tirsdag den 8. januar 2008

24 timer i skoven

Så blev årets første løb booket.

Mens jeg sammen med en række andre adventure-hungrende atleter arbejder på at stable et nyt AdventureRacing team på benene har jeg nu købt en plads i solorækken til Nordic24.


Nordic24 er årets første 24 timers løb for mountainbike ryttere og ligger i midten af juni måned.

Det bliver første gang jeg kaster mig ud i sådan et projekt. Men kan jeg finde ud af at køre i fire timer kan jeg vel også køre i 24???
Det er vist for tidligt at melde ud omkring ambitioner. Men har da en stående intern udfordring mellem Christoffer fra DMK og jeg (hvis han altså tør stille til start hehe).

Det ser ellers allerede ud til at der kommer til at være en hel del røde djævle på ruten i år. Min klub 1900MTB.dk har allerede en lille håndfuld deltagere i solo samt tre hold til start.

Skulle du have lyst til at snuse til stemningen under sådan et løb, hygge dig med mine klubkammerater i 1900 MTB og selvfølgelig hjælpe mig under løbet, så søger jeg en supporter, som kan sørge for at jeg kan få skiftet min vandblære, være klar med gel og energibarer og hvad jeg nu ellers kan få brug for under løbet.
Jeg kan til gengæld love dig en god oplevelse med hyggelig atmosfære samt fuld forplejning under løbet.

Ingen kommentarer: