mandag den 4. januar 2010

Bonusaften

Bliver ringet op af min kæreste.

Hun står ude i Viby med en cykel hvor kæden har sat sig fast. På vej hjem fra en lang dag på arbejdet.
Kan jeg ikke tage bilen og hente hende?

Jo sagtens. Da jeg kommer derud, kan jeg se at kæden har sat sig mellem stellet og kassetten.


En nem lille sag at ordne. Og så skal der vist lige stilles lidt på nogle limit-skruer inden hun skal ud på cyklen igen i morgen.

Vi laver en rask lille aftale. Jeg snupper hendes spinningtime i DGI i aften. Hun er træt og jeg har endnu ikke fået trænet i dag.
- Super nok!

Som en lille bonus får jeg lov at rode lidt med cykel i kælderen. Og jeg havde ikke engang haft blomster med hjem!

Et godt lille tip, hvis du selv roder med dine cykler i ny og næ. Eller hvis du drømmer om at komme i gang.

ParkTool, en producent af cykelværktøj (som i øvrigt er rigtig lækkert, men til tider lidt overpriced) har en rigtig lækker hjemmeside til gør-det-selv-mekanikeren.

På linket her til parktool.com, kommer du ind på siden med et billede af en cykel. Før musen hen over den del du vil lære noget om. Vupti, så har du en udførlig beskrivelse af hvordan du løser rigtig mange almindelige småting.
Virker det en tand for teoretisk, så stil dig med et udprint sammen med din cykel.
Er du stadig ikke helt tryg ved at kaste dig ud i det? Så tag og spørg din lokale mekaniker, om ikke du må kigge ham over skulderen næste gang han skal lave en lille reparation på din cykel. Det kan du også lære meget ved.

Og har du først gjort tingene et par gange, som at stille lidt på for og bagskifter på din cykel. Så kan du hurtigt udføre den selvsamme lille reparation på kærestens cykel og på den måde vinde lidt goodwill til når du f.eks. stikker af for at se DM i cykelcross dagen efter at i er flyttet i hus.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for linket. Det er supergodt.
Mange hilsner
Helle

Bjarke sagde ...

Hej Helle. Jeg er glad for at du kunne bruge linket til noget. Jeg skal prøve også i fremtiden at smide links til sider jeg har gavn af.

mvh
Bjarke