tirsdag den 15. juni 2010

Test: Phillips Juicer / Saftpresser

Jeg lovede en grejtest der kunne få savlen frem i mundvigen.
Nu lover DMI så sol og sommer på vej. En bedre introduktion kan denne test vel næppe få.

For halvandet år siden fik vi hjemme hos os en Philips Saftpresser.

Egentlig vidste vi ikke helt hvordan den fungerede og hvor meget vi ville komme til at bruge den.

Altså om det i det hele taget var noget vi ville komme til at bruge?

Det skal jeg love for at vi kom til.
Fra at starte ud med et par æbler, en appelsin og måske en pære hvis det gik vildt for sig.




Så ryger der nu alt muligt lækkert i maskinen.
Vi blender og mikser spinatblade, ingefær, gulerødder, citron, lime, selleri og en hel del andet godt fra frugt og grønt segmentet.

Det er sundt og smager simpelthen fantastisk.
Jeg synes nogen gange godt, at det kan være noget af en udfordring altid at leve sundt og varieret i kosten. Specielt når nu jeg hurtigt lige kan snuppe endnu en ostemad – som jeg holder så meget af. Fedtholdig selvfølgelig.

Det er med juiceren, som det er med løbeturene. Jeg skal nogen gange lige finde frugten frem fra frugtkurven. Men så er glæden ved et lækkert glas juice også så meget større end at have slukket tørsten i et glas vand. Nøjagtig som at få skoene på og komme ud af døren.


Der følger en DVD med saftpresseren, hvor en speedsnakkende Jason Vale taler og juicer på livet løs ala Chris MacDonald når han taler om sund livsstil.
Det bliver lige lidt for meget, men det fede ved videoen er, at så er du i gang hurtigt med at lave andet end æblesaft og appelsinsaft.

Hurtigt igang med de sjove drikke.
Well. Det er du nu alligevel, da jeg jo har løftet sløret for at juiceren klarer de fleste ting. Appelsinskaller er ikke et hit at få med, kiwi var heller ikke min favorit. Og citrusfrugter som er overfladebehandlet, de skal lige skrælles først.



Phillips laver også en model med en kraftigere motor. Det kan da godt være at den er en ide hvid du planlægger at servicere hele opgangen med frikspresset juice.
Men vi har nu været rigtig godt tilfreds med vores billigere model.
- Stabil i drift.
- Nem at rengøre (hvis du gør det straks)
- Jeg fornemmer at den udnytter frugtens safter godt.

Kort sagt. Vi er meget tilfredse med Phillips Juicer efter at have testet den i lang tid.

Køb Philips Juicer hos WHITEAWAY.com til kr. 695,- klik her

Ellers er det bare at gå i gang med at mikse din egen favorit.
Billederne jeg har taget af den gul/grønne drik, er en blanding af spinat, ananas, ingefær og brokoli og lidt citron. Mums!


Ingen kommentarer: