deres psykohund.
Der var vi i hvert fald ikke velkommen til at overnatte!
De havde booket hele den fine lejrplads og var ankommet i bil. Sådan kan USA så også være og vi lærte noget om hvorfor der var så få vandrere på ruten - Labans "Hvor skal vi sove i nat" kørte på repeat i baghovedet.
I nationalparken var der måske 50 km mellem campingpladserne. Mellem de primitive overnatningspladser, var der knapt 20 kilometers mellemrum. De kunne bookes og SKULLE bookes hjemmefra. I dette tilfælde af to mænd og deres monsterdog, som skulle ud og luftes mens ejermanden kunne sidde i sin campingstol og nye en lille bajer.
Således gik det til at vi måtte tage en nat i skovbunden.
'Leave no trace' er et af de gode friluftslogans. Så blev den ged barberet.
Tilbage til manden i bilen der stoppede midt på den ellers øde vej.Han var ingen Ranger eller lokal sherif.Manden var blot opvokset på egnen, nu bosat i Oregon. Men hjemme på ferie. Vi fik en lang sludder for en sladder og han havde selv vandret "vores" trail i juni måned.
Sådan er amerikanerne nemlig også. Yderst snakkesagelige og skal ofte fortælle os en historie fra deres hverdag. Det er jo ikke hver dag to vandrere fra Danmark passerer den øde vej bilen netop kommer cruisende ned ad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar