tirsdag den 1. februar 2011

En konkurrencependlers bekendelser

Jeg er flyttet udenfor Aarhus. Men siden januar har jeg haft kontor i Aarhus.

Nu cykler jeg ikke længere på arbejde. Jeg er blevet pendler. Cykelpendler af et godt hjerte, ment på den måde at jeg stadig sparer min ”svage” krop for de værste udfordringer, så bussen har rent faktisk været vel brugt i januar.

Men jeg er cykelpendler. Nemlig ja! Ingen skal komme og fortælle mig noget andet.

Men hvad sker der så når du parrer et konkurrencepræget individ med pendlerens lyksalige drøm om at trille til arbejde i et roligt tempo uden at møde svedt frem på kontoret?

Nå ja og tilsæt ydermere Odderbakken-bjerget mellem Beder og aarhus, for dem der kender denne.

Koblingen er dømt til at skabe komiske situationer, som nu her i dag.

Jeg triller roligt af sted. Så starter bakken og jeg gearer ned og begynder at rulle roligt op ad bakken.



Så skifter musikken i mine ører til noget god rock, og jeg træder lidt mere motiveret i pedalerne på min ramponerede blå citybike, der i al stilhed drømmer om saltfri veje, ny kæde, ny kassette og meget mere smørelse.

Men cyklen må vente og bare parere ordre, for fremme på bakken kan jeg skimte konkurrenten.

Så slår det klik
Der er gud hjælpe mig en pendler der ligger på min cykelsti, og tilmed foran mig. Hvad ligner det.

Jeg træder til, overvejer den store klinge som Bjarne Riis i de høje bjerge. Men fornuften får mig til at slappe af. Sveden Bjarke. Husk nu på at du skal sidde i det her tøj resten af dagen.

I kampen mellem vilje og lyst haler jeg alligevel ind på konkurrenten der fremme på bakken. Så flader det lidt ud. En jævn stigning og så tager fanden fat!

Jeg ryger på stor klinge, lårmullerne får som fortjent og kan mærke gårsdagens træning. Fedt nok, jeg henter ind på konkurrenten.

Det er en farverig trikot konkurrenten er iført. Helt klart en værdig udfordrer. Men vi kan se toppen af Odderbjerget og jeg må bare først til toppen.

Træder yderligere watt og tænker på at bilerne der suser forbi er Kim Andersen i følgebilen med opmuntrende tilråb.

Konkurrenten er nede på lille klinge og står plantet som et træ i Hartzen. Jeg bliver i sadlen, æder mig selv og drømmer om sejren på toppen af bakken.

Jeg er nu tæt på konkurrenten. Jeg kan næsten dufte konkurrenten.

Nej vent, jeg kan faktisk dufte konkurrenten. Det er duften af Elisabeth Arden – hvad fanden???

Jeg suser forbi konkurrenten som har blomster i cykelkurven, skaterhjelm med smileyface på (hvor seriøst er det lige?), skulder taske i moderigtige farver og en plastikpose på bagagebæren.

Jeg kampsveder, er stadig på vej mod toppen og har lige sat konkurrenten, selv om sejren føles en smule ligegyldig efter at have nedstiret konkurrenten og set ind i øjnene på en konkurrent der i roligt tempo pendler på arbejde.

Jeg når et kort øjeblik at overveje min patetiske pendlerkonkurrencementalitet.

Er det virkelig det hele værd?
Jeg er tæt på at sætte kæden på lille klinge og trille i mål.

Men så får jeg øje på endnu en konkurrent tæt på målstregen på toppen af bjerget. Kæden holdes stram og jeg suser forbi min nye konkurrent i sidste øjeblik inden toppen.

Denne gang er det virkelig en konkurrent. Han har racercykel, letvægts cykelhjelm og tights på.

Da jeg i en sidste kraftudfoldelse stormer forbi på målstregen og kigger på min slagne konkurrent, kan jeg se ind i øjnene på en hårdt nedslidt efterlønner med gråt hår, Burberry halstørklæde, højt humør og ingen hastværk.


Men jeg vandt, jeg kom først på toppen og sveden triller ned af ansigtet på mig mens jeg ruller de sidste par meter ind i gården, hvor konkurrencependleren parkerer sin cykel og mentalt forberede sig på sine konkurrenter på turen hjem.

2 kommentarer:

Heidi sagde ...

HA HA HA HA bedre læsning skal man lede længe efter. Og kors hvor kan jeg se dig for mig...nok mest dine fantasi-påklædte-konkurrenter. Du må kunne gøre krav på et baderum på job. Håber aldrig du får skiftet din pendler-jeg-skal-give-dig-kædeolie-citybike ud..det falder helt uden for kategorien at du kommer på en racer...ikke værdigt for de andre pendler! Godt gået...tillykke med sejr!Må copy/paste din fantastiske historie...

Kim sagde ...

Hej Bjafle

God og genkendelig læsning, - i den sidste tid (½ år)er jeg blevet overhalet af en anden MTB, men forleden fik jeg ham indhentet og kunne holde farten ned af bakke...og syntes osse jeg hørte en mærkelig lyd fra hans ellers mega fede cykel....og vupti opad bakke var han væk igen...heldigvis mødte jeg ham igen idag og fik opklaret mysteriet om ham som kører +40km/h opad 12% stigninger:
http://www.optibike.com/