mandag den 23. februar 2009

Alt for varmt

Lørdag eftermiddag/aften stod himmel og helvede i et her i Aarhus. I løbet af kort tid var gaderne dækket af et tykt lag tøsne.
På med løbeskoene og en lang god tur i skoven. Sjap sjap svup svup. Men lidt hvidt var der trods alt.

Dagen efter, søndag, stod træningen på cykling.
Varmen var nu for alvor sat ind og skovens mudder lokkede bare ikke sådan rigtig.
Men lidt stier og større skovveje kunne vel ikke være helt i hampen.
Så jeg pakkede min lille rygsæk med Polarpak, slange, energibarer og multitool og tog på tur på Cross-cyklen.

Havde planlagt en tur på +100 km så planen var at starte stille ud. Det ville blive modvind/sidevind hjemad.
Er knapt nok kommet ude af syne for Bullen, da jeg bliver overhalet af en rytter i Glud og Marstrand. Så er der jo ikke andet for end at følge med i den ulige kamp mellem landevejscykel og crossdæk.
Efter at have fulgt med et stykke tid skilles vore veje og jeg fortsætter nordpå. Følger et miks af landevej og stisystemer indtil jeg rammer skovene ved Vosnæs.

Host hak host hak, tror nok lige at jeg bliver nødt til at kigge forbi Mikkel og Bikes4sale.dk en af dagene efter nogle nye pullyhjul. Et tungt mudderhelvede, men jeg kommer igennem og får "hul" igennem til asfalt på den anden side af skoven.
Resten af turen bliver jeg på landevejen!

Man siger godt nok at sneen findes i bjergene og mens varme havde forvandlet skovene til mudderpøle, så venter der mig et flot syn ude omkring Vrinners og Knebel. Med udsigt til Mols Bjerge kan jeg også se sneen ligger i spredte klynger. Flot flot, men da jeg på dette tidspunkt lå og kæmpede med at springe min makspuls i vinden var der ikke lige tid til at finde kameraet frem.
Det blev der derimod tid til på toppen af agribakken(bjerget) inden turen gik ned igen i sidevind og med vindstød der truede med at sende mig i grøften op til flere gange.
Små fire timer på vejene og hjemme igen kan jeg idag sidde på en restituionsdag og blogge løs med god samvittighed ;-)

Ingen kommentarer: