Flere billeder fra SOK

Så fik jeg købt opgarderet plads på Picassa (det er faktisk ikke så dyrt endda) og sorteret i billederne.
http://picasaweb.google.dk/bjafle/SOKMultisport201002#

Super godt kørt til alle hold. Det var en fornøjelse at cykle rundt i skoven og se jer svede.
Vi ses igen næste år. Forhåbentlig som gode konkurrenter om knæet vil det.

Mit førte indlæg med lidt mere tekst og knapt så mange billeder

De første billeder fra SOK Multisport 2010

Sidst jeg havde en alvorlig samtale med alle de vitale dele på kroppen, stillede jeg et mistillidsvotum til mit knæ mht løb i timevis.

Det betød en dag på sidelinien, mens venner, kammerater og en pokkers masse andre glade adventure racere stillede op til SOK Multisport 2010.

Årets glade og trætte vindere på Master: Team DareDevils
Allan Treschow Jensen, Sessel Elmstrøm og Torbjørn Gasbjerg

Jeg har kørt løbet de sidste to år, så jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig væk.

Jeg pakkede en taske med fornødenheder og kamera og satte mig op på mountainbiken for at trille mod Silkeborg.

Hmm skal jo ikke løbe løbet. Måske skulle jeg tage en dunvest med. Tjek!

Tilbage på mountainbken.
...nej vent lidt. Skal jeg ikke lige snuppe en pandelampe og baglygte. Man ved jo aldrig. Tjek!

Men så skulle jeg altså også ud på landevejen og trille lidt.
Trille var nu så meget sagt. Jeg fik lov at arbejde for det med sidevind og modvind hele vejen fra Beder og til stævnepladsen.

Nå ja så var benene jo varme når jeg ramte bjergene dernede.
Alt i alt fik jeg vel 120km i benene og en god dag i skoven... slet ikke så skidt når jeg nu ikke kunne deltage i løbet.

Jeg tester i øjeblikket en kortholder fra svenske Nordenmark.
Endelig dom kommer engang når første weekend med MTB-O cuppen er kørt.

Vel fremme viste det sig at tidsplanen var skredet en lille smule.
Det er lidt en specialitet når Simon Grimstrup arrangerer Adventure Race. Sådan er det bare, endnu et moment i løbet. Og alle jeg mødte syntes det havde været et fedt løb, så den ros lader jeg gå videre til Simon og hans sublime team.


Jeg kørte rundt i området og skød nogle billeder. Jeg har smidt en række ind her i blogindlæget.
Når jeg lige får sorteret i resten komme de på nettet et eller andet sted.
Tjek op her på bloggen, så smider jeg et indlæg med linket når de er klar.

En ting jeg opdagede som fotograf med sans for grej, var at jeg havde tid og overskud til at bemærke sjove og smarte detaljer hos en række af deltagerne.
Så der kommer helt sikkert et par skæve indlæg de næste dage.

Den slags detaljer har jeg ikke tid til at lægge mærke til når jeg selv kører rundt med pulsen oppe og fokus på kortet.

Nå men du er her måske kun for at se de første billeder fra løbet. Så her er de:
Husk at vende tilbage, jeg tog ca. 160 brugbare fotos som kommer online snarest.

- og så liiiiige en sidste opfordring.
Hvis du kunne bruge indlægget til noget og tror at dine Facebookvenner kan bruge linket til noget. Så gør dem den tjeneste at klikke "like/synes godt om". Så optræder linket nemlig på deres wall. Altså med mindre de har ignoreret eller skjult dig...

Phillippe Gilbert og Bjafle

Og det er ikke på grund af mine evner som finiseur at jeg sammenligner mig med den bravt kæmpende Gilbert.
Sammenligningen ligger i at vi begge er storforbrugere af energi gel fra producenter som HIGH5, SIS, Maxim og powerbar.

Nu er Philippe Gilbert og en række af kollegerne i det professionelle felt blevet meldt som skovsvin efter Liege Bastogne Liege.
De har været så frække at smide overskydende gel og energibarer i vejkanten.
Magen til frækhed skal man da lede længe efter.


Det kan egentlig ikke rigtig bringe mit pis i kog.
Tilskuerne til et proff løb må da også forventes at smide en røvfuld tomme øldåser og pølsebakker.
Mon ikke der er afsat midler til oprydning efter profferne? Ellers kunne journalisterne lige tage en sort sæk med til affald når de alligevel er ude og kigge efter brugte kanyler.

På sporet af sammenligningen
Men tilbage til sammenligningen mellem undertegnede og Philippe.
For kunne jeg finde på at smide tom emballage fra energi i naturen når jeg træner og kører løb?

Neeeej da. Sådan noget gør jeg ikke.
Altså sådan helt seriøst. Jeg mener det. Jeg smider ikke noget i naturen.

Tag et montainbikeløb eller et Adventure Race som det der løber af stablen indenfor det næste døgnstid i Silkeborg/Ry.
Hvis vi kørte rundt og "tabte" vores papir. Hvor længe tror du så vi fik lov at lege i den pågældende skov.

120 hold af tre personer til SOK Multisport. I gennemsnit er hvert hold måske 10 timer på ruten. Med et energiindtag hver time.
Hurtigt regnet bliver det så til 120x3x10 = 3600 stykker glitrende papir.
Damn det kunne nok dække en hel eng af smukke anemoner.

Men jeg gør det så alligevel. Altså sviner naturen til med glitrende papir fra min energi.
Det er ikke 3600 stykker indpakning, det er ikke hver dag og det er bestemt ikke med vilje.
Men jeg gør det af og til og jeg er sgu ikke helt tilfreds med mig selv.

Ser du, når du er i konkurrence og hamrer afsted med pulsen oppe og begge hænder på styret for at have fuld kontrol.
Så er det for mig lidt af en opgave at få min gel indenbors uden at svine.
Ikke meget. Men en lille bitte smule.


Har du aldrig prøvet at skulle indtage en gel i en presset situation, så er det ikke sikkert du er helt med på hvad jeg taler om. Men har du prøvet det, så kender du nok situationen

Det er ikke det at åbne gelen der går galt.
Det er heller ikke det at indtage min gel der fejler.
Ej heller størstedelen af emballagen

Men den lille snip du river af for at åbne din gel.
Den sidder du nu med i hånden der stadig er på styret, mens den anden hånd sørger for at presse gelen ned i gabet på dig.
Når så vejen kræver din fulde opmærksomhed og kontrol, så smutter den lille satans snip mellem fingrene på dig og vupti.
Så har du sammenligningen mellem Philippe Gilbert og Bjafle.

Og det er ingenting. Det er jo bare en lille bitte snip emballage
Ikke desto mindre, så "lykkedes" det mig gang på gang at smide den fra mig når pulsen er høj.
Det er ren tabersitiuation. Skal jeg fjerne koncentrationen fra konkurrencen eller skal jeg acceptere at jeg af og til taber en snip.

Så kære producenter, i kan hjælpe os atleter med ikke at være (mikro?, er der nogen forskel?)-skovsvin ved et simpelt lille indgreb i produktionen af jeres emballage
Lav en lille anordning, således at snippen åbner gelen, men ikke rives helt over.

Cliff Bar har lavet en gennemtænkt løsning.
Så sværere er det heller ikke. Men man skal selvfølgelig tænke over problematikken før end man kan løse opgaven.


Og det er helt fair, at dette måske ikke lige ligger først på hylden over to-do's for en virksomhed der producerer energi.
Løsningen er tilgengæld nem og billig at implementere.
Det er detaljen der sætter prikken over i'et på det gennemførte produkt.

Sæt igang venner!

Optursdag

I dag var bare en af de der rigtig rigtig gode dage.

Jeg aner ikke hvad jeg holder i hånden.
Skulle bare bruge et billede hvor jeg smiler over hele femøren.
Måske jeg laver flødeskum?

Siden jeg rykkede syd for Aarhus, har jeg også fundet mig en tjans som Tropsleder i den lokale spejdertrop. Det Danske Spejderkorps - naturligvis.

Det er dælme lidt mærkeligt at komme ind i en ny gruppe med deres traditioner samt måder at gøre tingene på. Specielt når man hele sit liv har været i en og samme gruppe ude på Djursland.

Nå men i dag fik jeg så mulighed for at sætte et af mine særpræg på min nye gruppe og i særdeleshed mine nye spejdere.
Jeg havde lavet et regulært orienteringsløb for de ældste patruljeledere og assistenter i skoven.
Ikke særlig langt. Med 12 poster af forskellig sværhedsgrad. Fra let til tæt på svær.

Dagens vinder på banen. 2,6 km på 33:41
Præmien var stor hædder og lidt produkter fra High5 og Maxim som jeg fandt på grejreolen

De fik at vide, at det var ok at springe poster over (jeg havde jo ingen ide om deres niveau endnu). Men at det gav en psykotidsstraf på 15 minutter pr. post.

Så blev de ellers sendt afsted en efter en.

Ikke alle poster var lige "flinkt" placeret. Bemærk ringene i vandet.
Men han faldt ikke i.

Flashback
Mens de løb rundt derude i skoven med den dejlige lysegrønne skovbund, så sad jeg og funderede over hvordan spejderiet var min indgang til adventure race og orientering.
Der var da mange ting som spejder der var sjove og lærerige.
Men det var nu det der med at finde vej, som jeg var virkelig god til.

Da jeg så begyndte at køre adventure race, meldte jeg mig ind i orienteringsklubben OK Pan.
Habilt løbende og hammergod til at finde vej.
Altså indtil de første træninger.

Jeg fik så mange stryg så du tror det er løgn.
Som pile skudt afsted som vildskud, for alle mine nye klubkammerater ud i skoven på en gaflet træningsbane.
Bum bum... så kan jeg måske alligevel lære mere end jeg troede, tænkte jeg mens jeg cyklede hjem fra træning.
Siden er det blevet til rigtig mange træningstimer i OK Pan - og jeg lærer stadig nye ninjatricks.


Efter en god halv time kommer den første spejder i mål.
Så kommer den næste og den næste. Indtil alle er i mål.
De fleste fandt alle posterne. Og vigtigst af alt, så er de et stort smil.
Se det varmer mit orienteringshjerte.
Umotiveret går de også i gang med at diskutere vejvalg og spørger til hvordan jeg ville vælge at komme igennem skoven ud til post seks?


Jeg smiler igen og glæder mig allerede til næste gang jeg skal have de unge mennesker med i skoven. Så skruer vi lidt på længde og sværhedsgrad. Nu ved jeg jo at de kan li' det!

Grejtest: Aftensmad til eXtrem Maraton

Weekenden bød blandt andet på en overnatning med kæresten i vores nye telt. Men det må du lige vente nogle ture på at jeg anmelder.

I stedet kommer endnu et tip til de der skal løbe eXtrem Maraton i maj, eller andre der har brug for mad med et stort energiindhold.

Vi havde taget to pakker Mountain House frysetørret med. Dobbeltportioner. en til aftensmad og en til frokosten.
Og nej der er ikke nok i en dobbeltportion til to sultne personer, men vi skulle have et læs pandekager til dessert, så det gik nok alligevel.

Men da vi sad og skulle vælge hvilken portion vi skulle have, så fik jeg lidt et chok over den store forskel i varedeklarationen.


Den ene pose havde 354 kcal pr. 100gram. Den anden hele 584 kcal pr. 100gram.
Jeg vidste godt at der var forskel, og har før kigget nærmere når jeg har handlet ind til løb eller hårdere ture. Men alligevel så meget?

Så et tip når du skal ud og handle maden til eXtrem Maraton, hvorfor så ikke vælge en portion med et stort energiindhold.

Derudover kan jeg godt løfte sløret for, at jeg selv foretrækker Real Turmat eller Mountain House. Når jeg da ikke selv laver maden på min dehydrator.


Nå ja og så har Mountain House altså sådan en fugtsamler i deres poser. Fjern lige den inden du hælder det kogende vand på. Den havde jeg ikke lige opdaget første gang jeg skulle smage deres produkter.
Selv om du er sulten og det dufter godt. Så gør dig selv den tjeneste at lad maden trække i minimum 8 minutter. Uanset mærke. Det bliver det betydelig bedre af.

Velbekomme

Hvornår valgte du sidst forkert?

Et af de aller sikreste tegn på en ny sæson er, når diverse cykelfora fyldes med spørgsmål omkring nye cykler og nye dele.
Det er en jungle derude. Hvordan finder jeg det rette udstyr.
Gælder det en enkelt del. Ramme, bagskifter, sadel eller pedaler. Så findes der jo f.eks. denne blog, hvor udstyr får nogle ord med på vejen.
Oftest positive, jeg har jo tit selv valgt delene og vurderet rigtigt.

Men noget af det jeg synes må være aller sværeste, på udkig efter nyt:
Det er når man skal købe en ny cykel. Det være sig brugt eller helt ny. MTB eller racer.
Hvordan får man sat den streg i sandet og sagt til sig selv.

Yes. Her er grænsen. Det er denne her jeg vil have.

Har du friværdien i orden. Så køber du selvfølgelig bare den dyreste på markedet. Hvor svært kan det være?

Har du et budget bliver det straks sværere.

Hvilken del er vigtigst? Rammen, hjulsættet, sadelpinden eller måske farven?

Jeg ved godt hvad jeg synes er det sværeste.
Det er at tage springet. Tage springet og sige stop. Nu vil jeg ikke læse flere anmeldelser. Spørge i flere fora, prøve flere cykler.

Nu køber jeg!

Men det er også det vigtigste valg. Køb køb køb.
Det er den eneste måde du kommer ud og får fede oplevelser og bliver endnu gladere for dit nye udstyr.

Hvordan kommer jeg så frem til situationen med at købe, når det nu engang er så svært - men dog så vigtigt for den fulde oplevelse.

Jeg giver dig min egen tretrinsraket inden jeg køber nyt udstyr:

1: Sæt et realistisk budget.
Det er klart at du kan ikke få en MTB til kr. 2000,- så vær realistisk. Spørg dig lidt for først. På den måde får du også afklaret om dit behov for f. eks. en ny rygsæk står mål med hvad det vil koste dig.
Der vil næsten altid være en dims der er dyrere. Men er den nu også nødvendig for at du får en god oplevelse?
Det er nemt at overtale sig selv til at der skal et nyt hjulsæt til for at 2010 bliver sjovt. Men koster hjulsættet så stort et indhug i dit budget, at du ikke får råd til at tage ud til løb. Så er det måske ikke den bedste ide du har fået?

2: Brug tid i butikker og på internettet
Alt efter hvad du er på udkig efter, så tag et smut ud i nogle butikker, men vær klar over at det er sælgere du står overfor. Derfor kan de nu sagtens være flinke og velmenende. For det meste i hvert fald.
Brug internettet og dit netværk til at finde informationer som kan hjælpe dig med at vælge. Tror du jeg har noget klogt at sige, så vær ikke bange for at spørge her på bloggen. Jeg skal nok svare så godt jeg kan.

3: Se så at få handlet
Nu har du så nok viden. Overbevis dig selv om det.
Grej er til for at blive brugt. Du var sikkert også blevet ganske godt tilfreds med rygsækken fra The North Face, men nu valgte du så modellen fra Osprey. Se så at komme ud i naturen og få den brugt. Så kan du samtidig glæde dig til næste måned hvor du skal til at overveje om ikke snart dine solbriller skal skiftes. Der er rigtig mange at vælge mellem og god grobund for igen at nørde rundt i butikker og på nettet.

Min pointe er, at vi som oftest vælger rigtigt. Både når vi danser omkring grøden i et halvt år. Samt når vi målrettet søger den info vi har brug for - og så vælger.
Vi bliver glade og kommer ud og får oplevelser.

Hvad var det sidste stykke grej du købte og blev super glad for, eller måske skuffet over?

Teltet der svæver

Der er ikke lang til til eXtrem Maraton omkring Silkeborg.

Det er et super fedt løb som jeg har løbet flere gange. Men i år står jeg over. Jeg mener bare ikke at jeg er klar til at belaste mit knæ i den grad.
Havde jeg satset alt på at blive klar, så kunne jeg vel godt stille op i 35km svær.

Men jeg har nok ikke lige været helt så god til at vedlige holde styrketræningen og specielt nu her hvor vinteren lagde sig og cyklen kom ud igen. Så er løbeturene røget lidt i baggrunden.

Nå nok snak. Det jeg egentlig vil frem til, er at jeg nu har lånt mit telt ud til en veninde som skal løbe i Silkeborg.


Da jeg synes at teltet er ramt lige i røven til brug ved eXtrem Maraton er her en eXtrem positiv grejtest.

TarpTent Contrail
TarpTent er telte som er ultralette et lags produceret ud af faldskærmsnylon. Contrail er deres absolut letteste telt med fast bund.

Skal du bruge et shelter til en person med almindelig stor oppakning. Så er der plads uden at være god plads.
Er du på eXtrem Maraton eller tilsvarende ultraløb eller adventure race, så er teltet simpelthen perfekt til to personer.

Der er fin plads til at i begge kan have jeres udstyr med i teltet. Og da i helt naturligt kommer til at ligge tæt, så får i også nemmere ved at holde varmen.
Men noget super varmt telt er Contrail ikke. Siderne lukker ikke helt tæt, men er fabrikeret med et myggenet, som så til gengæld sikrer god udluftning.

Fire pløkker og en strakt arm
Teltet komme med fire pløkker til at rejse det med. Ingen stang som standard. Det skyldes, at du på vandreture eller længere trekking løb vil vælge at rejse teltet med en vandrestav.

Til eXtrem Maraton gider du ikke slæbe på en vandrestav. Så jeg købte TarpTents teltstang med. En tynd, let alustang som fint klarer opgaven.
Så slipper du også for at skulle holde teltet oppe med en strakt arm.


Når jeg siger at teltet er intet mindre end perfekt til løb som eXtrem Maraton, så er det uden skelen til pris og kreative løsninger.
Du vil helt sikkert kunne finde billigere alternativer.
Du vil måske kunne samle, bygge, sy eller lave dit eget telt og nå noget nær samme vægt.

Men kan du se ideen i at eje et solidt telt (set ud fra materialerne. Teltet er ikke slidstærkt som et cirkustelt).
Har du ikke noget imod at betale lidt for kvalitet.
Så er Contrail fra Tarptent slet ikke nogen dårlig ide.

Prøv bare at forestille dig mulighederne med dette telt ud over eXtrem Maraton.
Tag løbesko på, rygsækken på og så kan du løbe vestkysten, hærvejen, skotland, norge. You name it. Og have et fornuftigt shelter med.

Eller tag din mountainbike med ud i verden på sprøde singletracks som bare bliver ved og ved. Pak teltet og anden let oppakning og du er klar til en aktiv ferie.

Fakta:
Vægt uden teltstang: 695g ...og det er godt nok ikke meget!
Teltstang: 57g
Teltet kommer uden seamseal i syningerne. Så husk lige at gi' det noget inden du tager ud i regnen.
Teltet er dog syet med tråd der udvider sig når det bliver vådt, og derved lukker tætved tæt.

Prisen for teltet alene er $199

Jeg har ikke fundet steder i EU du kan handle teltet, så vær opmærksom på leveringstid, told og moms.
Et hurtigt overslag siger mig at du kan få teltet hjem med teltstang for lige knap kr. 2.000,-
Skal du en tur til USA bliver teltet selvfølgelig noget billigere.