Top 1 over ting det er dumt at glemme

Var på vandretur med min kæreste for nylig.

Det var skønt at komme ud og vandre mere end blot en kort endagstur.

Vi kørte en tur ned i de sydfynske alper og fik lidt frisk luft og en god nats søvn i teltet.


Men det var lang tid siden vi sidst havde været af sted, jeg havde fået den lettere tosset ide, at jeg ville se at få afsluttet mit universitetsstudie, som har stået på on-off siden 1998.
Sikkert en fornuftig beslutning, men det kostede mig så en sommer med snuden mere i bøgerne end på cyklen, i skoven mm.

Nå ja og så en lidt forsømt blog.

Lidt rusten på udrustningen, det var jeg åbenbart blevet, for da Marianne bliver øm på hælen må vi kigge langt efter den sportstape vi ellers altid har med.
Du kan ofte undgå selve vablen, hvis du tager dig tid til at sætte sportstape på, med det samme du mærker den mindste irritation eller ømhed.

På længere vandreture eller løbeture, så sætter jeg faktisk tape på allerede inden foden kommer i støvlen. Jeg kender efterhånden forden og ved hvor det som oftest bliver ømt.

Nå men på denne famøse vandretur var gode råd dyre. Havde vi så bare et lille plaster med? Nix.


Men vandrestavene havde vi husket. Og på min vandrestav sidder altid nogle meter gaffatape. Så i mangel på bedre fik vi tapet hælen op med rå gaffa. Gaffa'en virkede egentlig udmærket, men næste gang har vi nok alligevel husket sportstapen. Turen kunne fortsætte og vi kunne grine lidt af det hele på vejen hjem mod Jylland.