onsdag den 9. juni 2010

Løsning på umulig kæreste...

Jeg var sgu lidt umulig her til aften. Det indrømmer jeg.

Da vi så fik boret hul i væggen til en stikkontakt, men ikke kunne se nogen lednig inde bag væggen. Læs boret forkert!!!

Så var jeg sgu nok ikke lige verdens mest selskabelige person.

Løsningen?

Min kæreste lavede en kop kaffe til os, hvorefter jeg ikke blev bedt om at løbe en tur. Nej jeg blev sparket ud og afreagere med pandelampe i skoven.

Det virkede over al forventning. Humøret er tilbage og jeg kan smile af at have en kæreste der ved hvad der virker.

I øvrigt første løbetur med pandelampe i lang tid. Det bør man faktisk huske at gøre lidt oftere i en lun skov om sommeren.

mandag den 7. juni 2010

Test: Kortholder til cykel / mtb / mtb-o

Test: Nordenmark Adventure kortholder
Den her test har jeg glædet mig rigtig meget til at skrive.

Kreditkortholder: klik her for fede modeller
(service til jer der kommer "forgæves" fra Google.
bloggen her er sportsrelateret.)


Et rigtigt stykke nørdegrej for ethvert adventure race team eller mountainbike orienteringsrytter.

Da jeg i starten af april var til mtbocamp i Sverige, blev der selvfølgelig kigget over skulderen på alle andre. Hvem havde noget fedt grej, hvem kørte med noget anderledes udstyr og var der noget der pirrede min interesse nok til at jeg måtte teste det efterfølgende?

Ja det var der.



Enkelte andre ryttere kørte med en anderledes kortholder som så ret fed ud.
Kortholderen er svensk produceret af firmaet Nordenmark Adventure. De har tidligere med stor succes lavet kortholdere til skiorientering som naturligt nok er lidt større en disciplin i Sverige end i Danmark.

Men deres kortholder til cyklen så altså også interessant ud.
So ein ding muss ich auch haben tænkte jeg.

Jeg har efterfølgende været så heldig, at Nordenmark har stillet en kortholder til rådighed for at jeg kunne teste den godt og grundigt.
Så det har jeg gjort. Og deler nu ud af erfaringerne til jer læsere.

Modellen jeg testede er MTB extreme ud af firmaets tre modeller. Jeg valgte extreme modellen ud fra et spørgsmål om vægt og alsidighed.



Vægten for sådan en sag ligger på 330gram for en holder med standard kortplade.

En detalje er nemlig at du kan vælge pladestørrelse og monterings af plasticovertræk ud fra en række valgmuligheder.

Jeg valgte en plade i str. 280x280. Den størrelse giver mig en forholdsvis stor plade, men stadig med mulighed for at have et ugeneret greb om styret på min mountainbike.

Af plastikovertræk til pladen valgte jeg modellen der fæstner under pladen.
Til ren mtb-o ville jeg nok vælge modellen, hvor du klipser kortet oven på pladen og igennem kortet hvis det er lige lidt for stort.

Men jeg også kører adventure race, hvor kortmaterialet kan være stort og skal pakkes under plastikcoveret.
En anden ulempe ved at klippe igennem dit kort på adventure races, er risikoen for at regnen kommer nogle timer inde i dit race. Så er det ret ufedt at stå med et ikke vandtæt kort i den slags pladeovertræk.

Men hvordan virker plade og overtræk så på kortholderen?
Både pladen og overtrækket virker forholdsvis tynde sammenlignet med andre kortholdere jeg har set. Det sparer en smule på vægten og umiddelbart har jeg ikke oplevet det som et svagt punkt i konstruktionen.




Trykknapperne på holderen er i øvrigt super nemme at åbne og lukke. Når jeg stod i startboksen til mtb-o og fik udleveret kort et minut før starten havde jeg nemt ved at få kortet på plads og lukke kortholderen mens jeg læste mig ind på de første par poster.
Thumbs up til Nordenmark.

Det er nemt at læse kortet gennem den gennemsigtige plastik.
En fiks lille detalje er at kortholderen ikke er helt plan. Den slår et lille knæk i to af de fire sider.
Hvorfor den er konstrueret på denne måde har jeg selvfølgelig tænkt en del over.
Det kan tænkes at det skyldes tanken om, at kortet dermed bliver marginalt lettere at læse når pladen vinkles en lille smule.
Men så igen. Det vil jo ikke være sådan hele tiden, i og med at jeg jo drejer pladen alt efter kørselsretning.

Jeg tror mere konstruktionen er lavet for at sikre pladen en øget stabilitet ved kørsel.
Det kan ikke undgås, at det rasler og vibrer i kortholderen på en mountainbike.

Min første kortholder. En dansk produceret map pilot var sgu ikke meget værd når det hele raslede og jeg hamrede ud af stier med rødder og andet godt.
Siden har jeg kørt med en tjekkisk Miry kortholder. Den mest brugte og solgte indenfor kortholdere.
Miry er helt sikkert kram. Men ikke uden svage punkter.
Sådan er det også med Nordenmark Adventure. Der er tænkt over detaljerne og den lille vinkel giver faktisk en kortplade som ligger rimelig stabilt på trods af dens tynde materialer.

Kompasset viser nord – syd.
Men også lidt op og ned.
Jeg kører med et tommelfinger kompas fra Silva tapet fast på kortpladen. Den løsning fungerer også nogenlunde på Nordenmark.



Jeg har dog oplevet, at en tur med kortholderen på crosscyklen gav rystelser som fik plade og kompas til at vippe så voldsomt ude i kanten hvor kompassets vægt fik pladen til at give sig lige lovligt meget.
Så slemt oplever jeg det dog på ingen måde på mountainbiken. Der er det ikke noget jeg har fundet forstyrrende.

Monteringen er super nem
Nordenmark Adventure kortholderen får mig helt op og ringe når det kommer til monteringen på cyklen.
Du kan bruge den samme kortholder på stort set alle styrtykkelser. Det er et stort plus i min verden.
Nå ja og så skal du ikke bruge værktøj. Wohaha se det er fedt og nemt.
Fik jeg fortalt at jeg har testet den til tre mtb-o løb. Flere dages træning omkring silkeborgskovene. Både på mtb og cross cykel.
Intet. Ingen af skruerne har løsnet sig eller virket ustabile. Det er top dollar!

Monteringen foregår med fire små vingeskruer. De er godt nok lidt små (der følger fire reserveskruer med i pakken fra firmaet), men jeg har da ikke smidt nogen væk endnu.
Mere er der faktisk ikke i monteringen.




Det er nemt hurtigt og universelt i forhold til styrtykkelser. En fordel hvis du kører adventure race på et hold hvor i måske har forskellige styrtykkelser, eller hvis du som jeg har to cykler hvor du gerne vil kunne montere kortholderen.
Det kunne også være hvis du ud over din mountainbike har en cykel til turcykling hvor du skal bruge kort på turen.

Sidder du spændt og venter på min endelige sammenligning mellem Miry og Nordenmark kortholdere, så kommer jeg til at skuffe dig lidt i dag.
Jeg har trods alt kørt med Miry i en del år, men kun i nogle måneder med Nordenmark. Måske det bliver en sammenligning jeg tager op når sæsonen går på hæld.


Oplevelsen af Nordenmark MTB extreme kortholder er en overvejende ganske positiv oplevelse.

Montering af både kortholder på styr og kort i kortholderen er jeg ovenud tilfreds med. Det spiller maks.

Vægten er som den skal være.

Kompasmonteringen giver lidt kvaler. Der er tendenser til at kompasset monteret på holderen kan hoppe og danse lidt rigeligt. Måden plastikoverdækket er konstrueret på levner ikke meget plads til kompasset. Her kunne med fordel laves en skæring der skråner ud mod kanten. Alligevel fik jeg det til at virke og kun på min crosscykel var jeg direkte generet af rystelser.

Pålideligheden er høj. Jeg har ikke oplevet at skulle efterindstille nogle skruer ’i felten’ så at sige. Og det er supervigtigt i min verden.



Det er alt i alt en ret fed kortholder og ikke mindst alsidig. Jeg vil ikke have nogle kvaler ved at anbefale den til nogen.


Der er pt. ingen dansk forhandler af denne model hvis du ønsker andet end standard opsætning. Møller Sport forhandler standardudgaven.
Så skal du have fingrene i én specialdesignet, skal du tage kontakt direkte til svenske Nordenmark Adventure. De er et lille familieforetagende og ganske flinke at snakke med.





Damn. Det blev så en lang lang grej anmeldelse. Skal se om ikke jeg kan gøre den næste lidt kortere.
Billederne til den er taget og jeg tror du vil kunne lide den når den kommer på om et par dage. Mums siger jeg bare.




fredag den 4. juni 2010

Mænd vil da også være pirater!

Sidste år lykkeds det mig ikke.

Så tænkte jeg at i år måtte være et bedre bud.
Med sol og varmt vejr, så sukker mine ben efter at traske rundt i piratbukser, eller capribukser som de også kaldes.



Capri bukser er de der 3/4 lange shorts som går til lige under dit knæ.

Det ser i mine øjne lidt smartere ud en shorts, hvor du ofte flasher din kant fra cykelbukserne.

Men de snere år er det åbentbart kun kvinderne der skal have glæde af disse bukser, spørger du de store producenter af outdoor tøj.

Det er smadder ærgerligt.
Jeg har et par fra Arc'teryx som desværre styrtede på cykel i en sen nattetime og derfor ikke er så kønne mere.
Et par luftige fra The North Face, som er ved at være godt nuldrede.

Så falder du over et par smarte piratbukser, så send mig lige et link. Jeg er i købemode pt. Hvilket faktisk også betyder at jeg har en ny løberygsæk på vej med posten.

YouTube guf til øjet.

Nogle af jer vil helt sikkret have set den ene eller begge videoer.
Men de tåler nu nok at blive sendt som genudsendelse. hvis licenskanalen DDR kan. Så kan jeg vel også.

Havde jeg chancen for at være barn igen, så ville jeg lære alle de tricks mens jeg stadig bare kunne teste sådanne øvelser uden at stoppe op af frygten for at brække knogler.

Danny MacAskill er vel allerede en legende på youtube. Kan du lide hvad du ser, så bare søg videre for dig selv bagefter.



Den anden her er opvisning på en fixie cykel. Altså en cykel der ikke har bremser og kun et fikseret gear. Nøjagtig som en banecykel.

Flot ser det ud. Men konceptet er i mine øjne tåbeligt i trafikken. Manglen på snublekyse vil jeg slet ikke kommentere. For så kommer jeg bare til at lyde som en surt gammel mand.



torsdag den 3. juni 2010

Sommer sol og syninger

Så kom varmen i hvert fald til østjylland.

Det er super lækkert og der er nu dømt korte ærmer på både vandreture og løbeture.



Her kom jeg så lige til at tænke på en lille ting, da jeg trissede rundt i en af mine løbetrøjer.
Fin trøje, men med syninger der gør den uegnet til aktivitet med rygsæk på. Det uanset om det er en vandrerygsæk, løberygsæk eller den lille rygsæk der holder drikkesystemet på plads.

Trøjens syninger er nemlig hverken flatlock eller placeret særligt hensigtsmæssigt

Så dagens lille tip er at husk at tjekke dine syninger på dine trøjer her i sommervarmen, inden du begiver dig ud på udflugter med rygsæk på ryggen.

Syningerne skal helst sidde, så de ikke generer og gnaver der hvor remmene fra din rygsæk har kontakt med trøjen.
Flatlock sømme er også at foretrække. Det er syninger som er mere 'flade' end traditionelle syninger, og som derfor ikke sidder nær så meget i vejen hvis der skulle være kontakt mellem rygsæk trøje og huden.

Og så er det ellers bare at komme ud i det gode vejr så længe det står på.

tirsdag den 1. juni 2010

En sommerdrøm om den gule trøje i de høje bjerge

I dag skinner solen fra en skyfri himmel.

Og jeg sidder foran computeren og falder i staver. Tænker på dengang jeg som barn sad magisk forbundet til TV'et når der var cykling på programmet.

Det var længe før nogen vidste hvem Willy Voet var. Det var sågar også inden ørnen fik vinger, kastede med cykler og blev sur fordi nogen journalister spurgte ind til hvilken sportsvand han havde i dunken.

Det var dengang Jesper Skibby kørte først over stregen i Evreux.
Det var dengang Greg Lemond og Fignon kæmpede om sekunder.
Det var dengang jeg holdt med Chiapuchi i den ulige kamp mod den brune musker Indurain.

Det var tiderne, hvor mit barndomsidol, Rolf Sørensen, kørte på en god blanding af arrogance, selvtillid og dårlige undskyldninger når han ikke lige vandt.

Jeg kørte bjergene på mols tynde i min Ariostea trikot.

Alt snakken drejede sig om helte på to hjul og deres bedrifter.

Det er lidt en svunden tid i 2010.
Nu snakker vi om doping i alle afskygninger. Den ene helt efter den anden bekender sine synder eller kæmper en usympatisk kamp mod systemet.

Cykling er stadig min sport. Og i de store øjeblikke, da glemmer jeg alt om doping, elektromotorere i cykelstellet og andre helt ude i hampen obskure påfund.


Det her, det er jo mega crazy.
Ikke at jeg bifalder videoens såkaldte "ikke påstande".
Men bare det at dimsen findes og at Lefevre er ude og insinuere at Bonen er blevet snydt for en sejr.


Le Tour de France kommer nærmere og nærmere. Og et sted kan jeg med sikkerhed vende tilbage til de gode gamle dage med heltemodige udbrud smukke sejre og smertende nederlag.

Jørgen Leth skrev for en del år siden bogen: 'Den gule trøje i de høje bjerge'.

Det er Jørgen Leth når han er på toppen.
Bogen er godt skrevet. Flydende og alligevel i velkendt Leth'sk stil med et godt øje for det sublime sprog.

Vigtigst af alt. Kærligheden til cykelsporten er gennemtrængende, så du bare ikke kan vente på at Le Tour igen ruller over skærmen.

Bare det dog snart var Tour-tid.

Grejtest: Vandtætte poser til vandpassager

Hvis ikke det var fordi eXtrem Maraton er ramme alvor og seriøst race, så var denne episode fra sydsiden af thorsø sgu meget morsom.

Ok, holdet jeg overhørte en lille samtale med, så nu også ud til at tage det meget pænt.
Så som optakt til denne lille test kan jeg ikke komme på noget bedre end lige at gengive samtalen.

Holdmedlem A kommer op af vandet med en tung sort affaldssæk.
- Pis og lort, min affaldssæk er utæt. Alt er vådt. Men godt jeg ikke har spritbriketterne i min rygsæk.

Holdmedlem B:
- Ja dem har jeg... PIS min plastikpose hullet og alt er også gennemblødt.

Hvordan det gik holdet resten af weekenden, ved jeg ikke. Men de var ikke ene om at have gennemblødt udstyr.


Sorte affaldssække er altså bare et NoGo til eXtrem Maraton og andre adventure races med vandpassager.

Der findes flere velfungerende løsninger. Men alle og een indbefatter de vandtætte sække.


Det er klart det handler også om vægt, for du skal selv slæbe på dem under løbet.
Men vægten er godt givet ud hvis den anden valgmulighed er en sovepose der er gennemblødt i rygsækken. Med stor vægtforøgelse og en kold nat til gengæld.

Hvilken løsning du bør vælge mht. de vandtætte sække er nok et temperamentsspørgsmål.
Den nemme løsning, er en stor sæk til begger holdets rygsække. Eller to mindre. Men stadig hvor du smider en rygsæk ned i hver.



Her kan du så også droppe sko, t-shirt eller alt dit kluns. Igen efter temperament.
Vælger du denne løsning, og går du efter den letteste vandtætte sæk. Så pas på ved landgang, ikke at sætte sækken fra dig på et underlag der kan lave hul i sækken.

Når jeg har løbet eXtrem Maraton og andre adventureraces, har mit setup været lidt anderledes.

Vi har begge løbet med 20 liters rygsække.
Nede i rygsækken har jeg så den vandtætte sæk. Det meste af mit grej er pakket i denne, som så lukkes og først skal frem igen i nightcampen.

Drikkesystemet, energibar og gel ligger ikke i den vandtætte sæk. Disse ting kan jo sagtens tåle vandgang eller regn.
Denne løsning har den fordel, at du ikke skal til at pakke din rygsæk ned eller op igen på den anden side.

I netlommen bag på den ene af vores rygsække har vi så haft en lille vandtætpose spændt på. Heri ligger en pandelampe, så vi hurtigt kan få den frem ved mødet med en bunker. Men den er samtidig pakket vandtæt.

De år, hvor vejret har været lidt køligt. Som det jo også var i år, da smed vi også t-shirt i den udvendige vandtætte pose ved vandpassagerne.
Det gjorde det lettere hurtigt at få varmen igen.

På solbeskinnede varme løb, er vi bare strøget i søerne uden at tage noget tøj af.
Skoene ryger selvfølgelig heller ikke af.


Hvorfor tage skoene af ved vandpassager, når vi to poster senere vader rundt i mudder helt op til begge ører?

Mærket jeg bruger er Sea To Summits UltraSil poser.
Der er flere mærker på markedet, men sidst jeg tjekkede op, var disse de letteste.

Dermed også sagt at de ikke er super holdbare, så test lige om de er luft- og vandtætte inden hvert store løb.



Sea To Summit UltraSil.
Fåes i strørrelserne 1 Liter og op efter.
Kan bl.a. købes i Friluftsland