onsdag den 30. juni 2010

Gå nu væk myg...

Du kender det sikkert alt alt for godt.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejret kunne ikke være bedre. Du har pakket solcreme og nyder bare din vandreferie.

Så kommer du til den her idylliske lejrplads ved søen. Du sætter dig ned, finder vandflasken frem. Måske også lige en bid brød.

Inden du når at suge alle indtryk til dig er den der zuum ziiim zuuummmm lyd der.
Damn you myg.


De er mildest talt røv-irriterende.
Men der er ikke noget der får dem til at flyve væk. De små bæster elsker dig og dit blod.

Det positive at huske på, når du står i situationen er at du ikke vil kunne huske hvor belastende de er om nogle år.

Prøv selv at tænke tilbage på dine myggefyldte ture. Kan du, hånden på hjertet, huske HVOR irriterende de rent faktisk var? Nej vel.

Men når du står på tur med myg svirrende omkring dig, så er der alligevel en række gode råd at hente.

Jeg vil prøve at give de bedste af mine personlige videre her.

Gode råd mod myg, knot og lignende bæster:

Husk vinden er din ven.
Så er det muligt, så hold pauserne steder hvor vinden er. Eller i bjergene, så forsvinder plageånderne et vist sted oppe i højderne. Hav det med i planlægningen.

Myggespray.
Der er en forskel på virkningen. Men også på hvilke myg der holder sig væk fra hvilke produkter. Jeg har rimelig god erfaring med produkter der indeholder DEET. De er ikke lovlige i DK, men kan købes på de fleste udlandsrejser.

Myggenet til hovedet.
Når plagen er allerværst, så kan et myggenet til hovedet redde din aften. Men husk også en bøllehat eller lignende. Altså en hat med skygge hele vejen rundt, så nettet ikke klasker mod huden.

Et stilfuldt eksempel på hvordan det ikke skal gøres.
Uden hat, har myggene fri adgang til store dele af mandens ansigt.
Mums siger de og stikker.


Vær tjekket i tøjet
Myggesæsonen er ofte rigtig varm. Så en langærmet trøje er ikke det du står og ønsker dig. Men ideen med langærmet er nu slet ikke så tosset. Jeg har testet det med nogle meget tynde og hurtigtørende zip-off bukser. Men de skal virkelig være tynde og luftige. Mine er fra Mammut, men der er sikkert andre fabrikater. Personligt synes jeg at varme og Fällräven. Det bliver for varmt. Med zip-off kan du også hurtigt skifte mellem lange bukser og shorts når du kommer over trægrænsen f.eks.

Den langærmede trøje kan faktisk også godt gå i sommersolen. Selv for een som mig der smelter ved temperaturer over 23 grader.
Igen er materialevalget nøglen. Der findes syntetiske trøjer som næsten intet varmer, fylder eller vejer. Nogle producenter markedsfører dem ligefrem som solbeskyttende. Altså fine til varmt vejr, men med lange ærmer.
Jeg købte nogle af dem til forrige år, hvor jeg var i kajakken en måned midt på sommeren.

Nu fik jeg så også testet dem mod myg.
De virker afskrækkende på de små bæster, men modsat bukserne, så kan de altså godt stikke igennem når viljen er størst og de er mest agressive. Hen på aftenen måtte trøjen derfor suppleres med noget kraftigere men så var varmen også på retræte.

Myggelys
Jeg bruger det yderst sjældent.
Enten stinker de, så jeg ikke selv kan holde ud at være i nærheden. Eller også så virker de slet ikke.
Nå ja og så fik jeg som barn en forskrækkelse med sådan et, da en kammerat og jeg havde listet os ned i skoven med sådan et og en stjållet lighter.
Da vi ville slukke det, fik jeg al den flydende stearin ud over benet og blev godt forbrændt. Det skete selvfølgelig midt om sommeren, så jeg også den sommer måtte gå med lange bukser for at holde forbrændingen så kølig som muligt.
Men det var vist et mindre sidespring...



Gå nu væk myg. Jeg vil sove
Sørg for at du har et telt med, som har myggenet. Et klasisk spejdertelt garanterer morgenvækning når myggene står op. Det samme, eller værre endnu med en shelter.
Og i Skotland med deres forbandede knots, så skal der altså ikke være så meget som en maske der er gået. Eller der hvor de to lynlåse mødes. Der kan de gud hjælpe mig også komme igennem. Så et tyggegummi eller et lille stykke stof kan stoppe dem der.

Det er i øvrigt sjovt at overnatte i en større lejr fyldt med knot. Ved sengetid høres først en masse eder og forbandelser. Derefter høres der "klap" "klap klap" fra teltene, mens trætte vandrere klasker ubudne gæster på stribe.

God tur ud i naturen denne sommer.



4 kommentarer:

Kengis sagde ...

Endnu en ting der virker effektivt er røg!
Hvis det er muligt laver vi et bål der ryger - det afskrækker alle myg! Alternativt gør jeg noget jeg ellers sjældent gør - beder kæresten tænde en smøg og sætter mig ved røgen! Ah der er fred for myggene...

Bjarke sagde ...

Yep. Den havde jeg overset. Tak for påmindelsen. Har været så langt ude, at vi overvejede et bål i spejderteltet for at jage de bæster ud inden vi skulle sove.

Thomas Vetter sagde ...

Vi kan lige så godt vende os til at skulle vågne 2-3 gange om natten, og klø i de satans myggestik. Bare en cykeltur i skoven, og armene og benene er hårdt udsat.

Fed tekst Bjarke

Bjarke sagde ...

@Thomas Tak for kompliment. Nogen gange fryget jeg jo lidt at teksterne bliver for lange. Meget rart med feedback på indlæg, specielt når det er positivt ;-)