torsdag den 13. marts 2008

Arc'teryx Aaaargh!!!

Indtil nu har jeg her på bloggen beskrevet en række af det grej jeg med glæde har benyttet gennem tiden.
Med dette indlæg fortsætter stimen af anmeldelser her på bloggen.


Men for første gang i en anmeldelse vender jeg nu tomlen nedad.

Arc'teryx
Gothic Glove

Dette er en lækker lille uldhandske med lille volumen men stor varme. Handsken er nem at have med i lommen uden at den er til besvær.
Men fordi den er ganske tynd er det også klart at det ikke er en handske der har verdens største slidstyrke.
Derfor har jeg også primært brugt handsken til at løbe med, have på på cykelturen om morgenen op til studiet.
Enkelte gange har den også været med på vandretur.

Selv synes jeg jo ikke at handsken er brugt særligt meget, og da slet ikke til noget der ligner hårdt brug.
Men, men, men handsken er allerede hullet som en si. Og når først der er gået et lille hul er der nærmest tale om timer inden ens finger stikker ud af finderspidsen. Og jeg har altså klippet mine negle ;-)


Det er simpelthen ikke godt nok Arc'teryx.
Jeg fik derfor butikken hvor jeg har købt handsken til at sende den ind som en reklamation.
Men der gik ikke mere end en uge før end jeg fik handsken tilbage i hovedet med en afvisning af min reklamation. Svaret var at der var tale om slid.
Jo tak - det kunne jeg sådan set godt selv se. Min kritik gik jo heller ikke på om det var slid, men mere at jeg jo stort set ikke har brugt handsken, så der burde vel netop ikke opstå slid så hurtigt?
Af et firma som Arc'teryx, der slår sig op på udstyr der er toppen og poppen og med priser i den allerdyreste ende af skalaen er det simpelthen ikke godt nok!

Jeg vil i hvert fald tænke mig om en extra gang eller to næste gang jeg står overfor køb af grej, hvor Arc'teryx er inde i overvejelserne.

Ingen kommentarer: