Men uanset hvad, så har det altid været glæden, der har været en stor drivkraft.
Derfor stoppede jeg da også som barn med, at spille bordtennis da jeg konstant tabte ethvert sæt med ca. 5-21. Det var sgu ikke så sjovt i længden!
De sidste mange år har mine træninger dog været organiseret således at jeg trænede med folk der havde en seriøs indstilling til sporten. Ofte sammen med eliten indenfor MTB, Orienteringsløb og Adventure Race. Utroligt motiverende.
Når der blev kørt intervaller var det under parolen 'Smerten er din ven'. Ord som mælkesyre, kramper og total udmattelse går igen.
Det samme kan man sige om vinterens spinningtimer, hvor vi gerne efterlader en svedpøl på størrelse med Mossø efter en time.
Og netop spinningtimerne er omdrejningspunktet for rigtig mange af mine træningstimer i øjeblikket.Jeg er flyttet ud fra Aarhus og "på landet" syd for byen.
Til min store glæde, så udbyder den lokale sportsforening fri spinning til kun kr. 100,- om måneden.
Min første spinningtime på "Ulriks gamle hold" forløb ca. sådan her:
Jeg satte mig op på en cykel og begyndte fem minutter før timens start at trille afsted som opvarmning.
Min sidemand. En herre på vel 45 år henvender sig til mig: "Gider du ikke finde en anden cykel?"
Jeg kigger lettere forundret på ham.
"Ja sådan noget morakkeri kan vi ikke have her" siger han og hentyder til at timen endnu ikke er begyndt.
Kommentaren er selvfølgelig sagt på den bedste jyske lune facon.
Det skal sgu nok blive hyggeligt at spinne på 'Ulriks gamle hold".
Spinningtimen forløber som sådan en nu skal. Opvarmning og så op og ligge og svede godt igennem på 80-90% af pulsreserven.
Efter timen er jeg, uden sammenligning, den med søen under cyklen og gennemblødt tøj.
Igår blev det igen mandag og tid til at spinne på 'Ulriks gamle hold'.
Jeg sætter mig igen til rette på cyklen, med samme sidemand som sidst.
Inden jeg når at sætte pedalarmene i svingninger kigger min lune ven igen på mig og siger tørt: "Havde jeg vidst at du kom igen i dag, så havde jeg gjort min t-shirt gennemblødt på forhånd"
Jeg er sgu ved at falde ned af cyklen af grin.Der er ingen tvivl om at ham den nye psykosveder har gjort et indtryk på holdet. Men kommentaren jeg får som velkomst er af så høj klasse, så jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har moret mig så kosteligt.
Og det er hele humlen i dette blogindlæg.
At jeg efter mange år med træning i et elitemiljø, næsten havde glemt hvordan vores måde at bruge sport på, at glædes over at dyrke sport, kan være så forskellig og så alligevel være den samme glæde.
'Ulriks gamle hold' har mindet mig om, at sport ikke kun handler om hurtigere, højere, stærkere. Men i særdeleshed også om at være sammen om at dyrke sport. At svede for samme sag. At nogen så sveder lidt mere end andre, det kommer vi ikke udenom.
På gensyn næste mandag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar