mandag den 9. august 2010

Den skal være hurtig!

Jeg fik en mail fra en kammerat.
Hans ven skal til at pendle til og fra arbejde mm.
Om jeg kunne hjælpe med at vælge den rigtige cykel?

Jo det kunne jeg da godt. Tænkte først hen i retning af en cross cykel, kan jo bruges med bedre skærme til om vinteren.

Men så lød det også i mailen:
"Han vil gerne ha en racer cykel. Eneste krav....den skal være hurtig og han må ikke blive overhalet på vej der til....han er ret meget konkurrence menneske......prisleje: 12-14.000kr"

Bum bum. Så dropper vi lige den der med cross cykel, lidt bredere dæk og mere oprejst position.
Jeg tænkte på den gode Hr. Vetter, som netop har handlet pivfræk racer til træning, løb og pendling. Men den blev vist lidt dyrere??

Tilbage til racersegmentet.
Jeg vil jo ikke give et håbløst dårligt svar tilbage.
Men manden vil jo sikkert også gerne have ny cykel hurtigt.

Så jeg surfede i 30 minutter.

Når jeg kender en lang række af cykelpusher sites, så lød det som en fair deal.
Efter 30 minutter skulle jeg svare, som så blev til et blogindlæg, for at optimere min tid pt.

Jeg har derfor ikke:
Testet hele markedet.
- Men er sikker på at jeg har fundet et par gode alternativer

Nødvendigvis fundet cyklen til den allerbedste pris.
- Jeg har dog kigget flere steder

Ikke set på brugt.
- Det kræver næsten at jeg forpligter mig til at tage med ud og se på cykel, og det bliver så ikke i denne måned

Jeg har derimod fundet nogle bud på nettet og i lokale cykelbutikker her i Århus.

Colnago Con Amore
For mig er Colnago indbegrebet af italiener med stil.
Det er et dyrt mærke, men det er Cannondale og Specialized jo også.
Denne cykel er som den eneste sat op med Campagnolo. En Veloce gruppe.
Det er religionskrig, nogen vil hævde at veloce er under niveau sammenlignet med ultegra.
Det er smag og behag. Jeg kører Shimano på to af mine cykler og Campy på den sidste. Og har trods valget af Shimano, en stor forkærlighed til Camagnolo, som jeg også oplever som rigtig slidstærkt.



Billig tysk alu
Helt i den anden grøft er denne billige men bundsolide tyske Ghost.
Ikke meget fancy over den. Men sikkert stiv som bare fanden. Helt sikkert hurtig og prisen giver luft i budgettet til at købe et par rigtig fede sommerhjulsæt og bruge de der følger med til vinterbrug.

Race Ready Radon
Endnu en tysker. En kulfiber cykel med nogle ganske fornuftige hjulsæt, rigtig fine komponenter.
Her får du måske mest kulfibercykel for dine 14.000,-
Personligt synes jeg jo ikke at cyklen er noget designvidunder og om tyskerne har sjælen med i cykelproduktionen vil jeg godt stille spørgsmål ved, men den kan vi tage i kommentarsporet herunder.
Faktum er dog, at jeg har fundet en kampklar cykel til prisen, så må benene gøre resten af arbejdet.

Cube har fået en del ros
Her er vi nede i den lokale biks i Århus. Rask cykler har måske ikke ry for at være der de professionelle handler. Ikke desto mindre kender jeg flere der har valgt at købe deres cykel hos Rask.
De er ofte skarpe på prisen set i dansk sammenhæng og har modsat nethandel, et værksted hvor du kan gå ind med gear der driller eller andre ting.


Cannondale leveres med service
Jeg føler mig forpligtet til også at give et bud på bedste service.
Det er jo min kammerats ven jeg rådgiver her i indlægget og jeg ved jo ikke om han vægter lokal service højere end billig nethandel?
Jeg kan jo sagtens smide om mig med links til England og Tyskland, fordi jeg selv kan lave de fleste reparationer på cyklerne.
Cyklen her er ikke bedste bud til prisen. Men det er et super fedt alu stel med en driftsikker shimano 105 gruppe.
Linket er derimod til min lokale cykelpusher, hvor jeg har lært en del tricks, fået gode råd og stresset har fået min cykel ordnet dagen før et løb.

Jeg glemmer aldrig den dag jeg desperat manglede et dæk. Butikken havde det ikke på lager, men jeg kunne da komme forbi på hjemmeadressen efter lukketid og få et af cykelhandlerens egne dæk monteret. Det var fandme Spitze!
Så var jeg alligevel klar til adventure race dagen efter!

Så til Miks ven:
"Jeg håber du finder en cykel du bliver glad for i mange år fremover.
Husk pedaler, sko, lappegrej og en god rygsæk."

I andre må hjertens gerne følge op i kommentarsporet med gode råd og yderligere forvirring om hvad den bedste cykel til 12k-14k vil være?

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Bjarke. Tak for det gode indlæg, det er meget hjælpsomt. Jeg har lige et "dumt" spørgsmål. Hvordan ved jeg hvilken størrelse jeg skal have? er 184 høj og har en benlængde på ca 88 cm.
Mvh. Malte

Bjarke sagde ...

Hej Malte

Jeg har smidt en forklaring op i to indlæg her på bloggen. Håber du kan bruge det til at finde en fed cykel.

Anonym sagde ...

Hej Bjarke.
Ville bare fortælle at jeg endte med at købe cuben. Tusid tak for dine gode råd og vejledning, det har virkelig været guld værd.
Mvh. Malte